23-09-2018 09:04:24

Hver måned har Rolf Ask Clausen en aktuel gæst i studiet. Du kan foreslå emner før, deltage med spørgsmål under, og diskutere videre bagefter.

Sundhedsdata er noget, vi selv skaber

Video: Vi skal vænne os til, at sundhedsdata ikke bare er noget, hospitaler og læger generer. Vi er også i stigende grad med til selv at skabe dem, og det er principielt et nybrud i sygdomsbehandling, fortæller Søren Brunak.
6. apr. 2016 Af Rene Pedersen - netværksredaktør

En af dansk big datas grand old men, professor Søren Brunak, som forsker i computerberegninger på genetiske data, var forbi IDA Fremtidsupdate til en snak om genomsekventering, text mining af sygejournaler og meget mere. Det førte til en diskussion om blandt andet sundhedsdata.

Sundhedsdata er ikke længere noget, der bare eksisterer i sygejournaler, når folk er indlagt eller besøg deres egen læge. I dag er vi i høj grad med til selv at generere data, der kan bruges af forskere, og det åbner op for helt nye og spændende muligheder for sundhedsforskere, at vi på så mange niveauer afleverer data.

Søren Brunak henviser blandt andet til et Harward-studie, hvor forskere har brugt data fra Twitter til at undersøge søvnløshed. Fordelen ved at bruge fx Twitter er, at forskerne får adgang til enorme mængder data, som de ellers aldrig ville komme i nærheden af. Helt konkret data fra flere millioner bruger med søvnbesvær.

“De definerede faktisk 7 forskellige undertyper af søvnløshed ud fra data. Og det er noget, man faktisk vil have meget svært ved at gøre fra en sædvanlig patientjournal. Den er rig på mange andre former for information, men man observerer jo ikke patienter over måneder og år,” sagde Søren Brunak, da han først på måneden var på besøg i IDA Fremtidsupdate.

Udover de 3 minutter, har vi lagt hele interviewet ud som et webinar. Her kan du høre mere om mulighederne for præcisionsmedicinering, de mange data der findes i sundhedsvæsnet, big data-analyse af bivirkninger, Computerome, og hvorfor det danske CPR-nummer giver gode muligheder for at bruge data til at forske i sundhed.


Deltag i debatten

luk
close