21-11-2018 05:10:12

»Vi skaber hurtig læring og fejler i lille skala«

ATP er ved at sadle om, og en række projekter kører i dag som agil udvikling. Fordelen ved det accelererede procesflow er blandt andet, at det giver hurtig læring og mulighed for at tilpasse projekterne undervejs.
4. jul. 2018 Af Rene Pedersen - netværksredaktør
<p>Torben Christiansen er <span>underdirektør med ansvar for Data & analytics i ATP. </span></p>

Torben Christiansen er underdirektør med ansvar for Data & analytics i ATP. 

Kom godt i gang med RPA

Hvad er vigtigt inden for RPA? Hvilke muligheder og faldgruber er der? Få svarene og kom godt i gang med automatisering og softwarerobotter med IDAs kursus om Robotic Process Automation.

Læs mere og tilmeld

Siden 2015 har ATP brugt software-robotter til at behandle nogle af de skriftlige henvendelser, som institutionen hvert år modtager. De første erfaringer med de såkaldte RPA-tjenester blev især gjort af tre mand i et team med navnet Driftsinnovation, som nu har fået mulighed for drive en række innovationsprocesser om machine learning og deep learning på tværs af forskellige forretningsområder.

“Vi er en organisation, der normalt har kørt vandfaldsprojekter efter en PRINCE2-model. Så tidligere lavede vi en one-pager, startede et projekt, gik ind i en analysefase osv. Nu er vi generelt som organisation ved at sadle om til agil udvikling,” fortæller Torben Christiansen, der er underdirektør med ansvar for data & analytics i ATP’s administrationsdel og står i spidsen for en række forsøg med nye teknologier.

Softwarerobotterne har været en del af ATPs administration siden 2015, og i 2017 kørte man blandt andet pilotprojekter, der skulle hjælpe ATPs medarbejdere med så forskelligartede opgaver som visitering af telfon opkald, og sortering af post (læs mere ATPs pilot-projekter). Torben Christiansen fortæller, at det er afgørende for teamet at prøve nogle ting af, før de bliver gjort til projekter. Derfor arbejder teamet især med at finde problemerne og derefter at forsøge at løse dem med pilotprojekter.

“Vi skal ikke fokusere på det, vi tror er løsningen, men på det, der er problemet. Og så skal vi prøve at finde ud af, hvad den rigtige løsning er,” siger han.

Det er okay at løbe i en anden retning

Torben Christiansen mener, at styrken ved den agile udviklingsmetode er, at den er god til at minimere fejl, fordi piloterne kører i lille skala. Ved hjælp af sprints og proof of concepts samt proof of technology rydder man ifølge Torben Christiansen de værste overraskelser af vejen fra start.

“Vi skaber hurtig læring og fejler i lille skala,” siger han.

Når vi taler agil udvikling, kan du ende med afdelinger, som løber i en anden retning end resten af huset. Så hvordan undgår man det? Og skal man overhovedet det?

“Nogle gange skal de faktisk løbe i en anden retning, for det er på den måde, du får en anden innovation og netop ikke tager de samme løsninger ned ad hylden,” siger Torben Christiansen.

Han præciserer dog også hurtigt, at det selvfølgelig er afgørende, at alle er enige om, hvilke problemer man prøver at løse. Samtidig er det vigtigt for en mindre agil enhed ikke at forfølge de udfordringer, den eksisterende forretning allerede er ved at løse. ATP er en stor virksomhed, og der findes flere agile setups i huset, så der sker innovation mange steder, og faren er, at forskellige funktioner løser det samme problem og gnaver af den samme business case. Det skal man have en opmærksomhed på.

“Så det skal afstemmes, men det er der, hvor den agile metode også sikrer, at man gør det i de planlægnings-events, der ligger. Der skal vi kobles på, og der skal vi afstemme, hvad det er for problemer, vi har, samt hvem der løber med det ene og hvem med det andet,” siger Torben Christiansen og fortsætter:

“Men samtidig skal man heller ikke bremse initiativet, og det er den balance, der ligger i det. For dybest set er det bedre med to initiativer end ingen. Men det er selvfølgelig ressourcespild”.

Befriet medarbejdere fra trivielle opgaver

De seneste år har mediebilledet været præget af historier om hvordan robotterne i løbet af de kommende år vil overtage millioner af jobs i alt fra produktion til administration. Så brugen af robotter kan hurtigt få et dårligt ry i en organisation.

Derfor kaldte ATP også fra start softwarerobotterne for “digitale arbejdspakker”. Delvist for at bruge en terminologi, arbejdspakker, som allerede eksisterede, men også for at tage “strømmen ud af ordet robotter”, som for nogle giver et forkert billede. Ifølge Torben Christiansen har teamet heller ikke mødt modvilje i huset.

“Indtil videre har vi befriet medarbejdere for opgaver, de synes er trivielle. Så indtil videre tager folk det som en hjælp. Også fordi det ikke har kostet nogle jobbet,” siger han.

På den længere bane vil teknologien nok i endnu højere grad bevæge sig ind på den banehalvdel, som i dag kun kan løses af mennesker. Torben Christiansen ser dog ikke et fremtidsscenarie lige rundt om hjørnet, hvor robotterne sidder på majoriteten af arbejdsopgaverne i ATP.

“Der vil altid i vores administration og betjening af kunderne være behov for medarbejdere, der tager sagerne, hvor maskinerne ikke kan, og det vil der blive ved med at være. Og det er også der, hvor de interessante opgaver er,” siger han og fortsætter.

“Det får selvfølgelig en betydning for antallet af arbejdspladser, men det skaber også nye funktioner og nogle mere spændende funktioner. Og det er de muligheder og behovet for nye kompetencer, vi lægger vægt på i forhold til vores medarbejdere”.

RPA FORRETNINGSANALYSE OG ORGANISERING

Hvad er vigtigt inden for RPA? Hvilke muligheder og faldgruber er der? Få svarene og kom godt i gang med automatisering og softwarerobotter.

Læs mere

Deltag i debatten

luk
close