23-09-2018 09:09:57

Technomania var den fantastiske ø lige i hjertet af hi-Messen. Se eller gense spændende indlæg fra dagen og dyk ned i morgendagens teknologier fra vores spændende partnere og udstillere.

Fire skarpe om ledelse

Hvor rigtig mange processer kan automatiseres og digitaliseres, er det straks sværere at lave en maskine, som bedriver ledelse. Men ledelse er selvsagt afgørende for udviklingen af en virksomhed - og udvikling i det hele taget.
23. jun. 2015 Af: IDA

Ingeniørforeningens Technomania-event handler derfor også om
ledelse, både i al almindelighed og af teknologidrevne organisationer i særdeleshed.
I hal F kan man 24. september høre følgende fire skarpe indlæg om ledelse:

Livsfarlig ledelse

Ledelsesrådgiver, underviser og forfatter Christian Ørsted har kaldt sit indlæg for: ”Livsfarlig 
ledelse: Hvordan kan vi være verdens lykkeligste nation og alligevel brænde ud som aldrig før? De sidste 100 år har vi udviklet ledelsesprincipper, der har øget vores effektivitet og ført til enorm fremgang. Men de har vist sig at have en uhyggelig slagside. Moderne ledelse er farlig, fordi den bruger psykologiske kneb, der får os til at arbejde os halvt ihjel. Sådan siger ledelsesrådgiver Christian Ørsted, forfatter til årets bedste danske ledelsesbog i Berlingske »Livsfarlig ledelse«. Oplev ham gøre op med performancekulturen og de myter om motivation, anerkendelse, personlig udvikling og teamwork, der undergraver vores produktivitet og helbred

Christian Ørsted


Den effektive leder

Underviser og forfatter Trine Kolding taget fat om emnet: ”Den effektive leder - Succes med en 40
timers arbejdsuge”.
Trine Kolding har interviewet 20 ledere, der alle lykkes med en 40 timers arbejdsuge, og i
foredraget giver hun indsigt i de 10 træk, der karakteriserer effektive ledere. Samtidig giver Trine
Kolding udvalgte tips og ideer til at styrke effektiviteten i dagligdagen. Uanset om man ønsker at
arbejde 40 timer, mere, eller mindre.

Trine Kolding

Ledelse af fremtidens teknologiske organisationer

”Den teknologiske udvikling accelererer eksponentielt og er den største driver for forandring på
tværs af alle sektorer. Med Google, AIRbnb og Uber har vi set teknologien muliggøre helt nye
forretningsmodeller med disruptiv kraft. Det særlige ved disse virksomheder er lige så meget deres
organisation som deres teknologi”.
Hør Anders Hvid fortælle, hvordan man skaber nytænkning og radikal innovation af produkter,
strategi og forretningsmodeller med udgangspunkt i den teknologiske udvikling.
Anders Hvid er adjunct faculty på Singularity University, medstifter og direktør hos DARE
DISRUPT og forfatter til bogen ”Forstå Fremtiden”.

Anders Hvid


The Robot Storm

”Mens den robotteknologiske tsunami rejser sig i horisonten står de fleste erhvervsledere med
hænderne dybt begravet i bukselommerne og ser på!”
Casper M. Craggs, VP of Business Development i BlueOcean Robotics vil i sit foredrag præsentere
en buffet af eksempler på konkrete robotter og applikationer, hvor der allerede nu kan ses store
forandringer for erhvervslivet. Gennem disse eksempler vil de ledelsesmæssige udfordringer blive
fremhævet.


IDAs ”Technomania” foregår i hal F 24. september .
Pressekontakt i Ingeniørforeningen: Ole Haun, mobil: 22 15 46 16 og mail: oha@ida.dk

Download hele pressemeddelsen her

luk
close