24-09-2017 15:59:36

Vejdirektoratet: Trafikken på de danske veje er først 100 procent selvkørende i 2065

Selvkørende biler: De første 100 procent selvkørende biler kommer formentlig til Danmark fra 2030. De vil give mulighed for at afvikle trafikken mere smidigt end i dag, men det er langt fra givet, at de selvkørende biler vil føre til færre forsinkelser på vejene. Tværtimod.
20. jan. 2017 Af Rene Pedersen - netværksredaktør
De første niveau 3 selvkørende biler kommer formentlig allerede i 2018, men der går formentlig mere end 10 år, før vi ser de første 100 procent selvkørende niveau 5-biler.
De første niveau 3 selvkørende biler kommer formentlig allerede i 2018, men der går formentlig mere end 10 år, før vi ser de første 100 procent selvkørende niveau 5-biler.

2016 bød på en næsten endeløs række af bud på, hvornår de selvkørende biler kommer. Og bilproducenterne overbød i perioder hinanden på ugebasis i forhold til, hvem der ender med at være først på banen med helt eller delvist selvkørende biler.

I Danmark har Vejdirektoratet været forholdsvis afdæmpet i forhold til udmeldinger om, hvornår de ser selvkørende biler på danske veje. Men det betyder ikke, at området ikke har fået opmærksomhed. For som Andreas Egense, der er afdelingsleder i Sektoranalyse i Vejdirektoratet, forklarede tidligere på måneden, er fokus taget til, for de selvkørende biler er svære at komme uden om.

Og i forbindelse med IDAs konference “Fremtidens Transport 2017 - En fremsynet masterplan 2030” vovede han at komme med Vejdirektoratets bud på, hvornår de selvkørende biler kommer til Danmark. I sit oplæg hæftede Andreas Egense sig ved, at de selvkørende biler er en del af en udvikling, der har været i gang i mange år. Der er gradvist kommet mere førerstøtte ind i bilerne, og på et tidspunkt, vil der være så meget støtte, at de vil være fuldt selvkørende. Derfor mener han også, at det er vigtigt at forholde sig til skalaen af selvkørende biler, hvor vi i dag er på niveau 2, og hvor niveau 5 er fuldt selvkørende biler uden rat.

“En prognose er selvsagt forbundet med en stor usikkerhed,” sagde Andreas Egense og forklarede, at man har baseret sit bud på, hvad producenterne og eksperterne siger.

Det betyder, at Vejdirektoratet forventer, at vi vil se niveau 3-biler i 2018. I 2020 får vi niveau 4-bilerne på markedet, og i 2030 får vi de fuldkomment selvkørende niveau 5-biler. Men det betyder ikke dominans på de danske veje.

Niveau 0 til 5 selvkørende biler

De selvkørende biler kan være selvkørende på flere niveauer. Her henvises der ofte til de seks niveauer, som Society of Automotive Engineers har opstillet. Det er også denne skala, Andreas Egense henviser til. 

  • Niveau 0: Ingen automatisering
  • Niveau 1: Førerstøtte
  • Niveau 2: Delvis automatisering
  • Niveau 3: Betinget automatisering
  • Niveau 4: Høj automatisering
  • Niveau 5: Fuld automatisering

“En ting er, at de bliver introduceret på markedet. Det er ikke det samme, som at de kommer til at udgøre alt salget. Der kan stadig godt være en Alfa Romeo, der bliver solgt og ikke er selvkørende,” nævner Andreas Egense som eksempel.

Derfor har Vejdirektoratet kigget på andre teknologier, og hvordan de er blevet indfaset i køretøjerne historisk set. Og ud fra det har de lavet en prognose for, hvor stor en andel af salget af selvkørende biler vil udgøre. Ifølge prognosen skal vi til 2035, inden alt salget af køretøjer er niveau 3 eller plus. Og fordi man ikke skifter sin bil med det samme, bare fordi der er kommet en ny bil hos autoforhandlerne, vil der gå en rum tid, inden selve bilparken er udskiftet. Den typiske bil i Danmark har som eksempel en levetid på 17 år.

“Tager vi højde for det, er vi fremme ved 2055, inden alle biler i vores bilpark er på niveau 3 eller derover,” siger Andreas Egense.

Derudover er det interessant at se på, hvor meget af trafikken på vejene er selvkørende biler. Niveau 3 er ikke selvkørende i alle slags vejr og på alle strækninger. Derfor går der ifølge Andreas Egense endnu længere, før vi kan forvente, at trafikken på danske veje udelukkende består af selvkørende trafik.

“Ifølge vores prognose er vi fremme ved 2065, inden al trafik på vores veje er selvkørende. Men det eneste, vi kan være sikre på, er, at vores prognose ikke holder. Det er et bud, og det er vores bedste bud. Det kan gå hurtigere, men det kan altså også godt gå langsommere”.

Fantasien får frit spil

Men de selvkørende biler kommer. Og derfor er det også vigtigt allerede nu at forsøge at forudsige, hvad det kommer til at betyde for de danske veje.

“Det sjove ved de selvkørende biler er, at det er fremtiden. Det er noget, hvor fantasien også får frit spil. Så hvis man skal arbejde med det her område, skal man også have en god fantasi. Og det synes jeg også, at vi har. Men vi prøver at gå meget analytisk til værks,” fortæller Andreas Egense og forklarer, at de selvkørende biler er så interessante for Vejdirektoratet, fordi de kommer til at ændre på vores trafikale adfærd. 

Andreas Egense og Vejdirektoratet hæfter sig ved, er at det også vil gøre trafikken sikrere. De selvkørende biler har øjne 360 grader rundt om køretøjet, og de er årvågne 100 procent af tiden. Det vil give forbedringer af trafiksikkerheden. Og derudover vil de gøre det attraktivt at køre bil. I en selvkørende bil kan du begynde at foretage dig andre ting end at holde øje med trafikken på vejen. Du behøver ikke lede efter parkeringsplads, du kan arbejde eller sove. Så det bliver attraktivt at køre bil, og den slags giver mere trafik, fortæller Andreas Egense.

Et af de store argumenter for selvkørende biler er, at de kan skabe en helt ny trafiksituation, hvor vi kører tættere på hinanden, og hvor vi i langt højere grad ser på biler som en service og kører sammen. Derfor vil de selvkørende biler også skabe mindre kø på vejene, har en række bilproducenter proklameret. Men det er ikke nødvendigvis sagen, mener Andreas Egense. Han ser intet, der beviser, at de selvkørende biler vil give mindre kø på vejene. Tværtimod.

“Det der trækker i retningen af mindre trængsel, er, at den ekstra trafik, der kommer, den kan vi komprimere, fordi bilerne måske kan tale sammen og bremse på samme tid. De bremser simultant, og når de bremser på samme tid, er det forsvarligt at lade dem køre tættere,” siger han.

Bedre til at holde vognbanen

Argumentet er velkendt og afprøvet af netop Vejdirektoratet. Trafikanter skal i dag typisk sikre to sekunder mellem køretøjerne, men i fremtiden kan vi måske komme ned på et halvt sekund mellem køretøjerne. Det viste et forsøg i foråret 2016 også. Her havde vejdirektoratet to kolonner lastbiler kørende gennem Danmark. Og her lykkedes det at reducere afstanden mellem lastbilerne til et halvt sekund. Teknisk fungerede det ifølge Andreas Egense rigtig godt, men der er alligevel udfordringer, der gør, at det måske alligevel ikke nedbringer trængslen på vejene.

“Det, der så lige i dette eksempel gjorde, at det ikke skabte mindre trængsel er, at hvis du har to kolonner af lastbiler, som kører med 80 kilometer i timen. Og så kommer der en anden lastbil, som kører 81 kilometer i timen. Når den så skal overhale en lang kolonne af lastbiler, så får man elefantoverhaling, og så bremser du trafikken bagved. Og det er sådan nogle ting, som man kommer til at tage stilling til. Hvordan får vi håndteret det sådan, at det reelt giver en gevinst og ikke yderligere trængsel”.

Andreas Egense mener også, at der er mulighed for, at selvkørende køretøjer er bedre til at holde vognbanen. På den måde kan der muligvis også klemmes flere biler ind horisontalt, fordi de holder vognbanen mere præcist. På den måde kan man måske presse en vognbane mere ind, eller man kan anlægge fremtidige veje med en smallere bredde.

Vil vi købe færre biler?

Et andet, af de helt store argumenter for at de selvkørende biler skulle give mindre trafik, er, at selvkørende biler vil være oplagte som delebiler. Vi vil måske i stedet have adgang til en bil sammen med andre. Men det argument er Andreas Egense ikke nødvendigvis enig i. Det peger analyserne i hvert fald ikke på.

“Teknologi kan være en katalysator for delebiler. Du prajer en bil med sin telefon, og når du går ned på gaden, så kommer den - lidt som en taxa - og kører dig, hvor du nu skal hen. Men delebiler giver ikke nødvendigvis mindre trafik. Tværtimod kan det også være med til at give mere trafik, fordi en lang række mennesker, som i dag ikke ejer en bil, lige pludselig begynder at køre i bil,” siger han.

Pointen er enkel. Når man ikke ejer en bil, kører man også mindre i bil. Men har du adgang til en delebil, så prejer du en bil, når du har brug for den. Han fortæller, at det er vanvittigt svært at opgøre, og der er ikke noget klart svar på, om de giver mere eller mindre trafik. Derfor er Vejdirektoratets bedste bud, at det ikke påvirker trafikmængden, at man har delebilsordninger. Der er dog én ting, der kan påvirke trafikken her. Og det er samkørsel.
Hvis man kan få flere til at køre sammen i køretøjerne, får man reduceret køretøjskilometer på vejene. Spørgsmålet er, om det vil ske. Om der vil komme mere samkørsel på vejene.

“Samkørsel er jo en form for kollektiv trafik. Med de fordele og ulemper der nu engang er.
Der er nogle klare fordele for miljø, men individet, som bruger køretøjet, skal indstille sig på, at nu kommer du ikke længere direkte fra A til B. Du skal lave forskellige stop undervejs med den ekstra køretid, som det tager. Så det vil tage længere tid at komme fra A til B, hvis du vil gøre det som samkørsel,” siger Andreas Egense og stiller et spørgsmål.

“Vil man det i en verden, hvor vi bliver rigere og rigere? Det er i hvert fald ikke den tendens vi ser, at der er flere i køretøjerne. Tværtimod så sker der nærmest det modsatte. Vi køber flere biler”.

Vil næppe skabe færre forsinkelser

For Andreas Egense er det et vigtigt element i diskussionen dog også, at de selvkørende biler - uafhængigt af om der bliver mere trafik på vejene eller ej - kan blive en gevinst i forhold til at afvikle trafikken mere effektivt. Det betyder mere mobilitet. Arbejdskraft, varer, serviceydelser osv. vil kunne komme lettere rundt i samfundet. Men modellerne peger ikke på, at der bliver mindre kødannelse.

“Vi har prøvet at putte det ind i en trafikmodel. Problemet er, at trafikmodellerne ikke er bygget til selvkørende biler. Så det er ikke noget, man bare lige kan gøre. Men vi har forsøgt at stille et scenario op i modeller, hvor vi har skruet på nogle forskellige parametre,” siger han.

Modellen bygger på tal fra hovedstadsområdet, fordi det pt er den bedste trafikmodel, Vejdirektoratet har at arbejde med. Og i modellen er der tweaket på ting som søgetid efter parkering, som er fjernet fra modellen. Kørselsomkostningerne er reduceret, og kapaciteten er øget på de danske veje. Alligevel giver det ifølge modellen 14 procent mere trafik sammenlignet med et scenarie uden selvkørende biler.

“Samlet set indikerer denne grove analyse, at vi kommer til at få 14 procent mere trafik og en forøgelse af forsinkelsestiden med 15 procent. Så selvkørende biler vil være med til at øge mobiliteten, men de vil ikke løse vores trængselsproblemer,” siger han.


Hvad tror du? Bliver det først i 2065, at der kun er selvkørende biler på de danske veje?

luk
close