21-06-2018 06:38:37

USA godkender sporbar pille

Myndighederne i USA har netop godkendt verdens første pille, som kan spores digitalt, når den passerer gennem kroppen.
16. nov. 2017 Af Katja Isabel Romme Simonsen

Den første digitale pille, der indeholder en sensor, er blevet godkendt af USA’s føderale fødevare- og lægemiddelmyndighed. Det skriver BBC. Pillen kan fortælle lægerne, hvor og hvornår patienten spiser pillen.

Det er det japanske firma Otsuka Pharmaceutical, der sammen med Proteus Digital Health har skabt pillen, som er beregnet til folk med psykiske lidelser, men må ikke bruges på ældre patienter med demensrelaterede psykoser. Pillen skal sikre, at patienterne tager deres medicin og undgår at blive mere syge.

Sensoren, der sidder i pillen, er ikke større end en knivspids salt, og den bliver aktiveret, når den kommer i kontakt med mavevæske, hvorefter den sender et signal til et plaster, som er placeret over patientens venstre ribben, inde for 30 minutter til to timer.

Plasteret sender dag og tidspunkt til patientens smartphone, hvorefter informationen sendes videre til lægen.

"Det at kunne spore indtagelse af medicin til patienter med psykiske sygdomme kan være meget nyttigt. Vi støtter udviklingen og brugen af ny teknologi i receptpligtig medicin, og vi vil gerne hjælpe virksomheder med at forstå, hvordan teknologien kan gavne patienter og forskere,” siger Mitchell Mathis fra USA's føderale fødevare- og lægemiddelmyndighed. 


Deltag i debatten

Sundhedsteknologi - Nyheder og arrangementer

Nyeste job fra Jobfinder

luk
close