13-12-2018 00:46:01
Vil du lære, hvordan du kan udvikle både din organisation og menneskene omkring dig og skabe resultater i en uforudsigelig fremtid? Så er systemisk ledelse måske løsningen for dig.

Vælg tid og sted

Hvornår?

12. mar. 2019 - 9:00-16:00
13. mar. 2019 - 9:00-16:00
3. apr. 2019 - 9:00-16:00
Tilmeldingsfrist
11. mar. 2019 - 23:59
Arrangementsnummer
329709

Hvor?

København

Pris

Deltager, ikke medlem af IDA
kr. 15.900 ekskl. moms
Medlem
kr. 12.500 ekskl. moms

Hvornår?

1. okt. 2019 - 9:00-16:00
2. okt. 2019 - 9:00-16:00
31. okt. 2019 - 9:00-16:00
Tilmeldingsfrist
30. sep. 2019 - 23:59
Arrangementsnummer
329710

Hvor?

København

Pris

Deltager, ikke medlem af IDA
kr. 15.900 ekskl. moms
Medlem
kr. 12.500 ekskl. moms

Hvad er systemisk ledelse?

Betragt din arbejdsplads som et (øko)system. Hver gang du forandrer noget i dette økosystem - stort som småt - forandrer du hele systemet.

Det er grundtanken i systemisk ledelse.  

På arbejdspladsen udgøres dette system i høj grad af relationer, og jo bedre relationerne er, jo bedre vil resultaterne typisk også være. Derfor fokuserer systemisk ledelse på, hvordan du kan styrke relationerne. Her er dialog et vigtigt værktøj.

I bund og grund betyder det, at du som leder skal lære at lytte, stille spørgsmål og komme hele vejen rundt om en problemstilling, inden du handler – og ikke kun se på tid, ressourcer og indhold.

Hvad kan systemisk ledelse?

Systemisk ledelse kan give dig blik på, hvor forskelligt dine medarbejdere opfatter den samme sag. Hvis du kan sætte dig i dine medarbejderes (eller kunders, samarbejdspartneres, chefers etc.) sted og se, hvordan noget ser ud for dem, så styrker det samlingskraften mellem jer.

Det gør det også nemmere for dig at spotte, når der er knas blandt medarbejderne, og ikke mindst finde frem til en løsning ved fx at spørge ind til:

  • Hvad vil vi gerne have i stedet?
  • Hvordan arbejder vi sammen, når vi er bedst?
  • Hvad kan og bør vi sammen gøre mere af i fremtiden?

Du skal med andre ord lære - og hjælpe dine medarbejdere til - at se muligheder frem for problemer, og ressourcer frem for begrænsninger.

Derudover er det en stor fordel for dig at kende dine medarbejderes styrker og svagheder: Jo bedre du kender dine medarbejdere, jo nemmere kan du også sætte deres store viden i spil - og være med til at spille dem gode.

Hvordan kan systemisk ledelse løse fremtidens organisatoriske udfordringer?

Som bekendt forandrer teknologierne sig i rivende hast. Både kompleksiteten og usikkerheden er høj.

Det store spørgsmål er: Hvordan kan du handle, samarbejde og træffe beslutninger i fremtiden, når din viden er baseret på erfaringer, der hele tiden - og lynhurtigt - bliver forældede?

Systemisk tænkning giver dig ikke en færdig opskrift på, hvordan du kan skabe fremdrift og resultater i en ukendt fremtid - men den giver dig et bud på, hvordan du kan samarbejde, så du stadig kan levere resultater, selvom usikkerheden er høj, og det ukendte gennemsyrer alting. For det er relationerne, der er kittet, der holder organisationen sammen, når stormen raser.

Sådan bliver du en systemisk leder

Hvis du vil være en systemisk leder, skal du lære at coache dine medarbejdere, spørge ind til dem og give dem konstruktiv feedback ved hjælp af en anerkendende tilgang.

På den måde skaber du tillidsfulde og værdiskabende relationer, der gør det muligt for dig at levere resultater gennem dine medarbejdere.

PÅ KURSET ARBEJDER DU MED:

  • Hvad er relationel og systemisk tænkning - og ledelse?
  • Hvordan udvikler jeg mine medarbejdere og teams, så vi opnår bedre samarbejde og bedre resultater?
  • Hvordan øger jeg min gennemslagskraft vha. den rette kommunikation?
  • Hvordan styrker jeg mit personlige lederskab ved bedre at forstå og udvikle gode relationer i organisationen?
  • Hvordan leder jeg med en anerkendende tilgang?
  • Hvordan kan jeg lede i den nye, komplekse virkelighed med nye teknologier mv.?

Derudover lærer du metoder til feedback og får selv feedback på et konkret retorisk oplæg.

Kurset er for dig, som der har personaleansvar, herunder også nye ledere.  Du kan også have en uformel lederrolle og ønsker at udvikle dit personlige lederskab.

DIT UDBYTTE:

  • Introduktion til systemiske grundbegreber, modeller og metoder – såsom autopoiesis, 4R-modellen og ressourceorientering
  • Modeller til at reflektere over og udvikle din selvforståelse som leder – såsom situationsanalysen og Appreciative Inquiry.
  • Udvikling af konkrete tiltag og nye perspektiver på fastlåste problemstillinger – du arbejder med egne organisatoriske problemstillinger og daglige udfordringer i en systematiseret og udviklende ramme
  • Du får mulighed for at opbygge og træne din dialogiske kapacitet som leder
  • Værktøjer, som vil styrke dine retoriske kompetencer og personlige gennemslagskraft
  • Udvikling af dit lederskab i et sparrende og udviklende forum på kurset samt i netværk mellem kursusdagene

 

PRAKTISK GENNEMFØRELSE

Du får værktøjskassen til at udfylde disse roller gennem teori, værktøjer og udveksling af erfaringer med andre ledere.

PRISEN INKLUDERER

INDEN KURSET:

Du får tilsendt litteratur, hvor de systemiske grundbegreber og teorier præsenteres. Derudover skal du medbringe en case fra egen praksis, som du vil få mulighed for at arbejde med undervejs.

SELVE KURSET:

  • 3 undervisningsdage - kl. 9:00-16:00 - vær opmærksom på, det er 2 dage i træk og en efterfølgende opfølgningsdag (overnatning er ikke inkl. i deltagerprisen)
  • Fuld forplejning 

MELLEM KURSUSGANGENE:

Vi er mange som har prøvet at tage inspireret hjem fra et kursus, og haft lyst til at sætte vores nye viden i spil. For så senere at måtte erkende, at hverdagens rutiner, ressourcer og arbejdspres har gjort det svært at komme i gang. På dette kursus anerkender vi dette forhold, og derfor er der tænkt én ekstra kursusdag efter ca. 3 uger. De to første kursusdage afslutter derfor med, at du designer en konkret opgave, som du iværksætter i egen organisation inden sidste kursusgang. Når vi mødes igen, vil vi vende dine erfaringer fra egen praksis, diskutere forbedringsmuligheder og tilføje nye værktøjer til den systemiske værktøjskasse. 

UNDERVISER

Jody Shaw er en erfaren konsulent, coach og underviser, der har arbejdet inden for kommunikationsområdet de sidste to årtier. Især strategi, ledelse og organisationskommunikation har været centrum for Jody's opmærksomhed. Jody har erfaring med lederuddannelse i globale ingeniørvirksomheder og i den offentlige sektor.

Derudover er Jody en af ​​Mannaz’ undervisere på den systemiske lederuddannelse, hvor målet er at forbedre kommunikation, give stærkere procesfærdigheder og en dybere forståelse af forholdene i organisationen.

luk
close