19-09-2018 07:38:13

Verden løber tør for internetadresser - og hvad så?

Tele: De sidste IP-adresser er snart udsolgt hos alverdens internetbestyrere, og den gamle adressebog har nu kun ledige adresse-blokke i Afrika. Den nye standard er klar, men Danmark halter efter, når det kommer til at tage den i brug.
23. mar. 2016 Af Magnus Boye
Verden løber tør for internetadresser - og hvad så?

På årtier er internettet gået fra et mystisk og spændende fænomen til et allestedsnærværende vilkår i de fleste menneskers liv. Det er en bevægelse, som ingen kunne forudsige i 1970’erne. og derfor burde det måske ikke komme bag på os, at dele af internettets basale struktur er ude af stand til at understøtte en verden, hvor alt og alle er forbundet altid.

4,3 milliarder originale adresser er mulige med internettet primære IP-protokol. Det vil sige 4,3 milliarder såkaldte noder - computere, routere og opkoblede printere - med hver sin unikke adresse, der viser, hvor enheden befinder i i netværket. Og sikre at enheder ikke forveksles med hinanden. Men nu er adressepladsen altså så godt som beslaglagt.

Den amerikanske internetmyndighed har uddelt Nordamerikas officielt sidste blok IPv4-adresser - ligesom Europa, Asien og Sydamerika. Nu har kun Afrika ledige pladser i den gamle internet-protokol. her forventer man, at de sidste forsvinder i 2019.

Når begivenheden ikke umiddelbart udløser panik, så er det fordi, problemet blev forudsagt, da internettet tog fart i 80’erne. Erstatningsprotokollen -  IPv6 - står klar i kulissen og så småt taget i brug flere steder i verden. Med protokollen stiger det mulige antal adresse til 340 billioner billioner billioner. Nærmere bestemt: 340.282.366.920.938.463.463.374.607.431.768.211.456. Selv hvis Internet of Things løber amok i dette årtusinde, burde vi således være dækket ind. Når protokollen altså tages i brug.

Danmark bagude

På verdensplan kan lidt over 10 procent af dem, der bruger Google, oprette en forbindelse via IPv6-protokollen. Men her er Danmark langt under par.

Google landespecifikke statistik viser, at blot 0.18 procent af danske Google-brugere kan bruge IPv6-protokollen. Dermed halter Danmark efter lande som Sverige, Norge og Finland. Og er end ikke i nærheden af Tyskland, hvor procenttallet er over 20. Den sløve udbredelse tilskrives dels, at pladsproblemet endnu i Danmark ikke er en akut problemstilling, samt at det som alle andre tekniske forbedringer koster penge.

- IPv6 kræver noget udstyr, der understøtter teknologien. Danskerne er blevet vænnet til, at bredbånd er meget billigt, og derfor udskifter udbyderne ikke deres hardware før det absolut er nødvendigt. Det er en show-stopper," har sikkerhedschef hos Solido Hosting, Henrik Kramshøj, tidligere forklaret.

Internetudbydere og telesleskaber har tilsyneladende ikke travlt med at skifte teknologi. En opgørelse foretaget af it-konsulent Emil Stahl viser, at tre ud af 39 udbydere på listen tilbyder IPv6-understøttelse til private. Omkring halvdelen af selskaberne tilbyder tjenesten til virksomheder.

Der spekuleres i IP-adresser

Der kan dog være gode grund til at hoppe på IPv6 med det samme.  Som alle andre ressourcer, der er eftertragtede men sparsomme har underskudet af IPv4-adresser skabt spekulation i at købe og sælge plads på internettet.

Af samme grund opfordrer Direktør i Kviknet Yoel Caspersen i en blog på Version2 til, at man kræver IPv6-understøttelse af sin internetudbyder.

Spekulanterne indkøber for eksempel et bundt af de sparsomme IP-adresser hos internetregistranten RIPE, der indeholder 1024 enkelte adresser. Herefter kan adresserne sælges enkeltvist til en fortjeneste på omkring 40 kroner stykket på det frie marked.

‘Det smuthul, der derved opstår i markedet, kendes i finansverdenen som arbitrage - og per definition er arbitrage kortlivet, da spekulanterne flokkes som gribbe omkring et vandhul i ørkenen, når det opstår,’ skriver Yoel Caspersen.  

For mange store internetudbydere er dette ikke er større problem. De har for det meste indkøbt de nødvendige adresser for længe siden. Nye udbydere er derimod presset når IPv4 prisen skrues op ad. Yoel Caspersen argumenterer for, at en større udbredelse af IPv6-understøttelse vil gøre det markedet mere tilgængeligt for nye spillere, og dermed give mere konkurrence til glæde for kunderne.

Nyt IP-system øger sikkerhed

Pladsmanglen er ikke det eneste argument, der taler for, at starte overgangen til den nye protokol. Ligesom man ikke forudså den ekstreme udvidelse som internettet er gennemgået, så tog internettets tidlige arkitekter heller ikke højde for visse sikkerhedsproblematikker, internettet i dag er kendt for.

IPv6 har indbygget end-to-end kryptering - altså fra afsender til modtager. IPv4 har fået indbygget funktionen som en eftertanke, men det er ikke en standardindstilling. med Den nye protokol vil det derfor blive langt mere vanskeligt at udføre man-in-the-middle-angreb.

Selve opbygningen af IPv6 adresser kan også give sikkerheden et boost. En typisk hackerteknik indebærer at scanne offerets netværk. Det tager kun omkring 10 timer på denne måde at scanne hele den del af internettet, der er baseret på IPv4. Fordi de nye IP-adresser er cirka tre gange så mange bit længere bliver det vanskeligere at scanne porte forud for et hackerangreb.

For fortalere af IPv6 står et argument dog over dem alle: Det er uundgåeligt. Så hvis man begynder at skifte nu, så er man klar, når den sidste adresse er klemt ud af det gamle internet.

 


Deltag i debatten

luk
close