23-02-2018 09:15:36

Tys! Stilhed kan blive dit nye frynsegode

Planlagt stilhed ved møder skaber ikke kun nærvær, kreativitet og beslutningsdygtighed. Det er også et stærkt attraktivt frynsegode i en larmende verden, siger Bastian Overgaard, der holder foredrag og kurser om emnet.
31. okt. 2017 Af Charlotte Holst - journalist, IDA
<p>-Kollektiv stilhed er jo mest noget, vi praktiserer, når nogen er død, siger Bastian Overgaard. Ifølge ham har pauser med planlagt stilhed under møder en lang række fordele. </p>

-Kollektiv stilhed er jo mest noget, vi praktiserer, når nogen er død, siger Bastian Overgaard. Ifølge ham har pauser med planlagt stilhed under møder en lang række fordele. 

Stilhed kan være svært at finde, når livet er fyldt med snak, biler, børn, musik, smartphones og streaming-tjenester. Planlagt stilhed på arbejdspladsen kan derfor betragtes som et frynsegode. Det mener Bastian Overgaard. Han er stilhedsekspert og har skabt begrebet ’silent-co-creation,’ der handler om at indføre pauser af 1-2 minutters varighed ved møder, hvor alle holder mund samtidig.

-Det skaber udelt opmærksomhed om- og respekt for de mennesker, du sidder med, og den opgave I skal løse. Stilheden giver tid til refleksion og eftertanke og ro i hovedet til at tænke klart og måske opdage detaljer. Det skaber et forpligtende nærvær og en fælles følelse af, at nu skal vi faktisk tænke os om, siger han.

Smalltalk gør dum

Bastian Overgaard holder foredrag og kurser for ansatte og ledere i både det private og offentlige. Han mener, at rigtig mange møder kommer til at handle om alt muligt irrelevant, fordi mange mennesker uovervejet kværner løs.

-Vi tænker ikke over, at hvert ord sætter associationer i gang hos andre. Hvis jeg - for at forklare en pointe - lige skal hævde min egen position eller fortælle en anekdote, så kommer mødet til at handle om noget andet end at løse opgaven, nemlig om at blive hørt og positionere sig, siger han.

snak og stilhed

  • Pauser med aftalt stilhed ved møder kan – som tommelfingerregel – være 1-2 minutter lange.
  • Antallet af pauser afhænger af mødets længde. Varer mødet en time, kan man indlægge en pause midt i mødet og i slutningen, men det afhænger igen af mødets indhold.
  • ’De intelligente mellemrum', som stilhedspauserne også kaldes, kan give mere nærvær, større effektivitet, bedre videndeling og understøtte kreativitet.
  • Vi taler med cirka 9.000 ord i timen – eller 150 ord i minuttet - hvis vi taler uafbrudt.

Kilde: Bastian Overgaard

Bastian Overgaard kalder også stilhedspauserne for ”de intelligente mellemrum.”

-Når du taler, gentager du noget, du selv ved i forvejen. Når du er stille og lytter, så lærer du nyt, og når vi så lytter til stilheden, bliver vi måske overraskede over noget, vi ikke vidste, og originale tanker opstår. Jeg tør faktisk godt være lidt grov og sige, at hvis man smalltalker konstant, bliver man dummere, siger han.

Er du ord-nanist?

Bastian Overgaard har opfundet et begreb han kalder ’ord-nani’. Ord-nanister taler løs uden at tænke ret meget over, at der er en modtager i den anden ende.

-Ord-nanisten er en, der kaster monologer afsted uden at overveje, hvordan strømmen af ord modtages. Han kunne lige så godt sidde derhjemme. Der er ord-nanister gemt i mange. Faktisk kan jeg selv være det ind imellem, og jeg må konsekvent arbejde med at nedsætte min egen ordstrøm, siger Bastian Overgaard.

Ved at bruge fælles stilhed som kontinuerlig vekselvirkning under møder, får alle lejlighed til at stoppe op og tænke sig om. Så får også de introverte plads og ro til at få deres pointer frem. Det skaber, ifølge Bastian Overgaard, bedre videndeling og motivation.

-Hvis du sidder i en organisation og oplever, at det er de samme, der formår at tilkæmpe sig taletid hver gang, bliver du demotiveret og får en følelse af, at det er ligegyldigt, at du er der.   

Føles akavet

At stilhed kan føles ubekvemt er Bastian Overgaard helt med på. For det er uvant for os at være stille sammen.

-Kollektiv stilhed er jo mest noget, vi praktiserer, når nogen er død, så ja, det kan da føles akavet, siger han.

Det ligger indbygget i os som mennesker at tale sammen og bruge ord til at navigere i socialt, og når vi ikke har ordene at støtte os til, opstår der utryghed, siger Bastian Overgaard.

-Allerede efter 1,3 sekunders stilhed i en samtale bliver stilheden åben for fortolkning. Det betyder, at hvis du mærker, jeg bliver stille, så opfanger du ubevidst, at jeg er stille og begynder at tænke over hvorfor: kan han ikke svare? Er han dum? Synes han, jeg er dum? Derfor skal vi aftale stilheden, siger han.

Stilhed som fryns

Stilhed er i dag et gode, man kan betale sig til. Man kan tage på stilheds-retræte, bestille plads i en stillekupé eller fortrække til ’silent lounge’ i lufthavnen. Aftalt stilhed på jobbet er derfor en gave i de støjfulde liv, vi lever, og kan betragtes som et frynsegode, mener Bastian Overgaard.

-Vi har ikke meget ro i hverdagen. Vi kører oppe i de høje svingninger, hvor vi kan være aktive, være på. Det kan nogle gange være godt nok. Men når vi bombarderes med indtryk hele tiden, får vores hjerner ikke tid til at bearbejde dem. Hvis man giver sine medarbejdere stilhed er det ganske simpelt god medarbejderpleje, mener Bastian Overgaard.

-Stilhed er en luksusvare i dag, hvor folk brænder ud, mister overblikket og meningen med deres arbejdsliv. Så at få nogle systematiske pauser med stilhed er faktisk at betragte som et frynsegode.

 

Dit brok skader kollegerne - her er løsningen
Dit brok skader kollegerne - her er løsningen

Pas på, at dit engagement på arbejdspladsen ikke kommer ud som brok. Ellers ender du med at irriterer dine kolleger så meget, at arbejdsmiljøet tager skade. Derfor skal du lære at brokke dig rigtigt.

Læs mere
Trivsel batter på bundlinjen
Trivsel batter på bundlinjen

Lær at tænke trivsel som en strategisk ressource helt på linje med kapital, produktion, bygninger, kunder og årsværk. Det giver ikke bare en robust organisation - det batter også på bundlinjen.

Læs mere
3 måder at genfinde arbejdsglæden på
3 måder at genfinde arbejdsglæden på

Vi trives bedst på jobbet, når vi har hjertet med i det vi laver. Men hvad gør man, når ens drømmejob ikke længere giver mening og motivationen daler?

Læs mere

Deltag i debatten

luk
close