19-07-2018 17:14:15

Vidste du, at techbranchen har stort fokus på at få flere kvinder ind i virksomhederne? Savner du inspiration til nye muligheder for din karriere?

Kvinder der styrker 2018 - Diversity in Tech

Diversity in Tech
Arrangør: IDA
Medarrangører: IDA Young Professionals, KompetenceForum, IDA København

I Danmark har vi en stor udfordring: Vi mangler kvinder i tech. Og når vi samtidig ved, at teknologi vil spille en voksende rolle i samfundet i fremtiden, både privat og arbejdsmæssigt, kan denne mangel på kvinder gøre, at vi taber terræn, både samfundsmæssigt, økonomisk og miljømæssigt.

Flere kvinder i tech kan imidlertid blive en vækstmulighed, hvis vi lykkes med det i fremtiden, for forskning viser, at mangfoldighed, ikke mindst kønsmæssig, øger både virksomheders indtjening og bundlinje.

Er du en af de kvinder, der er nysgerrig efter, hvordan du kan sætte dine kompetencer i spil og muligvis ændre verden imens? Så mød op og få inspiration og motivation fra talere, der på hver deres måde fortæller om deres personlige oplevelser og giver tips til karriereudvikling.

Program

15.30 – Ankomst og tjek ind

15.45 – Velkomst
IDAs formand Thomas Damkjær Petersen byder velkommen

16.00 - Er kvinder fremtidens helte i tech?
MF Ida Auken fra Radikale Venstre og IDAs formand Thomas Damkjær Petersen sætter scenen for dagen, når de taler om, hvorfor diversitet er så vigtigt i techfagene – både nationalt og globalt.

16.30 - Why Diversity Matters when Transforming Business and Society
Meet Geke Rosier, Holland. Geke founded RightBrains in 2014, a career and knowledge platform that aligns organizations and education to women with passion for digital technology. One of the primary goals of RightBrains is to change the perceptions about careers in digital technology by letting (female) role models tell inspiring stories.

17.10 - Pause

17.45 - Skaber kvinder historie – eller definerer historien kvinder?
Microsoft Danmark sætter handling bag ordene, når de fokuseret går efter at få flere kvinder ind i branchen og fastholde dem der. Mød Helle Rosendahl, Storyteller & Senior Communications Advisor hos Microsoft Danmark, og hør hendes bud på, hvorfor Microsoft efterspørger flere kvinder til virksomheden. Mød også Anette Nørgaard, som fortæller om sine valg ift. karriere inden for techfagene, om hvorfor valget faldt på Microsoft, og hvad Microsofts indstilling til diversitet betyder for hendes hverdag?

18.15 - Deltagerne i centrum - digital workshop
Lær af andre og del egne erfaringer. Lad dig inspirere til, hvordan du selv kan bidrage til, at flere kvinder – og måske du selv – vælger en karriere i tech i fremtiden. Kort sagt, vær med til at sætte kvinder i tech på dagsordenen!

18.45 - Agnes og Betzy-prisen 2018
Gunvor Kirkelund, sidste års prismodtager, giver sit "take" på diversitet i teknologi. Til sidst udløses spændingen, hvor vi løfter sløret for årets prismodtager.

19.45 - Netværk og reception
Aftenen rundes af med buffet, forfriskninger og networking.

Moderator: Lisbeth Odgaard Madsen
Stifter af Potential Company, der hjælper virksomheder med at bevæge sig klogt i minefeltet mellem køn, karriere og kombinationen af arbejdsliv og familieliv. Lisbeth har bl.a. erfaringer fra opgaver for Ligestillingsministeriet og EUs ligestillingsagentur (EIGE).

Gave til dig
Når du tilmelder dig ”Kvinder der Styrker” får du, ud over en event med inspirerende talere, også bogen ”RightBrains Career Guide” gratis med dig hjem, værdi €19.95.

Hvorfor deltage?

  • Få inspiration til at skabe din egen karrierevej inden for tech
  • Mød andre inspirerende deltagere, og skab netværk
  • Find ud af, hvorfor du som kvinde kan bidrage med noget helt særligt i techfagene!

IDA har siden 1998 uddelt Agnes og Betzy-prisen, som inspiration til dig og for at fremhæve rollemodeller, der har inspireret andre til en karriere inden for de tekniske og naturvidenskabelige fag.

Kommende arrangementer
fra IDA

25 jul.
Netværk – din genvej til job
  • IDA Mødecenter, København V
  • onsdag d. 25. juli kl. 09:00
26 jul.
Hvad kan og vil du? Få afklaret dine kompetencer
  • IDA Mødecenter, København V
  • torsdag d. 26. juli kl. 09:00
31 jul.
CV – sæt fokus på fagligheden og få dit første job
  • IDA Mødecenter, København V
  • tirsdag d. 31. juli kl. 09:00
2 aug.
Spark døren ind med uopfordret jobsøgning
  • IDA Mødecenter, København V
  • torsdag d. 02. august kl. 09:00
7 aug.
Den effektive ansøgning
  • IDA Mødecenter, København V
  • tirsdag d. 07. august kl. 09:00
Se alle kommende arrangementer fra IDA

Netværk

Få højt specialiseret viden og rabat på arrangementer, som medlem af IDAs 40 fagtekniske netværk.

Meld dig ind i et netværk

luk
close