21-02-2018 18:30:54

IDA Universe – et nyt digitalt univers til dig

IDA Universe er et nyt initiativ fra ingeniørforeningen, IDA, der skal styrke fagligheden for professionelle, der arbejder med teknik og naturvidenskab. Vi starter med en begrænset beta-udgave, som vi vil udvikle sammen med brugerne af sitet.
23. feb. 2015 Af IDA Universe
Frida Frost - formand for Ingeniørforeningen, IDA.
Frida Frost - formand for Ingeniørforeningen, IDA.

Hold din viden opdateret! Det er noget af det vigtigste, når vi gerne vil være attraktive på arbejdsmarkedet. Og specielt for os, der arbejder med teknologi og viden om teknologi. IDA Universe er et helt nyt tiltag, som tager udgangspunkt i den teknologiske virkelighed og hele ingeniøruniverset. IDA Universe er et site, hvor du let kan navigere rundt i den nyeste viden om teknologisk udvikling, nye jobs og karrieremuligheder.

Sitet starter ud med faglige områder som fremtidsteknologi, design og innovation samt job og karriere. Det er planen, at sitet på sigt udvides til mange flere fagområder samt at der udvikles muligheder for interaktion mellem sitets brugere, så videndeling også kan ske mellem sitets brugere. På sigt udvikles også mulighed for at kunne ”tagge” sine interesser, så sitet får en personlig flade.

”Ambitionen er at skabe en hub, et knudepunkt eller en portal, der er målrettet de områder, der interesserer én, men som også giver mulighed for at gå på opdagelse inden for andre tekniske områder,« siger IDAs formand Frida Frost om det nye initiativ

»Vi har mere end 2.000 arrangementer om året, over 40 stærke faglige netværk og et datterselskab som mediehuset, der dagligt producerer aktuelle nyheder og har en portal med relevante jobopslag. Alle de guldæg skal vi pulje og udnytte digitalt,« siger Frida Frost.

Første version er i luften den 24. februar. Sitet vil fortsat være under udvikling igennem hele 2015, så giv endelig dit besyv med, så vi kan udvikle det sammen.

Du vil opleve, at det er en mindre beta-version, som gerne skulle give en idé om mulighederne - både på indhold og funktionalitet - og skabe grundlag for ønsker og videre udvikling af sitet. Rigtig god fornøjelse!


Deltag i debatten

luk
close