19-08-2018 17:15:32

Seks gode råd, hvis du vil være leder

Vejen til at blive leder går ofte gennem intern forfremmelse, viser en undersøgelse. Men hvad er det, man skal fokusere på i hverdagen, hvis man gerne vil opdages og avancere? Her får du en række gode råd fra direktør i IDA Learning, Peter Leth.
16. maj. 2018 Af Charlotte Holst - journalist, IDA
<p>Vejen til ledelse går ofte gennem intern forfremmelse. Der er flere håndtag, du kan skrue på, hvis du gerne vil være leder, siger direktør i IDA Learning, Peter Leth. </p>

Vejen til ledelse går ofte gennem intern forfremmelse. Der er flere håndtag, du kan skrue på, hvis du gerne vil være leder, siger direktør i IDA Learning, Peter Leth. 

Går du med en drøm om, at klatre op i organisationen og få mere ansvar? Så kan det faktisk være en god idé at holde skarpt et fokus på det, du er i lige nu. I en undersøgelse blandt knap 900 medlemmer fra IDA svarer 68 procent i hvert fald, at de har fået deres første lederjob enten på baggrund af en opfordring fra deres egen leder eller ved at gå aktivt efter det i den virksomhed eller organisation, de allerede arbejder i.

Det er altså oplagt at tage de første skridt mod ledelse, dér hvor du er i dag.

Men hvad gør man helt konkret, hvis man gerne vil ses som potentiel leder på sin arbejdsplads? Direktør i IDA Learning, Peter Leth kommer her med sine bud.

1. Vær åben om ambitionerne

For det første er det vigtigt at turde sige det højt og være åben om dine ambitioner. Sig til din nærmeste leder, at du godt kunne tænke dig at prøve ledelse på et tidspunkt. For det er ikke noget, lederen nødvendigvis opdager af sig selv. Du kan eksempelvis sige det ved en 1 til 1-samtale, hvor du også gerne må bede om hjælp og gode råd til at nå i den retning, du ønsker. Spørg hvad der skal til, for at du kan komme derhen, hvor du gerne vil være.

2. Fortæl om dine sejre

Hvis du kan demonstrere gode resultater er du allerede langt. Derfor bør du fokusere på at gøre det godt i jobbet. Formulér - i samarbejde med din chef - nogle klare mål til MUS og sørg for at gøre opmærksom på det, når du når målene. Det er vigtigt, at du synliggør dine resultater, som skal understøtte virksomhedens mål og strategi. Det skal altid være substantielle resultater - altså mål du har nået. Det kan måske være svært at skulle gøre opmærksom på sig selv på den måde. Men det kan gøres på mange måder. I Danmark har vi en kultur, hvor vi nogle gange er for tilbageholdende og ydmyge. De fleste kan godt gøre mere ud af at påpege deres succes’er.

3.Tag leder-lignende opgaver

Forsøg at få opgaver på din arbejdsplads, der har karakter af ledelse. Det er en god måde at øve sig på, ligesom det kan være en vej til at blive opdaget. Du kan eksempelvis byde ind på at skulle styre en tværgående opgave eller at få ansvaret for studentermedhjælperne. Projektledelse kan også være en god måde at teste sine lederevner og motivation for ledelse. Her skal du inspirere, motivere, afstemme forventninger, følge op på mål og så videre. Det er en god måde at afprøve nogle af disciplinerne inden for ledelse og også ofte en tilgængelig måde.

4. Hent inspiration

Få en mere erfaren IDA-leder som mentor. IDA har et stærkt og udviklende mentorprogram, hvor du kan blive koblet med en leder, som er gået den vej, du gerne vil, og som kan dele sine erfaringer med dig. Du kan også gøre noget mere uformelt, såsom at tage kaffemøder med folk, du er inspireret af, og som kan øse ud af deres erfaringer. Ræk ud og bed om hjælp, det er der intet problem i at gøre. Tværtimod. De fleste bliver glade og beærede over, at blive spurgt. Og når man kan sige højt, at man gerne vil nå et bestemt mål, så opnår man det ofte også.

5. Tænk både internt og eksternt

De fleste får deres første lederstilling internt. For hvis du ansætter eksternt - og altså entrerer med en, du ikke kender - løber du en større risiko. Den bedste måde at bedømme en person på er jo ved at se konkrete resultater og hvis du kender den person, der ønsker lederstillingen og ved, hvad vedkommende står for, så løber du en mindre risiko. Dermed ikke sagt, at du ikke kan byde ind på eksterne stillinger. Der er jo stadig over 30 procent af lederstillingerne, der besættes af folk udefra, så hvorfor ikke vove pelsen? Det kan også være befriende, at starte et nyt sted, hvor du kan starte forfra i en ny rolle.

6. Gå all in

Så summa summarum: Hvis du vil være leder, skal du ikke gå for stille med dørene. Byd ind, kom med dine meninger og holdninger til tingene, sæt dig selv i spil. Det viser engagement og lyst til at drive det til noget - både for dig selv og virksomheden/organisationen. Sig det højt, hvis du vil have lederansvar og kom ud af komfortzonen og på banen. Gør dig eventuelt nogle erfaringer ved at tage opgaver, der kræver discipliner inden for ledelse. på den måde overbeviser du både dig selv og andre om, at du kan. Vend janteloven om og sig: selvfølgelig kan jeg!

Chef om forandringsledelse: ”Det fælles er, at vi taler sammen”
Chef om forandringsledelse: ”Det fælles er, at vi taler sammen”

Jens Kirkelund Madsen, Senior Director Audio Engineering hos Jabra, peger på kommunikation og netværksdannelse som afgørende når en virksomhed skal nå sine mål, og medarbejderne skal være aktive m ...

Læs mere
Sig det højt, hvis du vil være leder
Sig det højt, hvis du vil være leder

Vejen til et lederjob går primært gennem intern forfremmelse. Det viser en ny undersøgelse blandt 894 medlemmer af IDAs lederpanel.

Læs mere
”Karriere:" Et ræs med spidse albuer, eller blot et arbejdsliv?
”Karriere:" Et ræs med spidse albuer, eller blot et arbejdsliv?

For nogle emmer begrebet ”karriere” af succes, tempo og målrettethed. Men i virkeligheden dækker udtrykket blot over din tid på arbejdsmarkedet. Forståelsen af karrierebegrebet er under forandring ...

Læs mere

Deltag i debatten

luk
close