16-07-2018 04:54:29

Vaccine kan muligvis stoppe Alzheimers

Vores hjernes forsvar mod invaderende mikrober kan muligvis forårsage Alzheimers. Det betyder, at en vaccination muligvis kan forhindre denne tilstand i at ske.
31. maj. 2016 Af Katja Isabel Romme Simonsen
Vaccine kan muligvis stoppe Alzheimers

Folk med Alzheimers har aflejringer af amyloide plaques i mellemrummet mellem hjernens nerveceller. Almyloide plaques danner forkerte foldede protein og består af ophobninger af et skadeligt proteinfragment kaldet betaamyloid. Man ved dog endnu ikke om det er selve amylodie plaques, der er årsagen til Alzheimers, eller det er et biprodukt i forhold til sygdomsprocessen.  

Et hold bestående af blandt andet Rudolph Taniz, Hardvard Medical School, og Robert Moir, Massachusetts General Hospital i Boston, har undersøgt, hvordan betaamyloid kan fungere som en antimikrobiel forbindelse og udgøre en del af vores immunforsvar. Betaamyloid skal i stedet forsvare os mod mikrober, som formår at trænge ind i hjernen. Det skriver New Scientist.

De har testet dette ved hjælp af mus, der er blevet avlet til at udvikle plaques ligesom os mennesker. Her inficerede de musenes hjerne med bakterier, og resultatet var, at plauqes formede sig med det samme.

“When you look in the plaques, each one had a single bacterium in it. A single bacterium can induce an entire plaque overnight” forklarer Taniz.

Det betyder, at infektioner kan udløse dannelsen af plaques, og plaques kan både opfange og dræbe bakterier, virus og andre patogener. De skal dog udryddes hurtigt, ellers kan det i stedet lede til betændelse og sammenfiltring af andre proteiner, kaldet tau, hvilke forårsage, at neuroner dør og det kan lede til Alzheimers sygdom.

“You could vaccinate against those pathogens, and potentially prevent this problem arising later in life,” says Moir.

Du kan læse mere om vaccinen på New Scientist og selve rapporten på Sciencemag.


Deltag i debatten

Sundhedsteknologi - Nyheder og arrangementer

Nyeste job fra Jobfinder

luk
close