21-09-2018 08:28:55

TANK OP I GRØFTEKANTEN

Vi bruger hver dag masser af energi i form af brændstof, el og varme. Nu dokumenterer et netop færdiggjort ph.d.-projekt fra Aalborg Universitet mulighederne for at gøre energiforsyningen mere bæredygtig ved, at vi fremover vil kunne lave energi af græsset fra vejkanterne og engområder.
30. okt. 2015 Af Aalborg Universitet

- Isoleret set kan det ikke nødvendigvis betale sig økonomisk, men alligevel har vi ikke råd til at lade være. For hvis vi bliver ved at drive rovdrift på jordens ressourcer, kan økosystemerne ikke længere holde til det. Og sker det, bliver det virkelig dyrt for os, for hele vores økonomi er bundet op på, at vi kan udnytte jordens ressourcer. Derfor har vi ikke råd til IKKE at gøre vores energiproduktion mere grøn!

IDAs Energivision 2050

IDAs Energivision 2050 er et bud på et robust og fleksibelt dansk energisystem, som bygger på vedvarende energikilder og et massivt fokus på energibesparelser. Visionen er baseret på et effektivt energisamspil på tværs af sektorer som industri, boliger, transport og husholdninger.

IDAs Energivision 2050 bygger videre på arbejdet i Ingeniørforeningens Energiplan 2030 og IDAs Klimaplan 2050, som udkom i henholdsvis 2006 og 2009. Visionen er baseret på bidrag fra en række af IDAs fagtekniske netværk samt Aalborg Universitets mangeårige arbejde med energisystemanalyse.

Læs IDAs Energivison 2050

Sådan siger ved Katharina P. Meyer fra Aalborg Universitet Esbjerg om mulighederne for fremover ved hjælp af bioenergi at omdanne græs fra de danske vejkanter og enge til bæredygtig el, varme eller transportbrændstof.

HENT RESSOURCER– FJERN PROBLEM
Og der er masser af materiale at lave biobrændstoffer af. Græsset langs de danske veje bliver af trafiksikkerhedsmæssige hensyn slået to gange årligt, men de tusinder af tons vejgræs bliver blot efterladt i vejkanten. Og udover, at græsset ikke bliver udnyttet, skaber det et andet problem.

- Græsset formulder og bliver til jord, som skal skrabes af med jævne mellemrum, da regnvand ellers løber fra rabatten og ind på vejen. Ved at opsamle græsset med det samme, sparer vi den arbejdsgang, og vi vil samtidig få masser af materiale at lave bæredygtigt biobrændstof af, siger Katharina P. Meyer, som også ser et enormt uudnyttet potentiale i at bruge halm og gylle fra landbruget, samt græs fra de mange uplejede engarealer, der findes rundt omkring i Danmark.

- Det kan ikke betale sig at høste enggræsset til foder, for foderkvaliteten er for lav, så derfor kan vi lige så godt bruge den energi, der er i græsset, til at lave brændstof af. Og engen har kun godt af at blive høstet jævnligt, for ellers gror den til. Så bliver engens naturlige vegetation kvalt og forsvinder, og det betyder færre dyre- og plantearter på engen. Så udover, at græsset vil være en god ressource, vil det også være rigtigt godt for den danske natur som helhed, at vi sørger for at høste græsset på vores enge, siger Katharina P. Meyer, der for nyligt forsvarede sin ph.d.-afhandling ved Aalborg Universitet Esbjerg.

GEVINSTER KRÆVER STØTTE
Og det er værdier som øget biologisk mangfoldighed, bedre miljø og færre udledte drivhusgasser, der er gevinsten ved at lave energi af græs fra enge og vejkanter, for økonomisk kan det blive en udfordring at få til at løbe rundt.

- Jeg har ikke i projektet lavet konkrete udregninger på, hvad en liter brændstof lavet på græs vil koste, men i starten vil det formodentligt være dyrere end konventionel fremstillet brændstof. Derfor vil der være behov for støtteordninger i et eller andet omfang. Eksempelvis vil engejerne formodentligt kunne få støtte fra EU, som nok vil kunne betale for høstningen – og så vil ejeren gratis kunne få naturplejet sin eng, mens biogasanlægget vil kunne få billige materialer til at fremstille biogas. Ligeledes skal der forskes i, og udvikles mere optimerede arbejdsgange i form af høstning, transport og forbehandling af sådanne typer biomasse.

OMVENDER IKKE VERDEN – MEN ET SKRIDT I DEN RIGTIGE RETNING
- Energimæssigt viser mine resultater dog, at vi får mere ud af det i sidste ende, end hvad der skal investeres i at ændre arbejdsgangen. Og vigtigst af alt vil vi få en bæredygtig produktion, så vi ikke belaster jordens mere end højst nødvendigt, siger Katharina P. Meyer.

Hun gør dog klart, at hendes resultater på ingen måde vil omvende verden, men være et skridt i den rigtige retning, og så har fremstillingen af bioenergi en anden fordel.

- Vedvarende energikilder som vind, sol og bølger har større potentialer end bioenergi fremstillet af biomasse. Problemet er dog, at energi fra vind, sol og bølger er svært at lagre, men her vil vi kunne drage nytte af nogle af de fordele, der er ved energifremstilling fra biomasse. Biomasse kan nemlig lagres, og bioenergiproduktion vil derfor fint kunne udgøre grundlasten i vores energiforsyning. Dermed vil vi på sigt kunne bidrage markant mere til bæredygtig energiproduktion, så selv om projektet her isoleret set ikke er økonomisk rentabelt her og nu, vil det kunne bidrage med så mange spændende perspektiver, der på længere sigt vil kunne give os en markant mere bæredygtig energifremstilling, siger Katharina P. Meyer.


Deltag i debatten

Nyheder og arrangementer

Nyeste energi- og miljøjob

luk
close