21-08-2018 02:40:54

Den 18. april 2018 satte vi fokus på mulighederne i embeddede teknologier. 

Intelligente produkter kobler mennesker og maskiner sammen i en ny verden

Fremtidens ‘Internet of things’ er stykket sammen af intelligente embedded-teknologier. Men hvad kan de? Og hvad er de værd? Det får du et par bud på her.
2. okt. 2015 Af: Maria Behrendt - Ingeniøren

Embedded-revolutionen skyller ind over hverdagen disse år. Flere og flere af de apparater, vi omgiver os med, indeholder embedded software, og det spås, at der i 2020 vil være 200 milliarder intelligente enheder, der kommunikerer med hinanden via Internet of Things (IoT).

Men hvad er IoT egentlig? I sin simpleste definition er der tale om objekter, der kan adresseres og identificeres på internettet - men hvor er de konkrete eksempler? Ifølge direktør hos den danske softwareudvikler Bluefragments, Jon Bille, er IoT lige nu så udefinerbart, at stort set alt kan puttes ind under begrebet. “Den eneste IoT-enhed, jeg har set, er Raspberry Pi, som jo sådan set bare er en PC,” sagde han i juli til it-mediet Version2. Du kan læse hele interviewet.

Én, der er ganske overbevist om, at IoT-potentialet er lige om hjørnet, er vicepræsidenten for den amerikanske netværksgigant Cisco, Joseph Bradley, der tidligere på året lod sig interviewe af computerworld. Her forklarer han, hvordan virksomheden kan spå, at IoT inden for de næste 10 år vil blive 125 billioner kroner værd. Hver time bliver 300.000 enheder netværksforbundet, vurderer Cisco, der ser et kæmpe potentiale inden for smart cities i det offentlige, mens det private erhvervsliv dog vil være den helt store ‘cash-cow’. 

Selvom IoT og dets udvikling endnu kan virke flygtigt og domineret af astronomiske spådomme, er udviklingen af de embedded-teknologier, der skal højne særligt intelligens og hastighed i fuld sving. På sektionen for Embedded Systems Engineering (ESE) på DTU Compute arbejdes der på at sikre Danmarks position inden for embedded-markedet. Er du interesseret i at gå i dybden med de nyeste forskningspublikationer, rapporter og ph.d.-afhandlinger fra ESE er de samlet i DTU’s Orbit-database.

Får du brug for en pause fra forskningsartiklerne, og vil gerne opdateres på de nyeste og populære embedded-emner og produkter har det amerikanske magasin Electronic Design en dedikeret online embedded-sektion.

Embedded-teknologier og IoT er allerede skudt frem i stor stil i flere byer over hele verden under begrebet ‘smart cities’, som varsler indtog af b.la andet sensorer, der kan samle oplysninger om alt fra dine bevægelser til luftkvalitet, over trafik til flow af strøm. En grafik viser nogle af de igangværende initiativer på verdensplan her. Mens du kan følge Ingeniørens Fokus om Smart Cities som tendens.

IT - artikler og arrangementer

luk
close