23-09-2018 09:21:31

Sensorer kan forbedre detailhandel for kunder og butikker

De er i Ringe, Ry og Vejle, og nu er de også kommet til Næstved. En lang række sensorer skal hjælpe butikkerne i Næstved med at forstå kundernes adfærdsmønstre, når det kommer til shopping. Teknologien er til gavn for både forbrugerne, som får en bedre shoppingoplevelse og butikkerne, som undgår butiksdød.
22. mar. 2017 Af Alexandra Instituttet

Som en del af et Serviceplatform-projekt har man i Næstved sat en række Wifi sensorer op, som kan måle kundetrafikken inde i byen. Sensorerne indsamler data om kundernes bevægelse mellem butikkerne og giver derfor indblik i kundernes shoppingadfærd. Alexandra Instituttet har stået for udviklingen af sensorerne, som allerede har været i brug i lignende projekter fra Ringe, Ry og Vejle.

Hvordan virker teknologien

Ca. hvert 4. minut sender vores smartphone automatisk et signal ud for at finde et muligt trådløst netværk (med mindre man manuelt har slået funktionen fra). Wifi sensorerne kan opfange dette signal, og da hver smartphone har et unikt signal, kan sensoren genkende smartphonen, hvis den har været i nærheden før. Hvis man sætter nok sensorer op i et område med butikker og kobler dem til samme system, er det derfor muligt at se, hvordan den enkelte smartphone og mennesket, der følger med, bevæger sig i området.

Kundetrafik i Næstved

I Ringe, Ry og Vejle har man brugt sensorerne til at undersøge forskellige hypoteser og problematikker omhandlende butikskundernes adfærd. I projektet Kundetrafik i Næstved skal sensorerne bl.a. undersøge forholdet mellem butikkerne i centrum og Næstved Storcenter og finde ud af, hvordan man får flere kunder ind i centrum.

- I Næstved handler det om storcenteret og detailhandlen inde i centrum. Er der nogen synergi mellem dem, eller kører folk bare til storcenteret og så hjem igen, og hvilke butikker fra hhv. centrum og storcenteret tiltrækker folk? siger Morten Skov Jørgensen.

Sensorerne er sat op i forskellige butikstyper både i centrum og i storcenteret, og man kan derfor få et overblik over, hvilken type butikker kunderne fra storcenteret kører til centrum for at handle i. Med de opfangede data skabes der en viden om kundernes adfærdsmønstre, en viden som butikkerne kan arbejde videre med.

- Med sensorerne kan vi eksempelvis se, om en person, der handler i Matas, også handler i Imerco, og hvis det er tilfældet, vil det give mening, at de to butikker lavede noget sammenspil. Eller hvis en butik ligger lidt afsides fra de andre, kan man bruge denne viden til at lave nogle fælles tiltag, der kan komme både butikken og kunderne til gavn, siger Morten Skov Jørgensen.

Data som grundlag for bedre beslutninger

De indsamlede data er ikke bare guld værd for de involverede butikker men skaber samtidigt grundlag for en mere kvalificeret diskussion i byens city-foreninger. I øjeblikket går mange af de her diskussioner i city-foreninger og kommuner på følelser, hvad folk tror, og hvad de mener. Der prøver vi at komme ind med nogle kvantitative tal og nogle analyser, som kan understøtte eller modsige nogle af de tanker her, siger Morten Skov Jørgensen.

Eksempelvis lød et udsagn i Ringe på, at tirsdag var den sløveste shoppingdag på ugen, fordi der ikke var nogle mennesker i byen, men data fra sensorerne viste, at der faktisk var lige så mange mennesker om tirsdagen, som i resten af ugen.

I Ry viste målingerne fra sensorerne, at der stadig var liv i gaderne efter butikkerne åbningstider i weekenden. Et af rådene til Ry Cityforening var derfor at udnytte weekendtrafikken bedre. Ry Cityforening har efterfølgende forlænget butikkernes åbningstider i weekenden.

Fremtidige muligheder

Ifølge Morten Skov Jørgensen er der flere byer, der har vist interesse i at få sat sensorer op i deres by, og man overvejer stadig, hvordan det nu skal gøres. På nuværende tidspunkt er man i gang med at undersøge, hvordan man kan få teknologien til at virke i andre henseender.

Man har før brugt lignende teknologier på musikfestivals, eksempelvis på Roskilde Festivalen i 2016, hvor man med sensorer kunne følge gæsternes bevægelse. Dette giver arrangørerne en viden om gæsternes adfærd, og hvor der opstår flaskehalse, en viden der er relevant, når festivalpladsen skal opbygges endnu engang.

Ifølge Morten Skov Jørgensen har teknologien endnu ikke opnået sit fulde potentiale, og han ser et stort potentiale i at kombinere sensorerne med andre teknologier, som fx Machine Learning. Gør man dette, kan man skabe et system, der kan forudse adfærdsmønstre.

Med udgangspunkt i data fra sensorerne, kan man lave et system, som indeholder nogle algoritmer, der kan forudse, hvor folk går hen. På en festival vil systemet kunne forudse, hvor der vil være mange mennesker, og arrangørerne kan forberede sig ved fx at sende ekstra bemanding til barerne eller madboderne i området, siger han.

Artiklen er oprindelig udgivet hos Alexandra Instituttet.

Interesserer du dig for IT? Så er et medlemskab af vores fagtekniske netværk IDA IT måske noget for dig. 

IDA IT
IDA IT

Vi er et fagligt fællesskab, som er drevet af en nysgerrighed og et ønske om at styrke vores kompetencer. Vi arrangerer møder og kurser, hvor vi dykker ned i højaktuelle emner inden for it-området.

Læs mere

Deltag i debatten

IT - artikler og arrangementer

Nyeste IT-job fra Jobfinder

luk
close