23-04-2017 17:57:06

Sundhedsdata giver bedre behandlingsmuligheder

Video: Det danske sundhedsvæsen kan få stor værdi ud af at anvende sundhedsdata. Det mener virksomheden Enversion, der beskæftiger sig med databehandling, maskinlæring og kunstig intelligens, som skal give patienter bedre behandlingsmuligheder.
7. dec. 2016 Af Katja Isabel Romme Simonsen

I Danmark bliver der indsamlet store mængder sundhedsdata hvert minut. Alt i sundhedsvæsnet bliver registeret elektronisk, og det giver Danmark en helt ufattelig stor databank om alle danskere, der har været i berøring med sundhedsvæsnet. Disse data kan anvendes til at se mønstre, der afgør sygdom og sundhed.

En af de personer, der arbejder med sundhedsdata er administrerende direktør for Enversion, Thomas Schultz.

”Målet for Enversion er at vise verden, at ved at anvende sundhedsdata kan man give langt bedre behandlinger. Samtidig kan man anvende kunstig intelligens og maskinlæring, der kan hjælpe med at udarbejde systemer, der kan assistere læger og klinikere med at træffe den bedst mulige beslutning i den givne situationen, og her snakker vi om systemer, der opererer i realtid,” forklarede han til Driving Health Tech konferencen.  

Når en patient er blevet udskrevet efter indlæggelse, skal lægen skrive en opsummering også kaldt en epikrise af diagnosen, proceduren, samt hvad patienten skal være opmærksom på efter udskrivelse, hvilket hurtigt kan tage 5-20 min for lægen at udfylde. Her kan maskinlæring være med til automatisk at genere en epikrise om patienten. Det kan spare et utal af timer, hvor lægeressourcer i stedet kan anvendes mere effektivt.

Ifølge Thomas Schultz kan det mindske fejlbehandlinger og samtidig give mulighed for nemmere at flytte patienter, da hver speciallæge taler sit eget sprog, som hurtigt kan misforstås af andre speciallæger. Her vil en automatisk generet epikrise gøre det nemmere at tale på tværs af afdelinger.

Praktiserende læger er overflødige om 5-10 år

Ifølge Thomas Schultz vil praktiserende læger være overflødige inden for de næste 5-10 år.

"Lige nu fungerer de praktiserende læger som en slags "gatekeeper", der skal sende patienter videre til en speciallæge. Den praktiserende læge har to tre minutter til at vurdere, hvad er det bedste for patienten , hvilket kan være uoverskueligt, da man også skal se på patientens forhenværende historik. Herefter skal der ringe en klokke hos den praktiserende læge om, hvad patienten fejler, men nogle gange træffer lægen den forkerte beslutning," forklarer han og fortsætter: 

"De data vi har om patienten, koblet med symptomer og observationer kan give en langt bedre pejling af, hvad man skal gøre med patienten lige nu, og dette kan systemer i fremtiden gøre uden nogen former for læge tilstede. Teknologien vil være klar til det i løbet af 5-10 år i forhold til at varetage den opgave praktiserende læger har i dag."

Er genredigering etisk forsvarligt?  
Er genredigering etisk forsvarligt?  

Video: Genredigeringsværktøjet CRISPR kan både kan behandle og forbygge sygdomme, men er det etiske forsvarligt at anvende genredigering og ændre menneskers DNA?

Læs mere
Et nålestik skal redde patienter med hjertestop
Et nålestik skal redde patienter med hjertestop

Video: En sundhedsteknologi kaldet Neurescue skal med et nålestik redde patienter med et hjertestop. Teknologien består af et ballonkateter med sensorer og er udviklet af Habib Frost, danmarkshistoriens ...

Læs mere

Deltag i debatten

Sundhedsteknologi - Nyheder og arrangementer

luk
close