20-02-2018 12:54:39

With the Food & the City conference, we want to take up that discussion and bring people together who can take part in creating and shaping future food systems in a more practical, more sustainable and more desirable way.

Vejle Kommune skal være modstandsdygtig i fremtiden

Food & the City: Hvordan løser vi de globale udfordringer med klimaforandringer og fødevareforsyning i byerne? Vejle Kommune har lagt sig i front for at løse dette, ved at være en del af projektet 100 Resilient Cities, læs her hvordan.
22. aug. 2016 Af Katja Isabel Romme Simonsen
Vejle Kommune vil være en resilient by.
Vejle Kommune vil være en resilient by.

Vejle Kommune er blevet udvalgt af The Rockefeller Foundation til at være en del af projektet 100 Resilient Cities, hvor formålet er at skabe en mere resilient by. En resilient by formår at identificere, forhindre, modstå samt håndtere udfordringer eller forandringer og kan genetablere sig efterfølgende.

Baggrunden for projektet er, at byer og kommuner skal finde løsninger på nogle af de samfundsproblemer, som findes i det 21. århundrede som fx klimaforandringer og urbanisering.

”Samfundsproblemerne skal løses lokalt som fx i kommunerne, en såkaldt bottom-up tilgang. Vejle Kommune ansøgte og kom med i 2014 som den eneste by i Skandinavien,” forklarer Jonas Kroustrup, der er Chief Resilience Officer i Vejle Kommune.

Jonas Kroustrup formoder, at grunden til at Vejle Kommunes blev udvalgt var, at Vejle Kommunes profil passede godt til samarbejdet, da Kommunen er udsat for store klimaudfordringer og jævnligt oplever oversvømmelser.   

”Vejle Kommune kæmper med nogle af de globale udfordringer ikke kun kommer til udtryk gennem klimaforandringerne, men også sociale og økonomiske kriser. Men samtidig har Vejle Kommune også ressourcerne til at finde på løsninger. Vejle er meget innovativ og et godt sted at finde løsninger,” mener han.

Fire strategiske indsatser

Vejle Kommunes resiliensstrategi blev udgivet i marts 2016 og består af fire strategiske indsatser: Klima resiliens, social resiliens, smart city og den samskabende by. Den består af i alt 100 initiativer, der skal styrke byen.

I forhold til klima resiliens, mener Jonas Kroustrup, at man skal klimasikre langsigtet, så vand stadig forbliver et aktiv.

”Når vi taler om klimatilpasning, så handler det ikke kun om at sikre, at vandet ikke kommer ind i byen, men også at gøre vand til et aktiv for byens liv. Dermed vil vi vise andre, at klimasikring kan være en drivkraft for byudvikling. Det handler derfor ikke kun om at reducere skadeomkostninger for mindst mulige penge, men i stedet se på en langsigtet løsning, som tilgodeser flere behov,” siger han.

Vejle Kommune vil inspirere andre

Ifølge Jonas Kroustrup er der mange byer, som er en inspirationskilde for Vejle Kommune. I Rotterdam i Holland arbejder de med klimaområdet, og i Bristol i England med bæredygtig omstilling.

De nordamerikanske og sydamerikanske byer har også et specielt forhold til samfundsudvikling, hvor nabofælleskaber er har en stor betydning for livskvaliteten i byerne.

Her håber Jonas Kroustrup også, at Vejle Kommune kan lære om stærke lokale fællesskaber og identitet.

”Vi vil gerne lære rigtig meget, men vores ambition er også at være en rollemodel for andre også internationalt. Vi håber at kunne give nogle værktøjer til andre, så folk siger: ”Det gør de i Rio og i London, og så også i Vejle”. Vi prøver ikke kun at agere lokalt, men også globalt,” siger han.

Vejle Kommunes indsats for at finde løsninger og inspirere andre i verden, har også givet stort begejstring hos medarbejderne i kommunen og blandt borgerne.

”Det internationale samarbejde viser, at vi er en del af noget større og oprigtigt talt har noget at byde på. Samtidig giver det både selvtillid og ansvarsfølelse hos borgerne, samt viser lyst i forhold til at vise vejen frem i forhold til nytænkning og langsigtede løsninger,” mener Jonas Kroustrup.

Madforsyning er en global udfordring

Til konferencen Food & the City, vil Jonas Kroustrup holde oplæg om urban udvikling relateret til fødevarer.

”Madforsyningen er ikke decideret noget problem i Vejle Kommune, men det er en global udfordring især på den sydlige halvkugle, hvor de er ekstremt plaget at tørke.  Så for 100 resiliente byer er det noget, som er på dagsordenen og en udfordring i globalt perspektiv,” siger han.

Selvom man i Danmark ikke oplever store udfordringer med madforsyning, er der mange andre lande, som oplever problemer.

Vi skal ikke længere væk end London, hvor der er store udfordringer i forhold til distribution og forsyning. I Mexico City, hvor der lever 22 millioner mennesker, har man kun ét distributionscenter for fødevarer, hvilket gør, at man er ekstrem sårbar i forhold til leverancer af mad,” forklarer Jonas Kroustrup.

Han er dog heller ikke i tvivl om, at fødevarer og forsyningsdelen er et centralt tema i forhold til at tænke resiliente byer.

”En ting er, hvordan man får robuste forsyningskæder. En anden ting er bæredygtighed i forhold til, hvor meget vi kan presse naturen, før den knækker, og hele smertegrænsen mellem benyttelse og beskyttelse. Klimadelen i forhold til tørke og oversvømmelser er også vigtigt at have fokus på, da det udsætter landbruget for helt nye tilstande,” mener han.

Jonas Kroustrup håber, at Food & the City konferencen kan blive en inspirationskilde for, hvordan man kan tænke resiliens i forhold til fødevaresystemer.

”De 100 initiativer opdateres løbende, jo klogere vi bliver i forhold til, hvilke udfordringer vi skal tage fat på. Og urbane fødevaresystemer vil nok være relevant i fremtiden. På konferencen glæder jeg mig til at lære mere om, hvilke muligheder og udfordringer der er i det her felt,” slutter han.

Projektet 100 Resilient Cities løber til år 2020, og i videoen herunder kan du høre Jonas Kroustrup fortælle om Resilient Vejle.

Tim Lang: ”Vores fødevaresystem er mangelfuldt”
Tim Lang: ”Vores fødevaresystem er mangelfuldt”

Food & the City: Til konferencen Food & the City kan du møde Tim Lang, Professor of Food Policy, hvor han vil tale om fødevarepolitik. Vi giver dig en indsigt i hans holdninger til det nuværende fødevaresystem.

Læs mere
Når mad er med til at bygge byer

Food & the City: Hvordan indretter man en by, hvor der dagligt indtages 30 milioner måltider. Få svaret fra food-urbanist og TED-talker, Carolyn Steel, en af hovedtalerne ved dette års Food & the City.

Læs mere

Deltag i debatten

Trafik og infrastruktur

Nyeste Trafik og Infrastruktur-jobs

luk
close