20-01-2018 13:52:54

Driving Technology 2016 fandt i år sted den 24. juni med temaet Mind the gap: Den eksponentielle teknologi breder sig til stadig flere brancher. Salim Ismail fra Singularity University i Californien gav et unikt indblik i fremtiden og fire fremtrædende danske virksomheder forholdt sig til disruption.

Driving Technology 2016: Årets teknologisk/strategiske konference

Selvkørende biler står foran at ændre trafik, veje og køretøjer fundamentalt. Finanssektoren ser deres forretningsområder angrebet fra 100 sider på en gang. Sundhedssektoren og medicinalbranchen står overfor en dramatisk eksplosion i viden, behandlinger og konkurrence fra upåagtede verdenshjørner. Robotter og droner er i voldsom fremmarch, det samme er virtual reality og centrale bioteknologier. Fortsæt selv listen.

Digitalisering er en stærk drivkraft og ændrer kort og godt hele spillepladen. Noget vil blive disruptet til ukendelighed.

Med Driving Technology (I) og (II) bragte Ingeniørforeningen i 2014 og 2015 denne diskussion til Danmark. Hvilke teknologier er på vej, hvad driver dem og hvordan skal vi bygge organisationer? Topledere, strateger, iværksættere og teknologer mødes.

Nu gælder det Driving Technology 2016 den 24. juni 2016 fra morgen til aften.

Driving Technology hed i år ”Mind the gap” som undertitel: Disrupt før du bliver disruptet. Dansk Industri er partner og konferencen foregik hos Dansk Industri.

Hovedtaler var ingen ringere end Salim Ismail, en af klodens skarpeste hjerner på teknologi og strategi.

Se programmet her

Arrangører: IDA i samarbejde med DI
Arrangører: IDA i samarbejde med DI
luk
close