23-06-2018 04:50:57

Vil du lade dine data styre dig?

Skridttællere, pulsmålere og Apple-ure er ikke længere nok. Tiden er kommet til gentests, personlig medicin og udbud af personlige sundhedsdata. 'Selvovervågnings'-trenden er kommet for at blive. Spørgsmålet er nu bare, hvem der skal styre dine data - og hvorvidt de skal styre dig.
27. nov. 2015 Af Maria Behrendt - Ingeniøren
Vil du lade dine data styre dig?

Vi har efterhånden hørt det: Teknologien indtager vores sundhed. Ikke bare på sygehusene, men også i vores hverdag, hvor måleinstrumenter og sundheds-apps overvåger vores aktivitet, fødevareindtag og sågar vores vitale funktioner såsom som blodtryk og iltmætning. Ja, selv dit humør og seksuel ophidselse kan du måle og skemalægge, hvis du har lyst.

Bliv medlem af IDA Sundhedsteknologi

Interesserer du dig for sundheds- og velfærdsteknologi?

Så blev medlem af IDA Sundhedsteknologi, som belyser hele spektret inden for velfærdsteknologi gennem forskellige typer af arrangementer.

IDA Sundhedsteknologi ser på mulighederne for optimal udnyttelse af ressourcer samt implementering af teknologi i fremtidens velfærdssamfund, og hvilke etiske spørgsmål ny teknologi medfører.

Tilmeld dig IDA Sundhedsteknologi.

 

Vi har løbe-apps, skridttællere, Apple Watches og pulsmålere. Men det er efterhånden ikke længere nyt og ikke længere nok. Tiden er kommet til gentests, personlig medicin, fjernovervågning af vores sundhed og indsamling og kortlægning af vores sundhedsdata i massevis.


Tidligere på året præsenterede USA’s præsident Barack Obama det enorme biomedicinske projekt ‘The Precision Medicine Initiative’, hvor en million amerikanske frivillige skal have kortlagt deres genom. Desuden skal de selv foretage massevis af målinger med egne smartphones og dele sundhedsdata med forskere via nettet. Ideen er, at de mange data skal give læger og forskere omfattende indsigt i, hvilke biologiske, miljømæssige og adfærdsmæssige årsager, der ligger til grund for sygdomme, så sundhedssektoren kan blive bedre til at forebygge og tilbyde en mere effektiv, skræddersyet behandling til den enkelte patient i fremtiden.

Også herhjemme er arbejdet med at indsamle sundhedsoplysninger og biologisk materiale fra danske borgere intensiveret de senere år. Det redder siger læger og patientforeninger, men det rejser også en etisk diskussion om, hvordan disse data bliver indsamlet, behandlet og opbevaret. I foråret kom det frem, at patientdata i patientdatabasen DAMD (Dansk Almenmedicinsk Database), som forskere havde gjort brug af, var indsamlet ulovligt. Flere politikere ville have Datatilsynet til at tvinge forskere til at stoppe med at gøre brug af de mange data.

Mens den etiske- og privacybårede diskussion om tredjeparters adgang (det sig være myndigheder, industri eller andre) pågår, er tendensen med personlig medicin ved at vinde indpas i sundhedssektoren. Særligt data fra gensekventering gør det muligt at skræddersy behandling til den enkelte patient. Inden for de sidste år er immunterapi til kræftbehandling braget frem på de danske sygehuse, og personlig medicin åbner muligheden bremse medicinudgifters himmelflugt. Mere om det i Ingeniørens fokus på personlig medicin.

Også blandt privatpersoner er der en stigende interesse for at få kortlagt sine gener. Flere private biotech-virksomheder tilbyder de såkaldte gør-det-selv gentests. Alt, det kræver er, at du indsender en spyttest, og efter et par uger vælter det frem med data på din computerskærm, som oplyser/advarer dig om din genetiske risiko for alverdens sygdomme.

Disse oplysninger kan du eventuel supplere med data fra dine private målinger fra diverse wearables og sundhedsapps og voila - du har nu muligheden for at lægge din livsstil om og få en skræddersyet behandling, der mindsker dine risici. I hele denne proces kan du jo overveje, hvorvidt du vil stole på en enkelt test fra et enkelt firma eller få foretaget flere af slagsen. Tidligere har resultaterne nemlig vist sig at være ganske forskellige.

Et andet aspekt er at lade en tredjepart gøre brug af dine data. Her tænker vi ikke på sygehusvæsenet eller i ældresektoren, hvor data eksempelvis kan bruges til at fjernmonitorere ældre borgere, men på arbejdsmarkedet, i forsikringsbranchen eller et helt tredje sted. Tænk hvis arbejdsgiver bad om indsigt i data vedrørende din fysiske aktivitet i forbindelse med udbetaling af en bonus, eller forsikringsselskabet forlangte adgang til dine sundhedsdata for at give dig en billig(re) sundheds- eller livsforsikring. Debatten har flere gange været oppe at vende. Blandt andet i forbindelse med historien om et schweizisk forsikringsselskab for nylig udstyrede testpersoner med skridttællere for at kunne overvåge deres aktivitet.

Hvad end vi bryder os ideen med at bruge teknologi til at overvåge vores helbred og generelle velbefindende i hverdagen eller ej, er det en trend der er kommet for at blive. Spørgsmålet er hvor omfattende, den bliver. Styrer du dine data, eller vil du lade dine data styre dig?

Pas på din sundheds tracker data
Pas på din sundheds tracker data

Sundheds trackere er blevet populære at bruge til både at måle både løbeturen, søvnrytmen, og hvor mange skridt man tager i løbet af en dag, men har du tænkt over, hvilke data din tracker gemmer p ...

Læs mere

Deltag i debatten

luk
close