23-09-2018 09:03:43

Tal så din målgruppe forstår dig

Som specialist skal du kunne målrette budskabet til din modtager, så det bliver forstået. Det kan være opad til dine chefer, eller til kolleger, der er specialister på andre områder end dig selv – eller de teknikere, der skal udføre din idé i virkeligheden.
9. mar. 2017 Af IDA Learning
Dit indlæg skal være skriftligt, hvis du skal give overblik over mange data – og noget, der er meget teknisk. Med et mundtlig oplæg kan du afkode, hvad der sker – og du kan bruge ord, din krop og din stemme til at tackle modstand, betone noget eller skabe motivation, siger Marie Rydal, underviser i ’Faglig formidling for specialister’ i IDA.
Dit indlæg skal være skriftligt, hvis du skal give overblik over mange data – og noget, der er meget teknisk. Med et mundtlig oplæg kan du afkode, hvad der sker – og du kan bruge ord, din krop og din stemme til at tackle modstand, betone noget eller skabe motivation, siger Marie Rydal, underviser i ’Faglig formidling for specialister’ i IDA.

Faglig formidling for specialister

Bliv bedre til at få dit budskab klart og tydeligt frem uden at gå på kompromis med din højt specialiserede faglighed. 

Læs mere og tilmeld dig her

De afgørende produktionsoptimeringer, indførelsen af det nye it-system eller de nyeste forskningsresultater skal skæres til, så både din leder og teknikerne i produktionen forstår det. 

Marie Rydal er konsulent i Rhetorica A/S og holder kurset ’Faglig formidling for specialister’ i IDA, hvor der arbejdes med at tilpasse tunge data til de forskellige konkrete modtagere, der skal forstå budskabet og måske have flyttet deres holdninger.

Mange IDA-medlemmer har chefer, der ikke selv har en teknisk baggrund, men som skal tage beslutninger om de ting, du som faglig specialist formidler til dem.

”Helt grundlæggende vil chefen høre noget om de langsigtede konsekvenser af det, du foreslår. Drop de tekniske detaljer og fortæl i stedet, hvordan dit forslag spiller ind på produktiviteten, på virksomhedens målsætninger eller på bundlinjen,” siger Marie Rydal.

Potentielt vinder eller taber

Det handler i bund og grund om at forstå din modtager.

”Jo mere du som specialist taler ind i de målsætninger, din modtager har, jo hurtigere får du dit budskab igennem. Så tal om produktivitet, måltal, effektivitet eller økonomi, hvis du taler med din chef. Sæt dit specialistprojekt ind i den store sammenhæng og fortæl, hvad det er organisationen potentielt vinder – eller hvad det koster, hvis I ikke går i gang med din konkrete idé,” siger Marie Rydal.

Du skal lære at skære dine faglige indlæg og dine budskaber til de forskellige målgrupper. Det kan være opad til dine chefer, eller til kolleger, der er specialister på andre områder end dig selv – eller de teknikere, der skal udføre din idé i virkeligheden.

Der er ikke noget quick fix

Når dit budskab skal stå klart og tydeligt frem, kan det være, at du skal justere i budskabet. Det kan også være, at der skal udvælges benhårdt i materialet, eller formen skal tilpasses.

”Det er svært – og der er ikke nødvendigvis noget quick fix til at gøre dit fagligt tunge indlæg forståeligt for din målgruppe. Hvornår tipper du over med for mange detaljer? Og hvornår er det nødvendig information for at forstå budskabet?,” siger Marie Rydal, der bruger abstraktionsstigen til at finde ud af, hvordan fagbegreber skal forklares til forskellige målgrupper.

Jævnbyrdig kollega eller 12-årig?

Tag et fagudtryk, som du bruger meget i din hverdag og oversæt det til forskellige niveauer. Hvordan vil du sige det til en anden it-ingeniør? Hvordan vil du sige det til en kollega med et andet speciale? Hvordan vil du sige det til din chef? Hvordan ville du sige det til en ven med en helt anden baggrund? Hvordan vil du forklare det til din 12-årige datter?

”Trin for trin kan du gå længere og længere ned i viden og kendskab til stoffet. Hvordan får du forklaret essensen, så de forskellige forstår det. Det kan godt være du kan gå op og ned af abstraktionsstigen og bruge den som en harmonikaeffekt – når du kan se, at du er ved at tabe dit publikum – så kan du gå lidt ned ad stigen igen,” siger Marie Rydal.

Timing og tilrettelæggelse

Hold mundtlige præsentationer med gennemslagskraft

Er præsentationer og oplæg en vigtig del af dit arbejde, og vil du gerne være bedre til at trænge igennem? Oplever du, at det kan svært at komme igennem med dine budskaber, eller at det tager al for lang tid, når du skal forberede dig? Eller vil du bare gerne give dine præsentationer den sidste gennemslagskraft så den får størst mulig effekt?

Læs mere og tilmeld dig kurset Sæt fart i din PowerPoint

Det er også vigtigt, at du har styr på, i hvilken kontekst, du skal levere dit budskab. Er det et mundtligt oplæg til et møde? Er det et indslag, der adskiller sig fra resten af dagsordenen?

”Du skal altid overveje, hvor dine modtagere er henne mentalt. Sender du noget i en mail til din leder, så ved du, at de sandsynligvis læser det på vej til dit konkrete møde, på vej hjem i metroen eller sent om aftenen efter, at børnene er puttet. Du har ikke garanti for, at de læser det, når de har overskud og energi, så det skal du tage højde for, når du skriver din mail,” siger Marie Rydal.

Kend din modtager

Det er lettest at forstå din modtagere, hvis du snakker med dem. Hvad er det vigtigste for jer at høre om det her emne? Hvad tænker I egentlig om projektet?

”Hvis du for eksempel skal sende en tekst til en myndighed, så ring og hør, hvad der er deres behov. Hvad forventer de at få at vide? Er der noget, de er særligt optagede af? Det er smart for dig at vide, hvordan tingene ser ud i modtagerens perspektiv,” siger Marie Rydal, der påpeger, at tidsmæssigt er researchen er godt givet ud.

Kom til orde: 5 gode råd til den introverte
Kom til orde: 5 gode råd til den introverte

Som introvert kan det være svært at komme til orde, både privat og i faglige sammenhænge, navnligt i nye omgivelser. Karriererådgiver hos IDA, Kenneth Carstensen, giver dig sine bedste råd til at ...

Læs mere
Kommunikation er et must for ledere
Kommunikation er et must for ledere

Teknologiledere er udfordrede på de kommunikative kompetencer. Det viser rapporten ’Ingeniørlederens DNA’, som Teknologisk Institut har gennemført for IDA. Seniorrådgiver i Rhetorica giver et bud ...

Læs mere
Sådan lærer man ingeniører at kommunikere
Sådan lærer man ingeniører at kommunikere

Jesper Cort Banke, administrerende direktør i konsulentvirksomheden Connection Management, underviser ingeniører i salg og kommunikation, og han oplever ofte skepsis, når han skal undervise ingeni ...

Læs mere

Deltag i debatten

luk
close