19-06-2018 18:15:24

Teknisk indsigt er en barriere for vækst: Hvordan giver du din virksomhed et teknologiløft?

Teknologiløft: Et teknologiløft i danske virksomheder vil medføre vækst, øget produktion og medvirke til, at produktion og arbejdspladser bliver holdt i Danmark. Men hvordan får virksomhederne mere teknisk indsigt? Vi har spurgt Anders Roed, der rådgiver virksomheder om viden- og kompetenceløft.
11. apr. 2016 Af Rene Pedersen - netværksredaktør
Teknisk indsigt er en barriere for vækst: Hvordan giver du din virksomhed et teknologiløft?

Selv om Danmark i international målestok er godt med, når det gælder teknologi, automatisering og brug af robotter, er der ingen grund til at slække på tempoet. En IDA-analyse viste i december, at danske produktionsvirksomheder kan hente vækst for mellem 41 og 55 mia. kr., hvis de bliver dukse i brugen af fx industrirobotter og avanceret produktionsudstyr. Men det kræver mere teknisk indsigt og viden i virksomhedernes beslutningslag.

Med et veludført teknologiløft vil virksomheden kunne fastholde eller forøge sin markedsandel, få større produktivitet og en forbedret indtjening og bundlinje. Men et teknologiløft, der giver vækst og indtjening, kræver dog mere end indkøb af eksisterende teknologier og opkvalificering af medarbejdere. IDA Universe har talt med Anders Roed, der holder oplæg om teknologiløft og vækst i virksomheden gennem mere viden og kompetence, og i en årrække har arbejdet med uddannelse, forskning og udvikling. 

»Hvad er din definition på et teknologiløft?«

Jeg går ud fra den vel ret gængse definition, at en virksomhed oplever et teknologiløft, når der tilføres markant mere viden til dets produkter, services eller interne processer. Så træder virksomheden længere op ad, hvad man kunne kalde teknologiskalaen eller teknologistigen. Jeg kan illustrere det med denne figur, hvor jeg har indsat fem trin med forskelligt indslag af akademisk viden og kompetence, som jeg vil koncentrere mig om her.

1

I den ene ende kunne vi f.eks. have en lille smedevirksomhed og i den anden en højteknologisk bioteknologisk virksomhed eller medicinalvirksomhed. Der er dog to væsentlige pointer her. For det første bør man – for at kunne træde et trin op – være klar over hvor man er, og hvor man vil hen. Altså bør man have en ’videnstrategi’, der er godt forbundet med virksomhedens generelle strategi og forretningsplan.

For det andet skal man – igen for at kunne opnå et teknologiløft – vælge redskaber, der passer til det trin, man kommer fra og det, man vil op på. Det dur f.eks. ikke at forsøge sig med en erhvervs-ph.d. i en virksomhed, der ikke har erfaring med akademisk arbejdskraft i forvejen. På den anden side findes der faktisk en del redskaber, der passer til alle trin, og som ret naturligt vil kunne bringes i spil.

»Hvad vil en virksomhed få ud af et teknologiløft?«

Med et veludført teknologiløft vil virksomheden kunne fastholde eller forøge sin markedsandel, få større produktivitet og en forbedret indtjening og bundlinje. Det er der utallige undersøgelser og eksempler, der viser. F.eks. vil et teknologiløft, der bruger en dybtgående digitalisering kunne virke produktivitetsfremmende både gennem rationalisering og gennem forøget produktionshastighed. Et andet eksempel kan være en virksomhed, der producerer i et marked med hård priskonkurrence, fordi flere andre producerer et lignende produkt.

Et teknologiløft kan være et alternativ eller supplement til omkostningsreduktioner, så man ikke f.eks. behøver flytte produktionen til lavtlønslande. Robotteknologi virker også på denne måde, men tilførsel af mere viden kan yderligere bevirke, at produktet for kunden kan differentieres værdimæssigt fra de lignende produkter.

I mit indlæg på mødet vil jeg som et eksempel gennemgå erfaringerne fra brændeovnsproducenten HWAM, der i virksomhedens historie har trådt flere trin op ad teknologistigen, og som har vundet ved det på flere måder.

Fakta om Anders Roed

Anders Roed har i en årrække arbejdet med uddannelse, forskning og udvikling hos det daværende Århus Amt, ved Landbohøjskolen på Frederiksberg, ved Aalborg Universitetshospital og ved Aarhus Universitet som fuldmægtig, kontorchef, sekretariatschef, administrationschef m.m. Dvs. både på ledelsesniveau og mere hands-on.

Omdrejningspunktet for Anders Roeds professionelle karriere har i høj grad været videninstitutionernes samspil med omverdenen og omfatter:

  • forskning og erhvervsudvikling
  • uddannelsernes og forskningens integration med den omgivende sektor herunder især med fødevaresektoren og sundhedssektoren i hospitaler, hos kommuner og andre private og offentlige dele af sundhedssektoren.

3. maj holder Anders Roed oplæg om Teknologiløft og vækst i virksomheden

Læs mere om Anders Roed

»Hvad får samfundet ud af flere teknologiløft i virksomhederne?«

Det er ikke tilfældigt, at alle instanser fra EU over den danske stat og regionerne til kommunerne samt erhvervsorganisationerne og f.eks. Akademikernes Centralorganisation har som mål at øge viden- og kompetenceniveauet i de danske virksomheder og særligt i de virksomheder, der ikke er så langt på teknologifronten. Viden og kompetence ses nemlig som vækstmotor og gives en nøglerolle i, at virksomheder og myndigheder kan levere løsninger på de store samfundsmæssige udfordringer. Dette gjaldt tydeligt i Globaliseringsrådets arbejde, men er måske under pres under den nuværende regering.

Flere teknologiløft vil også medvirke til, at produktionen og arbejdspladserne bibeholdes i landet, og at eksporten styrkes. Endelig vil jeg pege på, at ambitionerne om et højere viden- og kompetenceniveau i virksomhederne giver flere private arbejdspladser til langvarigt uddannede – jf. også IDA’s undersøgelse.

En undersøgelse lavet af IDA viser, at de største barrierer for fx at automatisere er mangel på tid samt manglende viden om automatisering på alle niveauer i virksomheder.

»Er du enig i, at det er de største udfordringer - og hvilke andre udfordringer møder virksomhederne ellers i jagten på et teknologiløft?«

Ja, det er også mit indtryk, at der er de vigtigste. Jeg vil dog også pege på den generelle forudsætning, at virksomheden eller dens ledelse allerede skal have en vision om, at mere viden og kompetence kan hjælpe, og at visionen skal fastholdes og blive til en strategi for en investering i viden. Her stopper det nok for tidligt for en række virksomheder, men det mangler der mere viden om. Mangler der visioner om disse rimeligt indlysende ting i de enkelte virksomheder?

Opgiver virksomhedslederne for hurtigt at gå efter en vision uden rigtigt at have undersøgt mulighederne? Mangler visionerne at blive omsat til en velforankret videnstrategi? IDA’s undersøgelse antyder, at det kunne være tilfældet.

Der er utvivlsomt også barrierer i samarbejdet mellem virksomhederne og f.eks. universiteterne, som dog sagtens kan overvindes med en konkret tilgang. Under den nuværende regering vil kravene om videninstitutionernes relevante samarbejde med virksomhederne dog blive skærpet i udviklingskontrakterne.

Det store paradoks i forsknings- og uddannelsespolitikken er bare på den anden side, at de statslige forskningsbevillinger samtidig reduceres kraftigt af samme regering, så resultatet af kravet om større samspil med erhvervslivet må siges at være noget usikkert. Mange steder på videninstitutionerne er der uanset dette brug for at udvikle mere intensive daglige samarbejdsformer med større og mindre virksomheder.

»Hvordan finder man ud af, om man som virksomhed mangler viden?«

Det er en god indikator, hvis man som ledelse og medarbejdere har en vision om eller et behov for en teknologisk udvikling i virksomheden, men oplever, at den ikke umiddelbart kan realiseres, fordi der mangler viden, eller fordi de rette kompetencer ikke findes i virksomheden.

»Hvilke virkemidler skal der til at for at eksekvere en videnstrategi?«

Alt efter hvor den enkelte virksomhed befinder sig teknologisk i forvejen, er der en lang række virkemidler, der kan tilføre den ønskede viden eller sætte udviklingen i gang. En række af disse virkemidler fremgår af figuren ovenfor. Hvis man starter fra bunden, vil et godt sted at starte være at etablere studenterprojekter, -praktik eller lignende, men der findes forskellige virkemidler til alle teknologiniveauer.

I tillæg til dette er det interessant, at der findes mange muligheder for økonomisk støtte til brugen af redskaberne. Ansøgning om disse midler kan yderligere - gennem projektbeskrivelsen – have den gavnlige effekt at klargøre formål og forløb internt i virksomheden.

Ifølge artiklen “Ledelsesudfordring: mangel på teknisk indsigt er en barriere for vækst” er der “et behov for, at SMV’erne får nemmere adgang til rådgivning og viden” og der bliver leget med tanken om, at erfarne branchefolk kan udgøre kernen i et rejsehold, som kan stå for en opsøgende indsats, og GTS-institutterne og de regionale væksthuse bringes også i spil som videncentre.

»Er det en god løsning? Og hvordan kommer man i så fald i gang?«

Jeg er enig med formanden for IDA’s erhvervs- og vækstudvalg, Cornelius Olesen i, at den aktive og opsøgende rådgivning af virksomhederne bør øges, og jeg har derforuden et forslag til, hvordan det lidt mere konkret kan gøres, så især virksomhedernes efterspørgsel efter rådgivning påvirkes. Støtteudbuddet er jo ret veludviklet i forvejen.

Både visions-/strategidelen og eksekveringsdelen ved arbejdet med teknologiløft i den enkelte virksomhed kan være vanskelige. I væksthusene og hos de andre vækstfremmende aktører samt ved GTS’erne og de øvrige videninstitutioner er der mange rigtig dygtige og erfarne folk, hvis fornemmeste opgave er udføre vækstfremmende aktiviteter. Som IDA viser i sine undersøgelser, er der på den anden side stadig er et stort uudnyttet potentiale for videnbaseret vækst, som ikke har ændret sig meget over tid.

Hvis der i fællesskab kunne udvikles bedre facilitering, der har fokus på at hjælpe den enkelte virksomhed, og som er mere effektiv end tidligere, er jeg sikker på, at erhvervsfremmesystemet vil bakke op om det. Som det er fremgået, mener jeg, at man med fordel i højere grad kan anlægge et perspektiv, som ser behov og løsninger fra den enkelte virksomheds side, og som hjælper den enkelte virksomhed meget konkret derfra. Man kan også efter min opfattelse lægge mere vægt på visions-/strategidelen. Det kunne stimulere en efterspørgsel om hjælp fra erhvervsfremmeaktørerne, som så kan indrette sig på det.


Deltag i debatten

luk
close