23-09-2018 09:04:10
Mød Ingeniørforeningen IDA til Folkemødet 2015 på Bornholm. Danmarks tekniske universitet DTU og IDA er på folkemødet for at give vores bidrag til debatten og for at fortælle, at ingeniørerne er en del af løsningen.

Nye kortere uddannelser? Eller er der kun job til kandidater?

DIPLOMINGENIØR: EN MODEL FOR MVU, DER ER MERE END EN KORT KANDIDATUDDANNELSE
8. jun. 2015 Af: IDA

Cirkuspladsen, fredag d. 12. juni kl. 1430-1515

Kan man uddanne gode medarbejdere med videregående uddannelser på mindre end 5 år?

I det seneste års politiske debat har mange og meget forskellige uddannelsespolitiske aktører været ude og tage afstand fra, at man indenfor lige deres akademiske disciplin kunne uddanne gode medarbejdere med et uddannelsesforløb på mindre end en 5 års kandidatuddannelse.

Men på det tekniske område har man en lang tradition for både mellemlange diplomingeniøruddannelser på 3,5 år og lange civilingeniøruddannelser på det 5-årige kandidatniveau. To uddannelsesniveauer, som trives side om side. Og blandt alle, der kender ingeniørbranchen, er der enighed om, at det ikke alene ville være spild af ressourcer, men også ville stille dansk dele af erhvervsliv ringere, hvis vi kun havde uddannelsen til civilingeniør. Også selv om der er mange funktioner, hvor der er et klart behov for civilingeniører med deres dybere teoretiske fundament.

Med udgangspunkt i erfaringerne fra diplomingeniøruddannelserne vil vi gerne åbne en debat om:

  • I hvilket omfang erfaringerne fra ingeniørområdet kan anvendes på andre akademiske discipliner.
  • Er der også inden for andre fag mulighed for at bruge samfundets ressourcer bedre ved at have en mere nuanceret tilgang til hvilke typer uddannelsesforløb, der er nødvendige for at varetage et højtkvalificeret job på arbejdsmarkedet?
  • Hvordan opnår man, at de personer, der vælger det korte uddannelsesforløb blandt arbejdsgiverne opfattes som værende lige så relevante, som dem med det lange forløb?
  • Hvilke gevinster vil der være ved at udbrede ’diplomingeniørmodellen’ til andre akademiske discipliner?
  • Hvilke opgaver må arbejdsgivere, uddannelsesinstitutioner og politikere løfte, hvis man med succes skal udbrede ’diplomingeniørmodellen’ til andre akademiske discipliner?

Indledning

  • Om diplomingeniørerne som et eksempel på hvorfor en kortere uddannelse kan være konkurrencedygtige med kandidatuddannelser. Konstantin Lasshithiotakis, direktør VIA UC Erhverv.

Paneldebat

  • Carsten Eckhart Thomsen, formand for Uddannelses- og Forskningsudvalget, IDA
  • Martin Vigild, dekan, DTU
  • Stefan Hermann, rektor, Professionshøjskolen Metropol
  • Wilbert van der Meer, sekretariatschef, CBS
  • Bjarne Jørgensen, som er Executive Director for Byggeri, Rambøll i Danmark

Arrangører: VIA UC og IDA

luk
close