15-10-2018 17:19:39

DBI: Undgå hastværk - når det gælder brandsikkerhed

Brandteknik: Ingen ved, hvad nye brandkrav og forenklet byggelovgivning vil betyde for brandsikkerhedsniveauet i Danmark – eller hvordan man overhovedet skal holde øje med, at sikkerhedsniveauet ikke skrider.
DBI: Undgå hastværk - når det gælder brandsikkerhed

Kan vi opretholde det danske brandsikkerhedsniveau med de kommende forenklinger af byggelovgivningen og lempede brandkrav – samtidig med, at beredskabet pålægges besparelser og har fået en ny og mere centraliseret struktur?

Den dobbeltbekymring kom mange af indlægsholderne ind på, da Danske Beredskaber, IDA Brandteknik, SikkerhedsBranchen og DBI den 11. maj 2016 samlede branddanmark i Fællessalen på Christiansborg til konference om brandsikkerhedsniveauet i Danmark.

Sagen er den, at begge initiativer potentielt kan trække i samme negative retning, så resultatet i værste fald bliver en meget uheldig kombination af bygninger med større brandrisiko og samtidig et mindre kapabelt beredskab.

På konferencen forblev spørgsmålet om Danmarks fremtidige sikkerhedsniveau imidlertid ubesvaret. Ingen kender detaljerne i de kommende ændringer, der mest er beskrevet som hensigter. Og som det gælder på mange andre områder, er det netop i detaljen, djævelen gemmer sig.

Desuden er brandsikkerhedsniveauet svært at vurdere objektivt, fordi det primært skal udledes af eksemplerne i Eksempelsamling for brandsikring, hvilket uundgåeligt omfatter skøn, vurderinger og ’sund rådgiverfornuft’.

"Min konklusion på konferencen er, at der nu er brug for tid til omtanke og analyse, før man fører alt dette ud i livet. Det er en meget kompleks opgave, og ingen ved i dag, hvad de mange ændringer vil betyde for sikkerhedsniveauet. At det aldrig er meldt ud, hvordan ændringerne skal udmøntes konkret, gør det ekstra svært at vurdere," konkluderer direktør Ib Bertelsen fra DBI efter konferencen.

Fra den politiske front fortalte beredskabsordfører Annette Lind (S), at alt er i spil på brandsikkerhedsområdet.

"Vi kan desværre ikke afskaffe brand ved lov. Derfor skal vi træffe politiske beslutninger på et oplyst grundlag. Jeg ser frem til, at denne debat kan være med til at danne ramme og grundlag for de kommende års tilpasninger," sagde hun.

Utryghed ved certificering

Regeringen vil bl.a. indføre en certificeringsordning, så private rådgivere kan overtage den tekniske byggesagsbehandling fra kommunerne. Men ingen ved, hvem der kan blive certificeret, og hvordan rammerne i ordningen bliver. Derfor var der en vis utryghed at spore blandt indlægsholderne.

Finn Buus Steffensen, der er markedschef for brandrådgivning i NIRAS, ser både ulemper og fordele ved en ny certificeringsordning. På plussiden nævnte han en smidigere projekteringsfase, en mere entydig ansvarsfordeling og en mindre tidskrævende byggesagsbehandling. På minussiden fremhævede han, at fundamentet i form af regler og vejledninger i dag forudsætter mange individuelle skøn og vurderinger fra en brandrådgiver, hvilket er vanskeligt at overføre til certificerede virksomheder, som konkurrerer på markedet.

"Det skaber en risiko for et marked, der er styret af den laveste fællesnævner, og hvor brandsikkerheden bliver en konkurrenceparameter," sagde Finn Buus Steffensen.

Direktør Kasper Skov-Mikkelsen fra SikkerhedsBranchen tilsluttede sig denne vurdering.

"Vi henviser i dag til ’sund fornuft’, når vi ikke kender sikkerhedsniveauet præcist. Men hvis vi nu privatiserer byggesagsbehandlingen, hvordan sikrer vi så, at det ikke bliver et ’race to the bottom’," sagde han.

Dagens moderator, Hans Engell, spurgte direkte afdelingsleder Brian V. Jensen fra DBI, om det er sådan, at fortolkning af brandkrav er en konkurrenceparameter mellem rådgivere.

"Jeg vil svare på den måde, at der ikke er to rådgivere, der giver det samme tilbud på en given opgave, og at pris og opgaveløsning hænger sammen. Jeg tror dog i bund og grund, at man har samme tilgang til brandsikkerhed, hvis man er inden for faget. Så mit svar må blive et ’forsigtigt måske’," sagde Brian V. Jensen.

Udfordring for beredskaberne

Privatiseringen af byggesagsbehandlingen udfordrer også redningsberedskaberne, fortalte beredskabschef Rasmus Storgaard Petersen fra Beredskab Øst. Han frygter en situation, hvor komplekse bygninger projekteres, uden at det lokale beredskab er med i processen.

"Manglende kendskab til komplekse bygninger kan være en stor udfordring for beredskabet ved brand, fordi vi simpelthen ikke ved, hvordan vi skal håndtere situationen," sagde Rasmus Storgaard Petersen.

Han tilføjede, at en privatiseret byggesagsbehandling også medfører, at den certificerede rådgiver selv skal tage højde for det lokale redningsberedskabs kapacitet og evner – også når rådgiveren befinder sig i en helt anden landsdel.

"Beredskaberne er ikke standardiserede, og det er den enkelte kommunalbestyrelse, der bestemmer. Derfor kan man ikke uden videre være sikker på, at beredskabet altid kan honorere vejledningsteksten. F.eks. kan rådgiveren ikke regne med, at beredskabet kan rykke ud med en 22 meter stige," sagde Rasmus Storgaard Petersen, som opfordrede til at se helhedsorienteret på de kommende ændringer.

Liv og værdier – eller kun liv

Et andet tema på konferencen var, om de kommende ændringer med bl.a. lempeligere brandkrav til industri- og lagerbygninger vil påvirke forholdet mellem sikring af liv og sikring af værdier.

I dag er beredskabets mål altid så vidt muligt at redde både liv og værdier ved en brand. Men lempede brandkrav for industri- og lagerbygninger kombineret med et besparelsesramt beredskab kan gøre det nødvendigt at acceptere, at flere bygninger – som det f.eks. er tilfældet i Sverige - får lov til at brænde ned, når der ikke er menneskeliv på spil. Resten er så en sag mellem virksomheden og forsikringsselskabet.

"Med lempede brandregler kommer vi måske til at se, at nogle bygninger brænder ned til grunden, fordi beredskabet ikke kan gøre mere. Det skal vi som samfund så forstå og acceptere," sagde Rasmus Storgaard Pedersen.

For Fire & Emergency Officer Mikkel Kjær Rønnov fra Novozymes A/S er det dog ikke et realistisk valg at lade en bygning brænde ned. Virksomheden – og dens forsikringsselskaber – stiller i forvejen strengere krav end lovgivningen for at beskytte værdierne. F.eks. er brandbar isolering generelt forbudt, og Mikkel Kjær Rønnov afviser ikke tanken om, at det ligefrem kan blive nødvendigt at have sit eget brandvæsen i virksomheden.

"For os er det bekymrende, hvis man sparer så meget på beredskabet, at noget af den faglige viden forsvinder," sagde Mikkel Kjær Rønnow på konferencen, hvor han direkte tilrådede større bevillinger til beredskaberne.

Danmark på rette vej

Endelig fik Danmark pæne ord med på vejen fra Sverige, som har ca. 10 års længere erfaring med funktionsbaserede brandkrav end Danmark, hvor de funktionsbaserede krav først blev en mulighed i 2004.

"Overordnet er Danmark på rette vej," sagde brandingenjör Tomas Rantatalo fra FSD Malmö AB, som dog på linje med de øvrige deltagere ikke havde noget bud på, hvorfor Danmark relativt set har flere branddøde end Sverige.

"Vi har diskuteret det mange gange uden at finde en eksakt årsag," sagde Tomas Rantatalo.

Til Hans Engells åbenlyse forbløffelse havde de brandkyndige deltagere heller ikke konkrete bud på, om det danske sikkerhedsniveau er højt eller lavt. Derimod var der enighed om, at sikkerhedsniveauet – målt som antal branddøde om året – i det mindste har været konstant i en årrække. Gennemsnitligt set omkommer der i Danmark ca. 70-80 mennesker om året ved brande.


Kan vi opretholde det danske brandsikkerhedsniveau med de kommende forenklinger af byggelovgivningen og lempede brandkrav?

luk
close