20-02-2018 06:48:06

Den 18. april 2018 sætter vi fokus på mulighederne i embeddede teknologier. Tilmeld dig i dag og bliv fyldt med inspiration og ny faglig viden.

Ingeniøren: Sensor varsler vandværker om forurening

En dansk startup virksomhed har udviklet en sensor med realtidsdata, der kan advare vandværkerne om forurening i drikkevandet med det samme. Noget der i dag tager flere dage.
18. okt. 2016 Af Katja Isabel Romme Simonsen
Sensoren advarer vandværkerne om forurening i vandet, inden det når forbrugeren.
Sensoren advarer vandværkerne om forurening i vandet, inden det når forbrugeren.

I dag foretages alt mikrobiologisk kontrol hos drikkevandsselskaberne ved manuelle prøver, hvilket har en responstid på flere dage, og af økonomiske hensyn ikke kan foretages mere end fx hver anden uge. Det betyder, at danskere allerede kan være syge af vandet fra hanen inden, at forsyningsselskaberne ved, at vandet er forurenet.

For at komme dette problem til livs, har den danske startup-virksomhed SBT Aqua udviklet en revolutionær online og real-time bakteriesensor, BactoFlow, til vandsektoren, skriver Ingeniøren. Sensoren installeres permanent flere steder i forsyningsnettet og kan måle bakterieniveauet i vandet døgnet rundt. I tilfælde af forurening vil sensorerne hurtigt advare forsyningsselskaberne, så de kan reagere med det samme, hvilket kan stoppe forureningen, inden den når forbrugeren.

Bag teknologien står tre unge danskere, der fik idéen i forbindelse med et studieprojekt på DTU Nanotech.

”Med vores system kan vi opfylde et behov for bedre kontrol, der er på markedet. Problemerne er ret åbenlyse,” siger Gustav Erik Skands, administrerende direktør i virksomheden SBT Aqua, til Ingeniøren.

Sensoren fungerer på den måde, at den analyserer de løbende vanstrømme ved hjælp af et elektrisk felt inde i sensoren, som er en mikrofludisk chip med indbyggede elektroder, der måler den elektriske opbygning af hver enkelt partikel i vandet.

”Vi kan sige meget akkurat, hvilken partikel der er en bakterie, og hvilken en der ikke er. Det giver os et meget præcist tal på, hvor mange bakterier der er i vandet,” forklarer Gustav Erik Skands.

Du kan læse mere om SBT Aqua, og hvornår produktet ventes på markedet på Ingeniøren samt deltage i debatten.

På IDA-konferencen Embedded Everywhere 2016, holder Gustav Skands oplæg om "Online og real-time bakteriemålinger til at kvalitetssikre vandkvalitet.".

Tech-virksomheden Rokoko har udviklet en sensorbaseret motion capture-dragt
Tech-virksomheden Rokoko har udviklet en sensorbaseret motion capture-dragt

De fleste har prøvet at få en god idé, men det er de færreste, som får realiseret den. Mød Rokoko Electronics og andre Tech-virksomheden, som har formået at gøre deres idé til virkelighed, på Tech ...

Læs mere
Ukrypterede sensordata udgør en trussel for sikkerheden
Ukrypterede sensordata udgør en trussel for sikkerheden

Den fjerde industrielle revolution er over os. Internet of things skaber nye potenitaler, men udgør også en alvorlig trussel, hvis vi ikke tager en række sikkerhedsmæssige foranstaltninger.

Læs mere
Nye sensorer fungerer som øjne i beton
Nye sensorer fungerer som øjne i beton

En ny spinout-virksomhed fra DTU har netop markedsført et sensorsystem, der gør det muligt fra skrivebordet at følge med i, hvad der sker inden i betonkonstruktioner.

Læs mere
Fra sensorer og Pixels til machine Learning og Artificial Intelligence ?
Fra sensorer og Pixels til machine Learning og Artificial Intelligence ?

Taler: Thomas Jakobsen, adm. direktør og medstifter, Grazper

Læs mere

Deltag i debatten

IT - artikler og arrangementer

Nyeste IT-job fra Jobfinder

luk
close