22-06-2018 13:19:49

Skal du bruge en billig computerhjerne?

Så kan Raspberry Pi være en løsning. Raspberry Pi er en alsidig, stærk minicomputer, der sætter dig i stand til at komme i gang med udvikling hurtigt og billigt i både professionelle og hobbysammenhæng. Vores senior Software/ICT Engineer Alexandre Alapetite giver her et overblik over, hvilke muligheder, den fremadstormende minicomputer bringer med sig.
2. okt. 2015 Af Alexandra Instituttet
Raspberry Pi er en computer på størrelse med et visitkort og er en fuldgyldig computer.
Raspberry Pi er en computer på størrelse med et visitkort og er en fuldgyldig computer.

Da Raspberry Pi blev introduceret i 2012, blev den straks et hit. Kort fortalt er Raspberry Pi en lille, billig computer, der kan forbindes til eksternt standardudstyr såvel som ens egne elektroniske systemer. Der blev solgt en halv million eksemplarer det første halve år, og populariteten er steget lige siden. Selvom ideen var, at den skulle fremme interessen for it og teknologi hos skolebørn og unge i England, viste succesen sig til alles store overraskelse at strække sig langt bredere over hele verden.

Raspberry Pi ses ofte brugt som et billigt mediecenter til stuen (forbundet til et TV og en ekstern harddisk, fx med OpenELEC / KODI), som en lille hjemmeserver (NAS med fx OwnCloud), som en lille web-server, som en robotplatform (fx GoPiGo kit, og også til droner), som en del af et IoT-netværk eller meget andet, hvor en billig computerhjerne kan bruges.

Tre år efter dens indtræden på markedet er ydeevnen i Raspberry Pi blevet forstærket markant (faktor ~5) i 2015 med Version 2 udgaven af Raspberry Pi Model B. Dette gør brugeroplevelsen mere behagelig (til fx websurf), hvor den første udgave krævede godt med tålmodighed. Det opsigtsvækkende er, at forbedringerne er realiseret uden, at produktet er blevet hverken dyrere, større eller mere strømkrævende.

Hvad er Raspberry Pi?

Raspberry Pi er en computer på størrelse med et visitkort, som kun koster omkring 150 - 260 kroner afhængig af, hvilken model man vælger. Til gengæld er computerkraften i den lille maskine selvsagt begrænset. Som med en almindelig computer har Raspberry Pi både HDMI og USB forbindelser til blandt andet skærme, mus og tastatur, plus et par andre tilslutningsmuligheder.

I stedet for en harddisk bruger den et udskifteligt SD-hukommelseskort. Den har et relativt lille energiforbrug og lades op via en standard USB-lader, som man kender det fra smartphones. En Raspberry Pi giver også mulighed for at anvende GPIO (General Purpose Input/Output), så man kan forbinde den til andre elektroniske – eventuelt hjemmelavede – systemer. Sidst, men ikke mindst, er det meste af både hardwaredesign og software i Raspberry Pi open source.

Hvad kan en Raspberry Pi?

Raspberry Pi er en fuldgyldig computer, og derfor kan den også afvikle grafiske brugerflader til at surfe på internettet, oprette dokumenter og – som det var formålet – at give børn og unge mulighed for at arbejde med programmering. De mest udbredte styresystemer til Raspberry Pi er baseret på Linux (især Raspbian – en omskrivning af Debian – fra den samme familie som det velkendte Ubuntu styresystem). Raspberry Pi kan også køre en letvægtsversion af Windows 10 (IoT Core) dog uden det traditionelle skrivebord, man kender fra PC’er.

Model A er en billigere og mere beskeden udgave af Raspberry Pi, som også er mere strømsvag, hvor Model B er dyrere men kraftigere og med flere tilslutningsmuligheder (flere USB-porte og Ethernet-stik til kablet internet).

Forskelle og ligheder på Raspberry Pi og Arduino

Raspberry Pi og Arduino er komplementære, og det er ikke ualmindeligt at se de to blive brugt side om side i samme projekt. Raspberry Pi og Arduino kan kommunikere med hinanden, særligt via USB eller GPIO.

Arduino er den mest velkendte platform for elektronik-entusiaster, og den danner grundlag for mange ad hoc elektroniksystemer. Den har haft stor succes siden 2007, primært pga. det faktum at Arduino har mindsket barriererne for at skabe en hjemmelavet, elektronisk enhed med et rigt økosystem, god mulighed for vejledning og support. Arduino er på nuværende tidspunkt at finde overalt i elektroniske fritidsprojekter, klasseværelser hvor man arbejder med elektronik, universitetslaboratorier og hackerfællesskaber verden over.

I nogle kredse er Arduino mere kendt end Raspberry Pi. De mest populære Arduino enheder (fx Uno) er også omtrent på størrelse med et visitkort, og de koster ca. det samme som en Raspberry Pi. Oprindeligt var Arduino også tilskrevet uddannelsesbrug, og den bruger ligeledes OpenSource. Der er desuden store fællesskaber af entusiaster, der støtter hvert af produkterne, og der er findes masser af udstyr, der kan kobles sammen med hvert af dem. Arduino og Raspberry Pi ligner således hinanden en del, men de er ikke konkurrenter; og her er årsagen:

Hvor Raspberry Pi er en komplet computer, som beskrevet ovenfor, hvilket betyder, at den kan køre adskillige programmer på samme tid i et operativsystem, fokuserer Arduino i stedet på micro-controller boards. Disse kører som regel et enkelt program ad gangen men bruger til gengæld kun en brøkdel af den mængde strøm, som en almindelig computer bruger.

Hvornår skal du vælge hvilken?

Raspberry Pi
(computer)
Arduino
(micro-controller)
  • Til at interagere med et menneske gennem fx skærm, tastatur, mus, lyd
  • Til at vise indhold på en TV-skærm
  • Til at køre større (>500kb) computerprogrammer, især hvis skrevet i sprog på højt niveau (fx java, PHP, Python…)
  • Til at arbejde med multimedieindhold
  • Til at arbejde med andre elektroniske komponenter
  • Til systemer afhængige af lang batterilevetid, fx batteridreven temperatur-sensor
  • Til systemer, der skal bruge realtidsrespons, fx en autobalancerende robot
  • Til at arbejde med analoge signaler, fx analog temperatur-sensor.

Eksempler på brug hos Alexandra Instituttet

Raspberry Pi
 
Arduino
 
  • Til at køre vores informationsskærme
  • Til adskillige ”Smart City” projekter til at behandle informationer fra sensorer i byer
  • Til en prototype af et system, der kan genkende nummerplader
  • Til et energiopsamlende projekt, der interagerer med deltagerne på en festival
  • Til at drive video-projektoren og lyden i en udstilling på et museum
  • Til et ”wearable” system, der kan måle menneskers positurer under sport
  • Til et Bluetooth beacon system, der skal hjælpe blinde med at finde ting
  • Til en prototype på et kommunikationssystem til Røde Kors til brug i nødsituationer
  • Til at implementere en lysinstallation, som påvirkes af folk under koncerter
  • Til at eksperimentere med kryptografi på små enheder i IoT-sammenhænge

Udsigter

Ud over tilfælde, hvor en microcontroller er at foretrække, er Raspberry Pi ikke altid det bedste valg til en computerplatform. Den er især ikke beregnet til at køre 24/7 – selvom mange faktisk gør det med succes – og SD-kortet er sandsynligvis dets svageste punkt, specielt når der skal skrives store datamængder ad gangen.

Raspberry Pi har flere alternativer, som BeagleBone, Intel Galileo eller den mere kraftfulde og meget dyrere Intel NUC, som alle har deres styrker og svagheder, men ingen af dem er så populære som Raspberry Pi, som har fundet et godt kompromis mellem pris og ydelse.

I alle tilfælde kan man sige, at Raspberry Pi allerede er lykkedes med sin non-profit mission om at mangfoldiggøre arbejdet med computere og programmering og at spore innovative projekter omkring sig.

Originalartiklen kan læses på Alexandra Instituttet. 

Op og ned med Arduino: Sådan mestrer du minicomputeren
Op og ned med Arduino: Sådan mestrer du minicomputeren

Arduino: Den billige minicomputer Arduino har hastigt gjort sig uundværlig for både professionelle idé-udviklere og hobbyister med computersnilde. IDA Universe giver dig inspiration og vejledning til at ud ...

Læs mere

Deltag i debatten

IT - artikler og arrangementer

Nyeste IT-job fra Jobfinder

luk
close