18-10-2018 20:46:44

Var dødsulykke dråben for Ubers selvkørende bil?

Techtopia: Tidligere på måneden mistede en kvindelig fodgænger livet, da en selvkørende Uber-bil påkørte hende under en testkørsel. Hvordan kunne det ske, og er det det sidste søm i ligkisten for Ubers projekt selvkørende biler?
28. mar. 2018 Af Morten Scriver Andersen - Journalist

En kvinde dukker op af mørket og vader med sin cykel lige ud foran en bil. Det er ikke en hvilken som helst bil, men en såkaldt selvkørende bil fra det kontroversielle firma Uber, der er blevet verdenskendt på sin digitale platform for taxakørsel.

I bilen sidder en sikkerhedschauffør. Hun er ukoncentreret og lader uvidende den selvkørende bil køre direkte ind i cyklisten. IDAs teknologiske talsmand Rolf Ask Clausen har fulgt udviklingen i flere år og forklarer over for teknologipodcasten Techtopia, hvordan det kan ske.

”Der sidder en sikkerhedschauffør i alle selvkørende biler på det her tidspunkt. Og det er jo fordi selvkørende biler ikke er 100 procent selvkørende endnu. Der en skala, som den amerikanske bilingeniørforening har lavet, som hedder SAE. Den går fra 1-5, og de biler vi ser i dag ligger på trin 3-3,5. Det betyder, at de kan klare sig selv under normale omstændigheder, under normale trafikforhold. Men lige så snart, der sker noget unormalt, så skal sikkerhedschaufføren træde til,” siger Rolf Ask Clausen.

Det gjorde sikkerhedschaufføren øjensynligt ikke på den mørke vej i staten Arizona. I teknologiske kredse diskuteres det også heftigt om bilens Lidar-sensor – teknologi til at måle afstande med høj præcision – overhovedet var sluttet til, eller om bilens software var indstillet til at modtage signalet fra Lidaren. For den burde have set den 49-årige cyklist på trods af mørket.

Techtopia podcast

Her finder du Techtopia podcast:

Techtopia er en ugentlig podcast om teknologi, start-ups og etablerede virksomheder og den nyeste forskning – krydret med interview og reportage fra ind- og udland.

Bliv medlem af Techtopia Backstage på Facebook.

Vært: Henrik Føhns.

Gode råd om podcast.

Ingeniørforeningen, IDA producerer og udgiver Techtopia i samarbejde med Ingeniøren og partnerne AM Hub, MCH Messecenter Herning, Innovation Centre Denmark og IDA Forsikring. Læs mere om partnerne her

Techtopia podcast

Det var en Volvo

Selvom det er Uber, der løber med de kedelige overskrifter, er en gammel traditionel bilproducent dybt impliceret i ulykken. Volvo har nemlig indgået en aftale med Uber om at levere et stort antal biler, som er gjort klar til at blive selvkørende. Og en af dem var altså den forulykkede bil.

Rolf Ask Clausen fortæller, at det er uklart, hvilken software-version, bilen har været udstyret med. Volvo har meldt klart ud, at det ikke er deres.

Men hvad kommer det her til at betyde for hele teknologien omkring selvkørende biler, og Uber i særdeleshed?

”Jeg tror, at vi får selvkørende biler. Hvis man sammenligner med flyindustrien, består sikkerhedsarbejdet, når der sker et uheld, i at lære af det og bygge det ind. Det er præcis den taktik, der også bliver fulgt med selvkørende biler. Der er logning også fra myndighederne af alle episoder med selvkørende biler. Alt bliver noteret, og dem, der sidder og programmerer og bygger hardwaren til det, noterer, hvis der er en situation, de kan lære af,” siger Rolf Ask Clausen

Han nævner, at Tesla havde en dødsulykke for knap to år siden inden de havde optaget Lidar-teknologien, hvor et menneske blev påkørt på grund af modlys.

”Jeg tror, at det her ruller videre, men der er selvfølgelig kommet nogle alvorlige forbehold. Noget andet er så, hvor Uber er henne i det her. Har de overhovedet en tilstrækkelig teknologi? Den diskussion, tror jeg, bliver ført, og det er ikke sikkert, at Uber lige kommer tilbage,” siger Rolf Ask Clausen.

Kampen om den vindende software

Den verdenskendte amerikanske teknologikonsulent, Brad Templeton, ser heller ikke selvkørende biler som et overstået kapitel på trods af det tragiske dødsfald.

Han fremhæver over for Techtopia tre skelsættende begivenheder, der gør, at de selvkørende biler nok skal komme på vejene en dag. Teknologien blev for alvor sparket i gang, da det amerikanske militær i starten af dette årtusinde afholdt en konkurrence, som viste, at selvkørende biler ikke var ren science fiction. Herefter rykkede teknologien på sig igen med opfindelsen af Lidar, og da Google kastede sig ind i udviklingen af selvkørende biler.

At de store softwarefirmaer i det hele taget byder sig til over for de mere traditionelle bilproducenter er ikke overraskende.

”Det meste fokus ligger i dag på softwaren. For ejerne af den vindende software er den virksomhed, der også kommer til at eje kunderne. Det er derfor en virksomhed som Uber, som allerede sælger lift til dig, (vil være med, red.). Software-skaberne vil være i kontrol i det her spil, mens leverandører vil fortsætte med at tjene penge på samme måde, som de altid har gjort,” forudser Brad Templeton.

Du kan høre resten af udsendelsen på Techtopia.dk eller iTunes, hvor vært Henrik Føhns også besøger den fremadstormende startup Luminar, der arbejder på deres helt egen Lidar-teknologi.

Techtopia 45: Selvkørende Uber bil slår fodgænger ihjel
Techtopia 45: Selvkørende Uber bil slår fodgænger ihjel

Podcast: Tragisk og længe ventet. Den første fodgænger er kørt ned af en selvkørende bil, men hvordan og hvorfor skete det?

Læs mere
Techtopia 19: Cyklen er den sande disruption - ikke Tesla
Techtopia 19: Cyklen er den sande disruption - ikke Tesla

Podcast: Måske går du rundt og tror, at Teslas el-biler skal frelse verdens storbyer fra et forurenende trafikkaos? Men du tager fejl. Det rigtige svar er din gamle cykel.

Læs mere
Techtopia #16: Selvkørende el-biler forandrer 100 år gammelt firma
Techtopia #16: Selvkørende el-biler forandrer 100 år gammelt firma

Podcast: Vi kører en tur i en selvkørende el-minibus. Den er en del af den omstilling, som Semler Gruppen har kastet sig selv ud i. Firmaet har 100 års historie med import af biler, men fremtiden byder på ...

Læs mere
Techtopia #6: Biler er noget vi deler – også med robotterne
Techtopia #6: Biler er noget vi deler – også med robotterne

Podcast: I fremtiden er det slut med at købe biler. De skal ud af garagen og ind i en app, og chaufførtjansen lader vi teknologien om. SIRI-kommissionen har kortlagt fremtidens digitale transport. Vært: He ...

Læs mere

Deltag i debatten

luk
close