13-12-2018 00:46:51

”Vi er allerede cyborgs, lad os udnytte det!”

Når vi mennesker går rundt i virkeligheden, er vi rullet ind i teknologi. Den samhørighed skal vi udnytte i industrien i stedet for at frygte den, siger Mads Bendixen fra Niras og giver tre eksempler.
6. dec. 2018 Af Morten Scriver Andersen

IDA Mechanical

Industri 4.0 - Fremtidens intelligente industri

Tilmeld
Dato: 24 januar 2019
Sted: København V

”I vores branche har teknologien aldrig gjort noget godt.”

Sådan lød det under en debat til en konference om den danske sundhedssektor, som Mads Bendixen var tilhører til. Han smilede forundret indvendigt med tanken om, hvor meget vigtig teknologi, der bliver udviklet i den branche.

Han ser en generel tendens til, at vi på den måde stiller mennesker og teknologi op som to adskilte fænomener. Både når vi diskuterer fysisk arbejde og vidensarbejde i industrien.

”Det er en tankefejl. For når vi ser på virkeligheden, så er vi cyborgs allerede. Det har man skrevet om i den akademiske verden i flere årtier. Men i den praktiske verden er det som om, vi ikke går helt ombord i det. Og så længe vi ikke gør det, kan vi ikke forstå de fordele og ulemper, der ligger i det,” siger Mads Bendixen, som er blandt talerne ved konferencen Industri 4.0 – fremtidens intelligente industri 24. januar i København.

Lagerarbejdere i exoskeletter

Et af de frygtscenarier, der netop kommer af at tale om mennesker og teknologi som adskilte størrelser, er, at udviklingen af kunstig intelligens og robotteknologi fjerner menneskelige arbejdspladser. Den debat næres af, at Danmark over de seneste 25 år har mistet 165.000 jobs i industrien svarende til hver tredje arbejdsplads i sektoren.

Alligevel mener flere, at investering i teknologi – digitalisering, automation, robotter og kunstig intelligens – kan bringe mange af de arbejdspladser tilbage.

”Det er ikke rigtigt, at robotter kommer og tager alt det fysiske arbejde,” mener Mads Bendixen og nævner et sted, hvor det ene ikke udelukker det andet.

”I militæret er man allerede begyndt at forstærke mennesker med ydre skeletter. Exoskeletter er noget af det, der kan være interessant i forhold til en arbejdslivs- og en præstationsvinkel. Hvad kan vi for eksempel gøre muligt for lager- og produktionsarbejdere og andre, der bruger deres krop meget?” spørger han.

Mads Bendixen anerkender, at med nye teknologier opstår nye etiske problematikker. Hvilke farer medfører det for eksempel at gå rundt med et højteknologisk skelet med enorme kræfter som lagermedarbejder? Og hvad sker der med kroppen? Alligevel mener han, at der de seneste år har været et lidt for ensidigt fokus på de skader, teknologien kan påføre mennesker.

Industrien skal have briller

Mads Bendixen nævner også potentialet i teknologierne virtual reality og augmented reality.

Herhjemme arbejder vindmølleproducenten Siemens Gamesa med VR-briller, som gør deres medarbejdere i stand til at arbejde i en digital udgave af deres vindmøller. Her kan medarbejderne ikke bare gå rundt i en digital udgave af en vindmølle, men også fysisk interagere med den.

Det er HTC Vive-teknologien, der gør det muligt at arbejde med hele den fysiske dimension på grund af samspillet mellem briller, sensorer og bevægelsescontrollere, der har indbygget en slags triggerfinger med en gribemekanisme. På den måde kan man pille ved, skrue i og løfte på alverdens vindmølledingenoter.

Også augmented reality-teknologien, som lægger et digitalt lag på virkeligheden gennem en brille eller et andet device, har potentiale ifølge Mads Bendixen. Det kunne være bygningsingeniører eller arkitekter, der ved at føre en ipad op foran sig på byggepladsen kan se tal på fysiske dimensioner eller belastning af materialet. Med en ’mixed reality’-maske over hovedet kan ingeniør og arkitekt i nær fremtid mødes på selve byggepladsen og tilføje løsninger, som man går rundt i, uden de faktisk er bygget.

”Der er store muligheder for at effektivisere nogle processer. Og hvis man kombinerer det med big data og kunstig intelligens, kan der også komme forslag fra din skærm, og der kan være nogle fejlsøgninger,” siger Mads Bendixen.

Vi er alle sammen cyborgs

Mads Bendixen mener at vi allerede er cyborgs i meget af det vi foretager os bare ved at gå rundt med en smartphone i lommen.

”Hvis du vil trives og have succes med det, du går og foretager dig, så skal det være dit udgangspunkt at vi allerede er cyborgs. Ikke at der kommer noget farlig teknologi,” siger han og tilføjer.

”Hvis man er bange for, at robotterne kommer og tager vores job, så ligger der også en optimisme i at sige, at vi er en del af robotterne. Det der kommer, bliver en del af os.”

Han mener omvendt også, at mennesker altid skal tænkes ind i teknologiudviklingen.

”Teknologien er ikke noget, der kommer for at automatisere alt, så vi mennesker kan bruge vores tid på noget andet. Hvis det er målet for et projekt, så overser man nogle vigtige muligheder. Der er mange virksomheder, som ikke inviterer cyborgen helt ombord. Nogle tager sig udelukkende af teknologien og andre har intet med den at gøre. Der er lange traditioner, der underbygger denne opdelte situation, så det er ikke helt let at påvirke udviklingen,” siger Mads Bendixen.

Du kan høre mere til Mads Bendixen på konferencen Industri 4.0 – fremtidens intelligente industri 24. januar i København, hvor der blandt andet er fokus på industrielle processer, fremtidens produktion og forretningsinnovation.

Industri 4.0 - Fremtidens intelligente industri
24 jan.
Industri 4.0 - Fremtidens intelligente industri

Konferencen ”Industri 4.0 - Fremtidens intelligente industri” sætter kød på skelettet: Hvad, hvornår, hvor meget, og hvilke muligheder. Det er tredje gang, vi holder denne konference, naturligvis ...

Tilmeld

Deltag i debatten

luk
close