25-09-2018 00:12:17

IDA hjælper dig gennem hele din lederkarriere - hvadenten du er projektleder, chef med personaleansvar eller topleder. Få rådgivning om løn og arbejdsvilkår, få sparring i forhold til din karriere, styrk dine kompetencer og dyrk dit ledernetværk.

Ledelse: 5 bøger du kan ønske dig til jul

Mangler du inspiration til, hvad du skal ønske dig i julegave, så kig her! IDA anbefaler fem bøger til dig, der er leder eller projektleder – eller dig, der bare savner noget fagligt læsestof.
28. nov. 2017 Af IDA Learning

Ved du ikke, hvad du skal svare, når familie eller venner spørger hvad du ønsker dig til jul? Hvad med at ønske dig en god bog som du kan hygge dig med her i den kolde tid, med et blødt fleecetæppe og en kop varm kakao?

Vi har samlet fem gode bøger, der især er interessante for dig, der er leder eller projektleder. Del bare listen med familie og venner – eller skynd dig at bestille bøgerne selv, så du snart har noget godt og fagligt læsestof, der kan udvikle dig som leder.

1: “Why Should Anyone Be Led by You?

- What It Takes to Be an Authentic Leader” af Robert Goffee & Gareth Jones.

Denne bog er blevet en ny-klassiker inden for moderne ledelse. Den gør op med forestillingen om, at man skal besidde en lang liste af særlige karaktertræk, for at blive en god leder. Det handler om, at man som leder skal være autentisk – være sig selv - for at begejstre og engagere de ansattes hjerter, sind og sjæle.

Bogen kommer med praktiske råd til, hvordan du kan styrke din lederrolle og får dig til at reflektere over det grundlæggende spørgsmål: Hvorfor skal nogen ledes af dig?

Bogen kan købes på Saxo.com her.

2: ”Kort og godt om stress”

Af Pernille Rasmussen, Malene Friis Andersen m.fl.

Som leder skal du være klar til at håndtere en situation, hvor en medarbejder er stresset. Rigtig mange får stress og det kan derfor altid være godt at have fokus på det. I denne bog bliver du klogere på, hvad stress er for en størrelse og hvad man stiller op, når man får stress.

I den nyeste udgave af bogen er der tilføjet et nyt kapitel om at komme godt tilbage på arbejdet. Alt sammen rigtig nyttig viden for ledere og projektledere.

Køb bogen her.

3: ”Fast/Forward

- Make Your Company Fit for the Future” af Julian Birkinshaw & Jonas Ridderstråle.

Er din virksomhed klar til fremtiden? Hvorfor taler alle om big data? Vi befinder os i en tid, hvor de virksomheder, der forstår sig på big data og som kan optimere digitaliseringen mest muligt, er dem der vil tage føringen i fremtiden.

Mange ledere har indset, at begrebet ’konkurrencefordel’ er blevet mere flygtigt og de er nødt til at tænke ”hurtigt / fremad” ved fx at lægge mere vægt på handlinger frem for detaljerede analyser. Det er derfor blevet endnu vigtigere, at du som leder kan skabe nogle rammer for de ansatte, der motiverer medarbejdernes indre entreprenører og giver dem mulighed for at forfølge mulighederne, når de ser dem.

Denne bog giver dig det store billede af den nye tilgang til strategi og fungerer som en god guide til, hvordan du kan fremtidssikre din virksomhed.

Køb bogen her.

4: ”Leading digital

- Turning Technology into Business Transformation” af George Waterman, Didier Bonnet m.fl.

Hvis du tror, at digitalisering kun vedrører virksomheder inden for tech, medier og underholdning, så tager du fejl. Mobiltelefoner, sociale medier, klik-analyser, cloud computing osv. er allerede godt integreret i alle brancher – også din.

Denne bog viser, hvordan store virksomheder i traditionelle industrier som fx finansiering og lægemidler, bruger teknologien til at opnå strategiske fordele. Bliv klogere på, hvilke principper og praktiske processer, der har ligget til grund for virksomhedernes vellykkede digitale transformationer.

Bogen tager udgangspunkt i en undersøgelse af mere end 400 globale virksomheder og forklarer de vellykkede transformationer i en todelt ramme: Hvor skal man investere i digitale kompetencer og hvordan leder man transformationen.

Køb bogen her.

5: ”Tillid, magt og offentlige ledelsesformer”

Af Steen Vallentin & Niels Thyge Thygesen.

Med tillidsreformen blev der for alvor åbnet op for, at ledere i det offentlige kan bruge tillid som et ledelses- og styringsredskab. Tilliden er vigtig for, at medarbejderne kan få et større fagligt råderum og selv vurdere, hvordan de kan skabe mest mulig værdi for borgerne.

Bogen belyser de erfaringer som de offentlige ledere og medarbejdere har gjort sig i forhold til tillid indtil nu og understreger, at der stadig er udfordringer på området. For hvordan skaber man tilliden og bruger den? Der er brug for, at lederne får styrket den teoretiske forståelse af tillidens muligheder og udfordringer.

En vigtig pointe i bogen er, at når man som leder udviser tillid er det ikke tab af magt. Du taber ikke noget som leder ved at udvise tillid. Du vil derimod stå som en stærkere leder, der investerer i medarbejderens potentiale. Tillid til medarbejderne får dem til at føle sig større og anerkendte.

Køb bogen her.

Skal der bøger på din ønskeliste i år? Om du skal fordybe dig i faglige bøger, en god krimi, gamle opskrifter eller et spændende tech-magasin, så ønskes du rigtig god ferielæsning her fra IDA.

5 gode råd til at lede dine tidligere kolleger
5 gode råd til at lede dine tidligere kolleger

Der er mange faldgruber, når du skal til at lede dine tidligere kolleger. Få karriererådgivernes bedste råd til at lykkes i din nye rolle.

Læs mere
7 egenskaber de mest effektive salgsledere besidder
7 egenskaber de mest effektive salgsledere besidder

Enhver sælger ved, at kvaliteten af deres salgsleder har enorm indflydelse på deres egen succes. En nylig undersøgelse foretaget af forfatter og salgsstrategi lærer, Steve W. Martin, bekræfter det ...

Læs mere
Fylder arbejdet for meget hos dine ansatte?
Fylder arbejdet for meget hos dine ansatte?

Vores arbejde kan være sjovt, interessant og givende, men det kan også fylde så meget i vores mentale liv, at det bliver en plage og kan gå ud over vores helbred. For nogle bliver arbejdet så vigt ...

Læs mere

Deltag i debatten

luk
close