23-02-2018 05:42:55

Supercomputeren, der blev læge, kok, forretningsudvikler og...

Kræftdiagnosticering, madlavning og forretningsudvikling . (Næsten) kun fantasien sætter grænser for anvendelse af IBM's supersoftware Watson. Vi ser nærmere på Watsons tilblivelse - og supercomputerens fremtid.
15. jan. 2016 Af Maria Behrendt - Ingeniøren
Supercomputeren, der blev læge, kok, forretningsudvikler og...

Ken Jennings og Brad Rutter var mestre. Tilsammen havde de vundet omkring 35 millioner kroner, og Ken Jennings var ubesejret i 74 kampe. Men med et var det ovre. En ny og over’menneskelig’ konkurrent var på kommet på banen: IBM’s supercomputer Watson, som først og fremmest vandt på sin lynhurtige reaktionsevne.

Bliv medlem af IDA IT

Er du interesseret i IT, og vil du holde dig ajour med den informationsteknologiske udvikling?

Så tilbyder IDA IT fagtekniske møder, som giver indsigt i højaktuelle emner. 

Fordele ved at være medlem af IDA IT:

  • En masse spændende IT-arrangementer
  • Udvikle dit faglige netværk, hvilket forøger jobmulighederne
  • Bidrage til udvikling af din faglighed ved at udfordre dig selv
  • Du møder ligesindede med samme faglige interesser som dig selv

IDA IT har cirka 6.000 medlemmer og er et af de største fagtekniske selskaber i Ingeniørforeningen i Danmark.

Hvis du er medlem af IDA, er det gratis at blive medlem af IDA IT.

Du kan læse mere om IDA IT her.

Dette var i 2011. Arbejdet med at finprogrammere Watson-softwaren var gået i gang fem år forinden, så den på matchdagen var i stand til at besvare spørgsmål ved at analysere sine 15 terabyte RAM.  Historien om, hvordan Watson egentlig blev til, har TechRepublic skrevet en fascinerende artikel om.

Efter Watsons imponerende debut kastede forskerne sig straks over videreudvikling af dens superkræfter, og et par år senere begyndte softwaren at gøre karriere i sundhedssektoren, hvor den b.la har arbejdet med lyn-diagnosticering af kræftpatienter og forventes at kunne gøre en kæmpe forskel inden for forskningen af medicin.

Blandt Watsons seneste kontrakter er også en aftale med Novo Nordisk, der vil bruge softwaren som en slags ‘virtuel læge’ til diabetespatienter. Watson skal analysere på de data om diabetes, som Novo indsamler.  

Faktisk er det nærmest kun fantasien, der sætter grænser for Watsons anvendelse. Udover sine projekter i sundhedssektoren, er den også blevet brugt til at analysere data under Wimbledon, en videnskabeligt funderet madlavningsapp, og en betaversion af Watson Analytics var i 2014 tilgængelig for private kunder, der kunne teste softwarens muligheder inden for forretningsdrift- og udvikling.  

For bare få dage siden bekendtgjorde IBM, at Watson i fremtiden bliver delt op i 40 individuelle kompetenceområder under tre afdelinger: Watson Health, Watson IoT og bare Watson. Sidstnævnte skal udvikler cloudbaserede løsninger, der kan fremme kommercialisering af kunstig intelligens, mens Iot skal fokusere på at skabe overblik og genere viden ud fra de ni milliarder enheder, der i dag er tilsluttet ‘tingenes internet’ verden over. IBM’s håber naturligvis, at 1) Watson vil tjene penge, 2) Virksomheden kan skabe en revolution ningen for kunstig intelligens.

Watson er den første kognitive teknologiplatform, der er blevet gjort kommercielt tilgængelig, og i foråret sidste år begyndte DTU, som det eneste Universitet i Norden, at tilbyde sine kandidatstuderende at specialisere sig inden for kognitiv computing med kurser i Watson.

Kognitiv regnekraft eller intelligens, om man vil, er af mange spået som et af  teknologiområder, vi kan forvente os mest af inden for de kommende år. Watson er unik platform, men kognitiv computing dækker over et bredt område af selvlærende it-systemer, der i stadigt højere grad er på vej ind i både forretning og forskning.  

I fremtiden får vi (måske) kvantecomputen. altså en computer, der kan udnytte kvantefysikkens genskaber, hvilket teoretisk åbner op for, at den kan foretage flere beregninger på én gang og derved opnå en regnekraft, som overstiger alt, hvad vi kender i dag - inklusive Watson.

Ifølge Google selv har virksomheden designet en kvantecomputer: En 3 meter høj sort boks der står placeret i Nasa’s forskningscenter Ames i Californien og indeholder en computerchip, der ikke består af det sædvanlige materiale silicium, men af små sløjfer af niobium-tråd. Spørgsmålet er ‘bare’ hvorvidt, der er tale om en rigtig kvantecomputer. Det er tvivlsomt.   

Hvilke typer maskiner, fremtiden kommer til at indeholde, er svært at spå om. I dag er alle computere stadig konstrueret ud fra den opskrift, som Alan Turing beskrev i 1936. Spørgsmålet er, om det overhovedet kan lade sig gøre at at lave maskiner, der er baseret på andre principper end Turings? Måske, måske ikke. Eksperterne er uenige.


Deltag i debatten

luk
close