21-06-2018 06:19:24

Scrum – hvad og hvordan?

Webinar: Lær hvad Scrum er og hvordan Scrum kan blive en del af den måde som I kan arbejde på i din organisation.
14. apr. 2015 Af Pernille Dolin

Scrum, som en agil tilgang, er baseret på principperne fra læren om empiriske processer. Den har sit udspring i software-udvikling, men er generelt anvendelig i et hvilket som helst projekt som har en passende kompleks udfordring. Scrum er interessant fordi tilgangen har bevist sit værd og succesfulde resultater. Dette gælder specielt i forhold til at have en høj effekt af projektgennemførslen og frembringelse af de rigtige løsninger, som komme brugerne og kunderne til gode.

På webinaret gennemgå hvad Scrum er: rollerne, aktiviteterne og artefakterne, samt sætte Scrum i kontrast til traditionelle projektledelsesmetoder. Du vil få udvidet dit begrebsapparat, høre om typiske faldgruber og hvorfor det er vigtigt at adressere virksomhedskulturen og ledelsesstilen i forbindelse med indførelse ad Scrum. Endeligt vil vi berøre hvorledes du kan lægge en strategi for indførelse af Scrum samt hvorledes denne operationaliseres i din organisation.

Oplægsholder: 
Bent Myllerup er agile coach ved agile42. Han er Certified Scrum Trainer (CST) og blev i 2008, som den første europæer, Certified Scrum Coach (CSC). Han er fortsat den eneste dansker på dette høje niveau, som på verdensplan omfatter blot 30 personer. Derudover er Bent uddannet systemisk coach og holder en Project Management Professional (PMP) certificering.

Bent har anvendt agile metoder i forbindelse med udvikling af software, hardware og mekanik siden 2006 og blogger jævnligt om sine erfaringer og tilgange på Computerworld’s danske Scrum-blog og agile42’s internationale site. Hans tilgang til agil projektledelse og agile metoder er praktisk og ikke-dogmatisk, hvilket virksomheder i Danmark, Europa, Nordamerika og Mellemøsten har nydt godt af de senere år.

Bent er involveret i agile communities i flere lande og kendt som en engageret og inspirererende taler og facilitator ved konferencer på verdensplan.

Se webinar


Deltag i debatten

luk
close