18-02-2018 11:18:58

Driving IT giver den 2. november 2018 et unikt indblik i it-verdenens konstante ændringer. og du kommer hjem med konkret og brugbar viden om IT og udvikling. Tilmeld dig nu.

Ingeniører har ansvar for fremtidens elektroniske privatliv

Se interview med Privacy-pioneren Simon Davies, der i årtier har advokeret for borgernes ret til et privatliv. En ret der er under stadig stigende pres fra både efterretningstjenester og kommercielle aktører.
12. mar. 2015 Af: Rolf Ask Clausen - chefkonsulent i IDA
Interview med privacy-pioneren Simon Davies, opfordrer ingeniørerne til at tage initiativet til at sikre privatliv på nettet.

Ingeniører har en meget stor rolle at spille i at engagere sig aktivt i at sikre fremtidens digitale privatliv.

Ingeniører kan og bør sætte sig på privacy-området tidligt, inden det når til standardiseringsorganisationerne. Dermed kan ingeniørerne være med til at sikre sunde guidelines for fremtidens elektroniske enheder, f.eks. på Internet of Things.

I dag har området alt for lille bevågenhed og selv i organisationer som Google og Facebook er ingeniørerne ikke tilstrækkelig opmærksomme eller har tilstrækkelig beslutningskraft til at sikre brugernes privatliv.

Sådan lyder budskabet fra Simon Davies, der er en af verdens førende forkæmpere for elektronisk privatliv. Simon Davies har en forhistorie i området helt tilbage fra 1990.

Akademisk har han blandt meget andet været tilknyttet London School of Economics og været på silicon.coms liste over de 50 mest indflydelsesrige personer inden for teknologipolitik.

Den 11. marts besøgte han Ingeniørforeningen til arrangementet ” Er både sikkerhed OG privatliv en umulighed”. Øverst i artiklen kan du se interviewet med Simon Davies om ingeniørernes ansvar.

Derfor er Privacy vigtigt

Kernen i Privacy er, at du selv i videst muligt omfang har kontrol over, hvem der ved hvad om dig – og hvornår de gør det samt hvorfor . Det moderne menneske afsætter tusindevis af digitale spor i løbet af en dag, og privacydebatten handler især om bevidstheden om, at det forholder sig på den måde – og bevidstheden om, hvad andre kan få at vide om dig på baggrund af disse digitale spor.

Det gælder selvfølgelig myndighederne, men også de virksomheder og organisationer med Google og Facebook i spidsen, som leverer de tjenester og digitale platforme, som vores digitale liv udspiller sig på .

Læs mere om Privacy på:

luk
close