24-09-2017 16:07:20

Skal du blive i jobbet eller videre?

Med IDAs karriereværktøj Situationsanalysen, kan du vurdere dit job og dine opgaver, din udvikling, din leder, dine kolleger og balancen mellem job, familie og fritid – så ved du om du skal blive i jobbet, eller du skal videre i din karriere.
13. dec. 2016 Af IDA Learning

Hvordan du befinder dig i dit aktuelle job?

Pejl dig ind på din aktuelle jobsituation med IDAs gratis situationsanalyse.

Analysen kan hjælpe dig med at finde vigtige opmærksomhedspunkter i dit arbejdsliv og støtte dig i dine overvejelser om din udvikling.

Prøv IDAs situationsanalyse

Mange bruger julen og nytåret på at kigge tilbage på jobbet det seneste år – og sætte sig nye mål for 2017. Har min virksomhed et godt renomme, som er et plus på CV’et? Får jeg opgaver, der udvikler mig? Skaber min leder korpsånd? Har jeg mindst en god ven på arbejdspladsen? Får jeg holdt mine feriedage?

IDAs karriereværktøj Situationsanalysen kan give dig et pejlemærke på, hvor du står i din karriere. Her skal du nemlig inden for kategorierne – dit job og dine opgaver, din udvikling, din leder, dine kolleger og din balance mellem job, familie og fritid – svare på, hvordan det går lige nu – og hvad der er vigtigt for dig.

”Der, hvor der er stor forskel mellem, hvordan det konkret går med for eksempel din udvikling i jobbet og det, der er vigtigt for dig, ved du, at det er her, der skal sættes ind. Gennem analysen finder du dine pejlemærker for 2017,” siger karriererådgiver Jeanette Svendsen fra IDA.

Lederen vigtig for din trivsel

Har din leder overblik over virksomhedens mission og mål? Skaber din leder korpsånd? Ved du, hvor du har din leder? Har du klare, meningsfulde og realistiske mål for dit arbejde?

Giver din leder dig løbende konstruktiv feedback på dine resultater?

”Vi ved grundlæggende, at lederen er vigtig for trivsel på arbejdspladsen, fordi det er lederen, der sætter rammerne og vilkårene for dit arbejde. Derfor skal du gøre op med dig selv, om din leder er god for dig, og det du gerne vil. Giver din leder dig god sparring og konstruktiv feedback?,” siger Jeanette Svendsen.

Har du en ven på jobbet?

Samarbejdet og tillid til dine kolleger er også afgørende for om du trives i dit nuværende job. Er du respekteret blandt kollegerne? Har du tillid til dine kolleger? Er I gode til samarbejde, videndeling og feedback? Kan en eller flere af dine kolleger lide dig som person?

”Vi ved også, at hvis du har en god ven på arbejde, så trives du i højere grad. Det giver dig mod til at prøve at kaste dig ud i flere ting – og det forhindrer dig i at gruble for meget over tingene. Når du har en ven på sidelinjen, får du hjælp til at vurdere, om det går godt nok? Om den og den kollega reagerede hensigtsmæssigt i situationen? Eller når du bare skal sige pyt,” siger Jeanette Svendsen.

Udvikling sikrer markedsværdi

Når karriererådgiverne i IDA holder karrierekurser eller -samtaler er det altid afgørende for medlemmerne om de udvikler sig i jobbet. Får du opgaver, der udvikler dig? Giver jobbet dig mulighed for at bidrage med noget, der er større end dig selv? Er du stolt og trives i jobbet? Har du den indflydelse på jobbet, som du ønsker dig?

”Lidt frækt kan man spørge: Er du klar til at blive fyret? Din tryghed er i dine kompetencer. Derfor er det utrolig vigtigt, at du ikke går i stå. Du skal bruge dine evner, styrker og talenter. Ellers mister du motivation, engagement og dermed også din markedsværdi,” siger Jeanette Svendsen.

Har du balance i livet?

Oplever du god balance mellem dit arbejds-, familie- og fritidsliv? Får du holdt dine feriedage? Har du tid nok til dine fritidsinteresser? Har du tid og overskud til din familie og dine venner?

”Du skal også være bevidst om, at dit familie- og egoliv skal styrkes og dyrkes, så du får energi til dit arbejdsliv. Når du har blus på flere kogeplader, så er du ikke så sårbar, hvis det i en periode ikke kører så godt et af stederne, fordi har har noget andet godt at læne dig op ad,” siger Jeanette Svendsen.

Hvad er dine fokusområder i 2017?

Svarer du på de cirka 50 spørgsmål i Situationsanalysen, så har du et godt billede af, hvor dine fokusområder skal være i det næste år – og hvordan du skal gøre det.

”Mit råd er altid, at du skal tage en samtale med din chef, om hvad der vil gøre dine arbejdsbetingelser og trivsel i jobbet optimal. Og så skal du afklare med din mand/kone eller kæreste, hvad du gerne vil i det næste år. Hvis du for eksempel har konkluderet, at du skal tage en MBA, skal det times med baglandet,” siger Jeanette Svendsen.

Er din konklusion, at du ikke trives i dit nuværende job, så skal du i gang med at lægge planen for, hvordan du scorer dit næste drømmejob. 

Sådan planlægger du din karriere
Sådan planlægger du din karriere

Det er en god idé at stoppe op, få snuden ud af plovfuren og overveje med dig selv, hvad et godt job er, lyder rådet fra karriererådgiver Morten Esmann fra Ledelse, Karriere og Kompetence i Ingeni ...

Læs mere
 Få styrke, selvtillid og modstandskraft: Du kan selv trykke på dopaminknappen
Få styrke, selvtillid og modstandskraft: Du kan selv trykke på dopaminknappen

Få indblik i og gode råd til hvordan du kan opbygge styrke, selvtillid og modstandskraft. Chefpsykolog og ph.d på Psykiatisk Center på Frederiksberg Hospital Irene Oestrich fortæller, hvordan vi k ...

Læs mere
5 gode grunde til at kvitte dit job
5 gode grunde til at kvitte dit job

Der er mange faktorer, der har indflydelse på, hvor tilfreds du er med din jobsituation. Nogle af disse styrer du selv, andre kan du påvirke i samarbejde med chef eller kolleger, mens andre igen e ...

Læs mere
Hvorfor går du på arbejde? Fem gode råd til at give jobbet mening
Hvorfor går du på arbejde? Fem gode råd til at give jobbet mening

Forskning viser, at du er mest glad for dit arbejde, hvis det giver mening, hvis du kan arbejde selvstændigt uden snærende bånd, og hvis du bliver udfordret fagligt, så du flytter dig, fortæller k ...

Læs mere

Deltag i debatten

luk
close