24-02-2018 03:22:49

Webinarer til juleferien

Webinar: Er du nået til det punkt i din juleferie, hvor du så småt begynder at længes tilbage til kontoret? Eller sidder du alene på arbejde og har tid til at fordybe dig? Vi har samlet en række webinarer, som vi vil anbefale til din juleferie.
Ajourført den 20. dec. 2017 Af IDA Universe

IDAs fagtekniske og regionale netværk står hvert år for flere tusinde arrangementer. Alene inden for de seneste måneder har du haft mulighed for at høre indlæg om så forskellige emner som 3D-print, konsekvenserne af Brexit, brændselsceller, nye DNA-metoder, droner og roboteknologi, Excel, FL Smiths historie, fremtidens grønne energiløsninger, sådan bruger du din Arduino, iværksætteri samt stressforebyggelse. Og indlæggene er blot et hurtigt nedslag i arrangementsystemet (søg selv, der ligger noget for de fleste).

Arrangementerne er placeret i hele landet, men heldigvis bliver en række af disse arrangementer filmet, så du også har mulighed for at se (eller gense) dem, hvis du ikke selv har mulighed for at være til stede. De fleste webinarer er gratis og kræver blot, at du opretter dig som bruger.

Vi har samlet en lille palette af de webinarer, som vi finder interessante. Forhåbentlig er der et, der passer lige præcis dig. Og ellers er samlingen primært tænkt som en introduktion til det store arkiv, hvor der er gode muligheder for at søge på emner, som interesserer dig.

Fremtidsteknologi

I år vendte vi tilbage med teknologimessen Technomania, som viste sig at have vokset gevaldigt i popularitet siden 2015. Der var exo-skeletter, flyvende robotsommerfugle, humanoide robotter og metamateriale (ja det må du altså selv læse mere om). Vores ydmyge bud på de mest interessante oplæg har vi samlet her, men tjek nu hele listen for at være sikker på, at du ikke går glip af noget:

  • Citizen Science - vi forstår det stadig ikke helt, men Jacob Sherson har med en app fået 200.000 mennesker til at hjælpe ham med sin kvantefysik, og det er du bare nødt til at høre om.
  • Exoskeletter - Det her er straks mere håndgribeligt, men potentialet er stort. Simon Christensen giver en indføring i, hvordan et exoskelet lader menneske og maskine smelte sammen.
  • Mixed Reality og AI - Du ved måske hvad AR og VR er, men hvad med Mixed Reality? Det fortæller Microsofts Simon Høgsbro dig om ud fra nogle spændende cases.

Selvom Fremtidsupdate egentlig ikke er et webinar, men et nyt format, som vi har udviklet på siden 2016, så synes vi, at du, som interesserer dig for fremtidsteknologi, skal give det et kig.

Hver måned er der en skarp oplægsholder i studiet, der kan gøre dig klogere på alt fra selvkørende biler, 3D-print og machine learning til kvantefysik og den teknologiske udvikling i Kina. Her har du tre af de seneste udsendelser:


Workshops - bliv bedre til noget

En stor del af IDAs webinarer har det simple sigte at gøre dig lidt bedre til noget. Vi har blot for at nævne et par eksempler webinarer, der lærer dig at sove bedre, præstere under pres og ja, bare “få tingene gjort".
Vi har også webinarer, som lærer dig at bruge nogle konkrete programmer, metoder og redskaber som Powerpoint, LaTeX eller Devops.

De nørdede

IDAs netværk beskæftiger sig med vidt forskellige emner, og nogle gange er de meget specifikke (nogle vil sige nørdede). Vi har samlet et par af de mest populære webinarer med et klart fagteknisk sigte.


It

Et af årets mange højdepunkter i IDA-regi er konferencen Driving IT, som igen i år var et tilløbsstykke. På konferencen, der bliver bundet sammen af sporene Privacy, Tools, Startup og Cool, kunne du blandt andet høre oplæg om så forskellige emner som blockchain, deep learning og kunstig intelligens, WannaCry-angrebet, EU's persondataforordning, selvkørende biler, fremtidens design og en række andre hyperaktuelle emner. Vi har samlet de optagede webinarer her.


Tidens buzzwords

Vi følger altid de nyeste trends, og en række af vores arrangementer beskæftiger sig derfor med teknologier, som enten har opnået buzzword-status eller befinder sig i stærk opdrift på Gartners hype-kurve. Vi har samlet en håndfuld af de webinarer, som i løbet af året trak fulde huse til.

Karriere

Et af de mest populære emner på IDA Universe har fra dag 1 været karriere-stoffet. Og inden for dette område kan du også finde en række webinarer, der sætter fokus på, hvordan du flytter dig fremad i din karriere. Overvejer du f.eks. at gøre karriere i udlandet, vil du blive klogere på jobklausuler eller er du klar til at kigge nærmere på din pension, hjælper IDA dig.


Ledelse

IDA er også et ledelseshus, og nogle af årets mest populære webinarer udspringer fra ledelsesområdet, som bevæger sig forbi både Søren Kirkegaard og førerløse biler

Til dig der ikke taler dansk

Vi får flere og flere udlandske IDA-medlemmer, og derfor er der også flere webinarer på engelsk på vej ind på Universe. Vi har udvalgt et par af de nyeste. Tip din udlandske kollega, eventuelt også om vores nye engelske hjemmeside.

...og så det lille smil

Vil du gerne underholdes, mens du bliver klogere, er der også muligheder i webinar-skattekammeret. Blandt de meste sete webinarer finder du både ledelseseksperten Nils Villemoes, hvis foredrag i årevis har kombineret humor med viden om ledelse, samt den danske teoretiske fysiker Holger Bech Nielsen, som igen og igen trækker fulde huse til IDAs Kulturnat-arrangement.


God jul!

IDA Universe


Deltag i debatten

luk
close