23-03-2017 15:08:06

Virtual reality gør genoptræning sjovere

Future Talks:: Virtual reality bruges ikke kun i spilverdenen. Firmaet KANDA og Hammel Neurocenter bruger virtual reality til at gøre genoptræning sjovere, og patienterne kan træne længere tid af gangen.
10. mar. 2016 Af Katja Isabel Romme Simonsen
Virksomheden KANDA og Hammel Neurocenter bruger virtual reality til genoptræning.
Virksomheden KANDA og Hammel Neurocenter bruger virtual reality til genoptræning.

Virtual reality til genoptræning var oprindeligt bare et forsøg, hvor Hammel Neurocenter i samarbejde med virksomheden KANDA ville se, hvad virtual reality var i stand til, og om man ikke kunne gøre genoptræning lidt sjovere.

”Når man er en del af et genoptræningsforløb, skal man fx gribe ud efter en dør og prøve at åbne den. Det er en relativt kedelig opgave, især når man skal gøre det dag efter dag efter dag. Så vi tænkte, kan vi ikke prøve at gøre det lidt sjovere og lave et afbræk ved at se på spilverdenen og nogle af de nye teknologier der. Her ville vi især prøve at motivere nogle af de lidt yngre og måske teknologiinteresseret patienter,” fortæller Kristian Emil Andreasen, direktør for KANDA, og en af talerne ved Future Talks 2016 som afholdes 4. april 2016.

Idéen med virtual reality til genoptræning er svær at sætte sig ind i, hvis man ikke har prøvet det. Et headset viser i samarbejde med en mobiltelefon, hvilken verden patienten befinder sig i. 

”Du tager et headset på, hvor du kan se de her elementer, der er inde i det. Vi fokuserer meget på at gøre virtual reality lettere at bruge i forskellige forretningssammenhænge. Virtual reality er lidt en egoistisk oplevelse, der kan opleves som min verden, som andre ikke kan se. Men det vi har gjort er, at man fra controlleren kan vælge forskellige verdener, hvilket gør det lettere at tale med patienten om, hvad der sker,” siger han.

Skepsis over for virtual reality

Når man anvender nye teknologier til forskellige formål, er der altid en skepsis fra patienterne om det virker, eller om det bare er endnu en fancy idé, mener Kristian Emil Andreasen.

”Vi mødte en del skepsis i starten. Når du har mistet førligheden i armen, er der også andre ting som spiller ind. Der er fx sket noget med din hjerne, hvilket er et meget komplekst system. Men vi har ikke set så mange problemer med det, og der er nogle enkelte, som ikke er interesseret i det fra et teknologisk perspektiv, men de fleste er positivt indstillet,” forklarer han.

Når man bruger virtual reality, erstattes synsinputtet med et visuelt input, hvilket gør, at nogle  føler ubehag.

”Vi har mindsket ubehagen ved at sikre, at folk sidder ned, når de er til genoptræning, og der er altid en, der sidder ved siden af. Vi øger også kun den komplikationsmæssige kompleksitet langsomt. Så kan folk vænne sig til, at det her er verden, og at du kan bevæge armene og nu starter spillet, så man ikke bare smider folk ind i det med det samme,” siger han.

Patienterne træner længere tid med virtual reality

Når man spørger Kristian Emil Andreasen, hvad virtual reality har af effekt i forhold til genoptræning, er han dog stadig lidt i tvivl.

”Det vi ser, er at det er trættende, hvis man skal bruge 6-8 timer på genoptræning om dagen. Når man tager et virtual reality headset på og tager elementer fra spilverdenen til at motivere folk, glemmer de, at de bliver træt i armen" siger han.

Når patienterne tager headsettet på, kommer de ind i en spilverden, hvor de blandt andet skal skyde havenisser og porcelænsfigurer. 

"De er koncentreret om at spille, hvilket gør, at de ikke bliver trætte i armen træne og kan træne længere tid af gangen, hvilket er det vi gerne vil have dem til. Og det har formodentlig en gavnlig effekt på genoptræning, men vi ved det dog ikke helt endnu, men er i gang med at undersøge” forklarer han.

Undersøgelsen er startet af Hammel Neurocenter, hvor KANDA er konsulenter og står for den tekniske del. Hammel Neurocenter har to sæt i daglig brug til genoptræning, men det er kun et testprojekt, og det er derfor ikke sikkert, hvornår virtual reality vil blive brugt til genoptræning.

”Normalt inden for sundhedsvæsnet laver man effektanalyser, som tager op til 3 år. Og det man kan sige med den her teknologi er, at så vil den være forældet til den tid. Så vi lidt i tvivl om, hvordan vi skal gå til det, og hvad der er den bedste måde at gå videre med det på. Dog er indikatoren, at folk godt kan lide virtual reality til genoptræning, da det gør det sjovere,” fortæller han.

Virtual reality til smertebehandling

Kristian Emil Andreasen er da heller ikke i tvivl om, at der inden for den nærmeste fremtid kommer en masse spændende projekter, hvor man prøver at finde ud af, hvad virtual reality kan, og hvordan vi kan udtrykke os fornuftigt igennem det.

”Jeg tror i høj grad, at de nye teknologier er sværere at bruge. Det vil vi prøve at gøre lettere ved, at man kan styre fra en controller, der kan være koblet til flere headsets,"siger han.

Det er derfor vigtigt at finde potentialet i teknologien, så det er brugbart for mennesker i hverdagen eller i en behandlingssituation.

"En ting er at få lavet noget, som fungerer godt, men hvis det ikke er brugbart for behandlerne, og hvis det ikke passer ind i deres hverdag, så kommer det bare til at samle støv over i hjørnet. Og så er det jo ligegyldigt, hvor godt det er” forklarer han.

Det er derfor vigtigt for KANDA at fokusere på de tekniske forudsætninger, og det tekniske omkring, hvad virtual reality kan.  

”Vi er begyndt at snakke med andre inden for forskellige fagområder om virtual reality. Vi vil se, hvor vi kan bruge virtual reality efter de erfaringer, vi har haft med genoptræning, og se hvad det egentlig kan bruges til. For nu har vi set på genoptræning, men der er også mange andre situationer. Både indenfor industrien, men i høj grad også inden for health care med forskellige behandlingssituationer.

De forskellige behandlingssituationer inden for healt care er fx smertebehandling, hvis man spørger Kristian Emil Andreasen.

”Tankerne er, at de visuelle input overskriver det signal, man får fra resten af kroppen, fordi mennesker primært er visuelle mennesker. Og det betyder, at det måske har en effekt i forhold til de smerteimpulser som kommer, som fx ved tandlægen, eller hvis du fx skal have skiftet bandager. Her kan man se på, hvad mulighederne er ved at give folk et virtual reality headset på,” fortæller han.

KANDA til Future Talks konferencen

Til Future Talks konferencen, som IDA afholder d. 4 april, vil Kristian Emil Andreas fortælle mere om virtual reality, og hvad teknologien kan bruges til.

”Oplægget kommer til at handle meget om teknologien og tager udgangspunkt i, at vi har set den her teknologi, som typisk er kendt fra spilverdenen. Men vi begynder lige så stille at dykke ned i, at det her kan bruges til andre seriøse ting. Jeg vil blandt andet nævne eksempler på, hvor vi ser, at den her teknologi kan komme frem over de næste par år, og hvor og hvorfor folk skal begynde at kigge lidt mere efter virtual reality,” fortæller han.

Og hvis man ikke selv har prøvet virtual reality, så har man også mulighed for at afprøve det til Future Talks konferencen.

”Vi tager de forskellige headsets med, så man selv kan afprøve dem og se, hvad virtual reality virkelig kan,” slutter han.

I videoen herunder kan du se et af de spil, som KANDA bruger til genoptræning.


Deltag i debatten

Fremtidsteknologi

Nyeste job fra Jobfinder

luk
close