23-04-2017 10:07:39

Slut med propsmag i vinen

Vinproducenter kan spare milliarder ved at forbedre indeklimaet i vinkældre, viser resultaterne af et internationalt forskningsprojekt.
21. apr. 2017 Af Kathrine Krogh-Jeppesen

Mange kender det. Bordet er dækket op, stearinlysene er tændt, maden dufter fra køkkenets potter og pander, og gæsterne er ankommet. Men så åbner man vinen og tager den første tår. Smagen af våd hund, avispapir eller vådt pap rammer ens smagsløg. Vinen har prop!

Hvert år ødelægges 13 pct. af den europæiske vinproduktion af den grimme, mugne propsmag. Det svarer til, at en omsætning på ca. en mia. euro går tabt. Og synderen? Det er som oftest det kemiske stof haloanisol. Stoffet giver selv i mængder på ét nanogram pr. liter vin den karakteristiske og ødelæggende bismag, og ved 10 nanogram pr. liter gør det vinen udrikkelig.

”Før i tiden troede man, at haloanisolerne primært stammede fra korkproppen, og løsninger på problemet har derfor også været at finde alternativer til korkproppen,” fortæller lektor og indeklimaforsker ved DTU Byg Lei Fang. Han fortsætter:

”Det er bl.a. derfor, vi i dag ser flere og flere flasker med skruelåg eller plastikpropper. Problemet er bare, at haloanisol ikke kun findes i korkpropper, men også kan være til stede i luften. Især i fugtige kældre. Og så er det pludselig ikke kun en enkelt flaske, der får prop. Det er potentielt hele vinproduktionen, der tappes i den forurenede luft eller opbevares på egefade i de angrebne vinkældre.”

Derfor har et stort EU-projekt undersøgt, om man kan rense luften for disse stoffer. Her har lektor Lei Fang testet, om to forskellige typer af luftrensningsenheder var effektive til at fjerne eller reducere mængden af to af de mest kendte haloanisoler, TCA (2,4,6-trichloroanisole) og TBA (2,4,6-tribromoanisole), som giver propsmagen. Begge de to luftrensningsteknologier reducerede mængden af stofferne i luften; men især en af dem viste sig yderst effektiv. Den bruger ifølge producenten en såkaldt kold plasma-teknologi til aktivt at nedbryde molekyler til grundbestanddele som f.eks. vand og CO2.

Bruger kold plasma

Det er en mindre dansk virksomhed, Air Manager Technologies ApS, der har udviklet teknologien, som primært sælges til private husstande, men virksomheden har også kunder i industrien. Virksomheden deltog i forskningsprojektet, og direktør Bjarne Jensen fortæller:

”Vores patenterede teknologi ’knækker’ molekylerne i den luft, der blæses gennem enheden, ned til de oprindelige dele. Den består af en transformer og en kerne. Kernen udsender hvert millisekund millioner af elektroner, der bryder bindingerne i molekylekæderne. Derved kan man fjerne levende organismer som svampesporer og husstøvmider. Disse elimineres helt på samme måde som en molekylekæde. Man kan altså fjerne f.eks. allergene partikler. Vi ved også, at vores teknologi bruges på brandstationer, hvor der f.eks. er mange sodpartikler.”

Teknologien udnytter en aktiv proces med kold plasma, der fungerer uden det høje tryk og de høje temperaturer, man normalt forbinder med plasma, men som stadig frigiver store mængder af elektroner, der kan bryde dobbeltbindinger i molekyler. Teknologien er relativt billig i drift. Den kan håndtere store mængder af luftgennemstrømning og har et minimalt trykfald på 25 pascal over filteret. Det betyder, at der ikke bruges ret meget energi på at få luften igennem enheden.

Lei Fang testede først luftrensningsenhederne i DTU’s indeklimalaboratorier, hvor han påviste, at der var en betydelig reduktion af TCA og TBA, efter at luften havde passeret igennem begge typer renseenheder.

Mængderne af stoffet, der skal til for at ødelægge vinen, er imidlertid så små, at de mængder, man kunstigt tilsatte luften i eksperimentet, ligeledes var så små, at man ikke kunne lugte, om stoffet var fjernet fra luften. Derfor besluttede man at finde ud af, hvor stofferne TCA og TBA kom fra, og fjerne kilden direkte.

”Det viste sig, at sporer fra skimmelsvampe så at sige sprøjter med TCA, før de sætter sig fast på en overflade. Så hvis man fjerner skimmelsvampesporene fra luften, fjerner man også TCA’en,” fortæller Bjarne Jensen.

Testet på slovensk vingård Mange vingårde bruger store, gamle egefade til at opbevare og modne vinen, og de store trækar kræver en høj luftfugtighed for ikke at tørre ud og sprække. Derfor vandes de dagligt, hvilket desværre betyder, at netop skimmelsvampene har ideelle levebetingelser. Regulerer man temperatur og luftfugtighed, eller sprøjter man med kemikalier, kan man nemt bekæmpe svampene. Men det er ikke en mulighed for vinproducenten, da det første vil ødelægge trækarrene, og det andet påvirke smagen.

”En af partnerne i projektet var det slovenske landbrugsforskningsinstitut, som skabte kontakt til en af landets vinbønder. Så jeg pakkede bilen med testudstyr og luftrensningsenheder og tog sammen med Lei Fang ud for at lade teknologien stå sin prøve i det virkelige liv. Og testen var en succes. Vi påviste, at sporene blev fjernet med vores teknologi,” siger Bjarne Jensen.

Næste skridt for Air Manager Technologies bliver at lave endnu et setup til den slovenske vingård, mens vinen fyldes på flasker, hvor man ved, at der er høj risiko for, at vinen kan forurenes fra luften.

Bjarne Jensen er godt tilfreds med samarbejdet med DTU’s Lei Fang:

”Jeg er jo manden med træskoene på, håndværkeren. Og han er videnskabsmanden. Kombinationen giver en positiv konflikt, fordi vi opfatter problemstillinger helt forskelligt. Men vi har en gensidig respekt, så der kommer nogle forbandet gode dialoger ud af det. Det er simpelthen guld værd.”

Artiklen er oprindelig udgivet hos DTU.


Deltag i debatten

Fremtidsteknologi

Nyeste job fra Jobfinder

luk
close