20-11-2017 19:51:01

Selvlysende alger fungerer som levende solceller og lyser Roskilde Festival op

Roskilde Festival: Et hold DTU-studerende demonstrerede på Roskilde Festival, at selvlysende alger kan fungere som en flot, billig og robust lyskilde. Reel industriel brug ligger formentlig flere år ude i fremtiden, men bioluminescens har et stort potentiale.
7. jul. 2017 Af Rene Pedersen - netværksredaktør
<p>Alge-arten Pyrocystis fusiformis høster det sparsomme sollys på dybt vand, lagrer det i proteiner og udsender lys via bioluminescens om natten. På sigt kan fx alger måske være med til at oplyse butiksvinduer, landeveje eller andre steder, der ikke behøver et kraftigt lys, beviste to DTU-studerende på årets Roskilde Festival. </p>

Alge-arten Pyrocystis fusiformis høster det sparsomme sollys på dybt vand, lagrer det i proteiner og udsender lys via bioluminescens om natten. På sigt kan fx alger måske være med til at oplyse butiksvinduer, landeveje eller andre steder, der ikke behøver et kraftigt lys, beviste to DTU-studerende på årets Roskilde Festival. 

Solcellers pris og ydeevne er henholdsvis faldet og steget eksponentielt de seneste årtier, og vi bliver konstant bedre og bedre til at udnytte energi fra solen. Men på mange måder halter vi fortsat efter gode gamle Moder Jord, som efter millioner af års evolution fortsat er ubestridt mester, når det kommer til at udnytte solens stråler.

Et godt eksempel er alge-arten Pyrocystis fusiformis som lever på mellem 60 og 120 meters dybde, men alligevel via fotosyntese høster det sparsomme sollys på det dybe vand, lagrer det i proteiner og udsender lys via bioluminescens om natten. På Roskilde Festival havde de to bioteknologi-studerende Gustav Lindved og Kristian Ejlsted fra DTU fået til opgave at demonstrere, hvordan disse alger rummer et stort potentiale i forhold til at skabe både billige og CO2-venlige lyskilder.

I en totalt mørklagt stald ved siden af Roskilde Festivals Gloria-scene havde teamet hængt 70 flasker op med selvlysende alger, der fungerede som en flot og kunstnerisk lyskilde. Og derudover producerede de lysende glowsticks til en fællessangs-seance fredag morgen. For DTU-teamet handler projektet i høj grad om at sætte fokus på, at naturen har svar på mange af de udfordringer, vi står overfor i de kommende år.

“Det handler om at videregive fascinationen ved at bruge naturen til at løse nogle af de problemer, som man som samfund står over for,” fortæller Gustav Lindved som bliver suppleret af Kristian Ejlsted.

“Det, vi i virkeligheden gerne vil, er at formidle vores viden om bioteknologi, og hvordan vi kan bruge fx alger, der lyser, til at løse nogle problemer. Så indgangsvinklen er, at gæsterne skal komme ind og se algerne, opleve bioluminescens, og så kan vi fortælle, hvordan det kan være et alternativ til energi i fremtiden,” siger han.

Udover at algerne giver et smukt, blåt lys, er der især to årsager til, at teknologien ifølge de to DTU-studerende er interessant.

“I princippet er det bare en levende solcelle. Men naturen er bare bedre til at udnytte sollys, end vi nogensinde kan blive på grund af naturlig evolution gennem millioner af år. Så vi håber, at hvis vi kan optimere algerne og få dem til at divergere mest mulig energi til lysudsendelsen, så kan vi få lys nok,” siger Kristian Ejlsted.

Den anden årsag er en interessant sidegevinst. Algerne lever af lys og det CO2, som de får fra atmosfæren, så præcis som når du planter et træ, kan algerne hive CO2 ud af atmosfæren.

Industriel brug ikke lige om hjørnet

På Roskilde Festival var de selvlysende alger placeret sammen med de mange kunstprojekter, som festivalen hvert år kan mønstre. Og teamet lægger heller ikke skjul på, at industriel brug, hvor algerne bliver brugt i stor skala på fx bygninger, ligger år ude i fremtiden, ligesom brugen formentlig er begrænset til bestemte usecases.

“Det er ikke sikkert, at det er denne type alternativt lys, der kommer til at være en bærende teknologi, men vi mener, at der en reel mulighed for at forbedre algerne så meget, at vi kan bruge det industrielt. Vi kalder det ambient light, så det er ikke din lommelygte, men steder hvor du skal kunne afgrænse konturer om natten. Så fx en reception, hvor der skal være lys 24 timer i døgnet, eller vejlys,” fortæller Kristian Ejlsted.

Han peger på, at det kan være i byer, hvor du kan udskifte eksisterende lys og spare en masse energi. Men at det er lige så oplagt på landet og især i fattige dele af verden, hvor der ikke er elektricitet.

Et godt eksempel på, at naturens egne lyskilder har et spændende potentiale, er det franske firma Glowee, som bruger selvlysende bakterier fra fx blæksprutter til at oplyse butiksvinduer og vejskilte. Oprindeligt lyste lamperne blot nogle få sekunder, men ved at indsætte genet, som koder lysudsendelsen, i en helt almindelig E. coli-celle kan Glowee få lamperne til at lyse i op til flere dage. Effektivt, men genmodificering er også et fint eksempel på nogle af de udfordringer, der ligger foran brugen af fx selvlysende alger som en industriel lyskilde.

“Det er sindssygt smart, og det er nok også der, vi skal hen, når vi skal bruge det i stor skala på bygninger osv. Men problemet er bare, at det er GMO,” siger Kristian Ejlsted og fortsætter.

“Så vi har brugt naturlige organismer i dette projekt, fordi vi kan tage det med til en festival og vise det til folk. Det måtte vi ikke, hvis det var GMO”.

Meget lidt sarte alger

Teamets forberedelse til Roskilde Festival gik i gang fire måneder før festivalen, hvor produktionen af alger blev startet. Gustav og Kristian lagde ud med blot at have 10 milliliter alger, som de købte fra Københavns Universitet, men deres volumen kunne cirka fordobles hver anden uge. Og til selve festivalen var der i alt skabt 55 liter. På den måde har forberedelserne også bekræftet dem i, at teknologien er interessant. For algerne er både uhyre billige i drift og meget robuste.

“Noget af det sjove ved projektet er, at vi startede med at dyrke algerne på KU i nogle små sterile t-flasks og hele tiden en milliliter og en milliliter. Men der er ikke nogen grund til at bruge fancy laboratorieudstyr, så vi fandt et akvarie på Københavns Universitet, nogle gamle kolber og plastikposer, og de gror i alt. Der, hvor de faktisk gror bedst, i er akvariet og plastikflaskerne, så de er meget lidt sarte,” fortæller Gustav Lindved.

På længere sigt fortæller Kristian Ejlsted og Gustav Lindved, at det kunne være spændende at lave nogle større projekter. Det kunne fx være et samarbejde med en af de større danske arkitekter eller designere. Fx at lave en kunstinstallation i større skala eller måske implementere algerne som lyskilde i en bygning. Men allerede på kort sigt har Kristian Ejlsted planer om at bruge den data og opmærksomhed, teamet har fået ud af projektet, til at starte en virksomhed, der skal sælge algeplastikbeholdere.

“Der er faktisk stor interesse, og folk synes, at det er en sjov gimmick at have hjemme. Og jeg har tidligere lavet foredrag om alger, og der har jeg oplevet, at især gymnasielærere vildt gerne vil kunne bestille alger, noget medie til dem og nogle beholdere, så de kan dyrke dem i klasselokaler og videreformidle fotosyntese, respiration, bioluminescens og give eleverne en aha-oplevelse. Så det kommer vi til at fortsætte med bagefter,” siger han. 

Gustav Lindved og Kristian Ejlsted 

Gustav Lindved og Kristian Ejlsted ved den container, som husede de medbragte selvlysende alger. 

Meld dig ind i IDA Energi
Meld dig ind i IDA Energi

Som medlem af IDA Energi får du rig lejlighed til at holde dig ajour med den udviklingen på energiområdet, og du møder ligesindede med samme faglige interesser som dig selv.

Læs mere
Meld dig ind i IDA Bioteknologi

Som medlem af IDA Bioteknologi får du rig lejlighed til at holde dig ajour med udviklingen på det bioteknologiske område, og du møder ligesindede med samme faglige interesser som dig selv.

Læs mere
Big data og machine learning skal hjælpe Roskilde Festival med at spare på vandet
Big data og machine learning skal hjælpe Roskilde Festival med at spare på vandet

Roskilde Festival: En startupvirksomhed fra DTU og to studerende hjælper Roskilde Festival med at forstå, hvad 18 millioner liter vand bliver brugt til. Nøglen til at nedbringe vandforbruget smartere er en intellige ...

Læs mere
Dataeksperter har målt humøret på årets Roskilde Festival
Dataeksperter har målt humøret på årets Roskilde Festival

Techtopia: IBM og CBS har i fællesskab analyseret de sociale medier under årets Roskilde Festival og afsløret et par hemmeligheder om danskerne.

Læs mere
DTU-studerende hjælper Roskilde Festival med at sænke dieselforbruget
DTU-studerende hjælper Roskilde Festival med at sænke dieselforbruget

Roskilde Festival: Spidsbelastningsperioder tvinger hvert år Roskilde Festival til at supplere med dyre dieselgeneratorer. Det har fire DTU studerende sat sig for at afhjælpe med et smartere strømforbrug.

Læs mere
Nu går Roskilde til kamp mod urinstøvet
Nu går Roskilde til kamp mod urinstøvet

Et hold DTU-studerende hjælper Roskilde Festival af med en af festivalens største gener: Den frygtede urinstøv.

Læs mere
Wi-Fi-signalet i din telefon kan hjælpe Roskilde Festival til at give dig en bedre festival
Wi-Fi-signalet i din telefon kan hjælpe Roskilde Festival til at give dig en bedre festival

Roskilde Festival: Wi-Fi-tracking viser, hvordan Roskilde Festivals gæster bevæger sig rundt på festivalen. Det kan bruges til at skabe bedre oplevelser for de mange festival-deltagere.

Læs mere
Smart grid på Roskilde Festival: DTU-studerende hjælper med at spare penge på strømregningen
Smart grid på Roskilde Festival: DTU-studerende hjælper med at spare penge på strømregningen

Roskilde Festival: Det koster Roskilde Festival unødvendigt meget, at fx koncerter og køleskabe kører på samme tid. Et hold DTU-studerende undersøger mulighederne for at fordele strømforbruget jævnt over hele dagen.

Læs mere
Besøg DTUs stand på Roskilde og byg din egen højtaler af skrald
Besøg DTUs stand på Roskilde og byg din egen højtaler af skrald

Roskilde Festival: Musik er den ene ting, der forener gæsterne på Roskilde Festival. Og helst så høj musik som muligt. Skal du på årets festival, kan du besøge DTUs Portable speaker-workshop og få hjælp til at bygge ...

Læs mere
Skal du være bange for urinstøv på Roskilde Festival?
Skal du være bange for urinstøv på Roskilde Festival?

Solen skinner over Roskilde Festival, og især mange festivalgængere tisser i naturen, hvor urinen hvirvles op med støvet. Det danner en stinkende urinstøvsky hen over festivalen, men er det egentl ...

Læs mere
Højdemodel beregner, hvor der er mindst mudder på Roskilde Festivalen
Højdemodel beregner, hvor der er mindst mudder på Roskilde Festivalen

Nyt mudderkort fra NIRAS viser de bedste steder at slå teltet op. Det er baseret på den nye højdemodel og NIRAS’ nye Bluespot-beregning Du kan også komme på 3D-flyvetur over festivalpladsen.

Læs mere

Deltag i debatten

luk
close