19-11-2018 19:05:19

Sig det højt, hvis du vil være leder

Vejen til et lederjob går primært gennem intern forfremmelse. Det viser en ny undersøgelse blandt 894 medlemmer af IDAs lederpanel.
5. apr. 2018 Af Søren Lorentzen - Presserådgiver, IDA Politik og Presse
<p><span>Kun fotomodeller bliver opdaget på gaden. Sig det højt, hvis du ønsker at blive leder, siger Juliane Marie Neiiendam, formand for Ansattes Råd i Ingeniørforeningen, IDA.</span></p>

Kun fotomodeller bliver opdaget på gaden. Sig det højt, hvis du ønsker at blive leder, siger Juliane Marie Neiiendam, formand for Ansattes Råd i Ingeniørforeningen, IDA.

Hvis du drømmer om at kravle højere op i organisationsdiagrammet og blive leder, så går vejen for de fleste via intern forfremmelse. Det viser en ny undersøgelse blandt knap 900 medlemmer af IDAs lederpanel.

I undersøgelsen svarer 68 pct., at de har fået deres første lederjob enten på baggrund af opfordring fra deres egen leder eller ved at gå aktivt efter det i den virksomhed, de i forvejen arbejder i.

”Det er kun fotomodeller, der bliver opdaget på gaden. Har du ikke modet til at sige højt, at du ønsker at blive leder, så er det naivt at tro, at det job pludselig dumper ned i skødet på dig,” siger Juliane Marie Neiiendam, formand for Ansattes Råd i Ingeniørforeningen, IDA.

Vis at du vil tage ansvar

”Du skal ikke forvente, at andre kan gætte sig frem til dine karriereønsker. Drømmer du om at gå ledervejen, så skal du skilte med det. Overfor både kolleger og chefer skal du signalere og vise, at du ønsker og evner at tage ansvar. Du skal kort og godt kunne tænke ud af din egen silo,” siger hun.

Konkret foreslår Juliane Marie Neiiendam, at man eksempelvis melder sig som primus motor på større projekter eller bliver valgt til studieleder.

”Det giver dig mulighed for at bevise overfor hele organisationen, at du evner at lægge specialisten lidt på hylden og i stedet træder i karakter som en generalist, der kan lede andre end sig selv og kan få et samarbejde til at køre på skinner,” siger hun.

Juliane Marie Neiiendam peger også på, at man kan styrke sit kandidatur ved at netværke og opbygge stærke relationer til mange forskellige kolleger i den virksomhed, man allerede arbejder i.

”Man kan med fordel engagere sig i netværk. Måske er det muligt at finde en mentor, der kan dele ud af sine ledererfaringer. Det kan også styrke dit kandidatur, hvis du udvider dine kompetencer på ledelsesfeltet via kurser og efteruddannelse,” siger Juliane Marie Neiiendam.

Undersøgelsen viser også, at færre end hver 10. har fået deres første lederjob ved at blive headhuntet.

Hvordan fik du rollen som leder?

Sådan fik jeg mit første lederjob. (IDA, april 2018)

(Kilde: IDA, april 2018)

Få sparring om din lederkarriere
Få sparring om din lederkarriere

Ingeniørforeningen IDA har et stærkt team af karriererådgivere, der har stor erfaring med at rådgive ledere på alle trin af lederkarrieren.

Læs mere
Kurser om ledelse
Kurser om ledelse

Rollen som leder udvikler sig konstant, og derfor er det vigtigt, at du bliver ved med at styrke dine kompetencer. For med den digitale omstilling bliver det nødvendigt at kunne manøvrere hurtigt ...

Læs mere
5 gode råd til at lede dine tidligere kolleger
5 gode råd til at lede dine tidligere kolleger

Der er mange faldgruber, når du skal til at lede dine tidligere kolleger. Få karriererådgivernes bedste råd til at lykkes i din nye rolle.

Læs mere

Deltag i debatten

luk
close