19-08-2018 19:36:11

IDA hjælper dig gennem hele din lederkarriere - hvadenten du er projektleder, chef med personaleansvar eller topleder. Få rådgivning om løn og arbejdsvilkår, få sparring i forhold til din karriere, styrk dine kompetencer og dyrk dit ledernetværk.

Fem generationer på arbejdspladsen – hvordan leder du dem?

De yngste generationer på arbejdsmarkedet er vokset op i en verden af teknologispring og disruption, som er helt forskellig fra de ældre generationers verden. Det er godt at have i baghovedet, når du som leder skal lede arbejdspladsens fem forskellige generationer.
4. maj. 2017 Af IDA Learning
<p>Nutidens leder står både overfor en generationsudfordring og en teknologiudfordring i ledelsen af hele fem forskellige generationer på arbejdspladsen, siger karriererådgiver i IDA. Lise Dan.</p>

Nutidens leder står både overfor en generationsudfordring og en teknologiudfordring i ledelsen af hele fem forskellige generationer på arbejdspladsen, siger karriererådgiver i IDA. Lise Dan.

Luk huller mellem generationerne

Karriererådgiver Lise Dan har her nogle råd til, hvordan du som leder kan lukke hullerne mellem generationerne traditionalister, baby boomers og generation X, Y og Z. Du skal skabe en kultur, hvor disse ting indgår:

  • Vær bevidst
  • Udfordr dine antagelser og forudindtagelser
  • Begynd at lytte – hold op med at være forudindtaget
  • Gør som jeg siger, ikke som jeg gør
  • Fokuser på starten og på målet
  • Byd forskellighed velkommen
  • Støt og lær af hinanden

Der er ikke bare tale om en generationsudfordring, når lederen skal forholde sig til fem forskellige generationer på arbejdspladsen. Der er nemlig også tale om en teknologiudfordring.

”Generationerne er vokset op med et meget forskellige forhold til teknologi og hastigheden i udviklingen. Mens de ældste synes mailen fungerer fint, vil de yngste kommunikere på messenger og andre sociale medier,” siger karriererådgiver i IDA Lise Dan om det at lede de meget forskellige generationer.

Hun deler aldersgrupperne op i 1) traditionalister, de ældste, der er 65 år og derover, 2) baby boomers, der er mellem 40-60 år, 3) generation X mellem 20 og 40 år, 4) generation Y, som er under 30 år og 5) generation Z, der er endnu yngre.

Generationsudfordringen

’Jeg må google noget til min opgave.’ ’Jeg kan huske dengang…’ ’Han vil have feedback, hvad pokker er det?’ ’Klokken er fem – jeg må ud herfra.’ ’Få et liv!’ ’Lav bare dit arbejde.’ ’De har ikke nogen arbejdsmoral.’ ’Forfremmelse efter seks måneder, du må være vanvittig!’ ’Hvis jeg én gang til hører ”Det har vi prøvet før – og det virkede ikke”, så skriger jeg.’

Ovenstående udsagn viser meget godt, hvor forskelligt generationerne ser på arbejdet. Derfor er et råd at kigge på gabene. Mens traditionalisterne, baby boomers og generation X siger ring til mig eller send en mail, siger generation Y send en SMS og generation Z vil likes med et ikon.

”Du skal som leder lægge mærke til, hvordan forskellene viser sig mellem generationerne på arbejdsmarkedet. Du skal som leder være bevist om at lytte til, hvad der betyder noget for de forskellige generationer,” siger Lise Dan, der dog mener, at ingeniører og scient’er er svære at putte ind i kategoriseringerne.

”Jeg møder nogle 62-årige, der koder i mange forskellige sprog og hele tiden udvikler sig, mens andre i den alder mentalt er på vej på pension,” siger hun om vigtigheden af som leder at se på det enkelte individ – og ikke kun på alderen.

Forskel i ledelsesstil

De ældre generationer på arbejdsmarkedet vil have nærværende ledelse, mens de yngre vil have ledere, der er ’tiltideværende’ – som lektor på CBS Søren Schultz Hansen, der forsker i de digitale indfødte, kalder det. Dem der er født med en smartphone i hånden – og ikke kan huske tiden før internettet.

Mens en leder i 40’erne siger, at han er nærværende gennem 1:1-møder hver 14. dag, vil de digitale indfødte i 20’erne kalde en leder, der kun holder 1:1 hver 14. dag, fraværende. De forventer, at chefen svarer hurtigt på de sociale medier.

”80 procent af generation Y siger, at de vil have anerkendelse lige på stedet – og ikke først til formelle evalueringer 14 dage senere. De kræver kvantitativ anerkendelse, synes MUS er meningsløse og ønsker at skrotte stabile og præcise planer. De finder også adskillelsen mellem privatliv og arbejde kunstig,” fortæller Lise Dan.

De unge ønsker også, at lederen skal være deres ven – og de ønsker sociale medier i ledelse og omgangen med kolleger.

Mentoring på tværs af generationer

Hvad kan lederne så gøre for at få generationerne til at tale, arbejde og udvikle sig sammen? Her mener Lise Dan, at mentoring på tværs af generationerne er løsningen. De kan lære at forstå hinanden.

”Du kan sætte yngre medarbejdere sammen med mere erfarne medarbejdere på udvalgte opgaver og projekter, som involverer ny teknologi. Den unge medarbejder – som voksede op med internettet – lærer den mere erfarne medarbejder om styrken i sociale business netværk,” siger Lise Dan.

På den måde kan de ældre generationer lære at bruge sociale medier som Yammer, Slack, Bitrix24, LinkedIn med videre aktivt  til at synliggøre opgaver og resultater internt og eksternt.

Den mere erfarne medarbejder deler institutionel og organisatorisk viden med den yngre medarbejder.

”De ældre generationer kan lære de yngre noget om do’s and dont’s og hierarkiers strategiske betydning i virksomheden,” siger Lise Dan.

Arbejdspladsens fem generationer

  • Traditionalister – kom på arbejdsmarkedet fra ca. 1950-1964 – de arbejder hårdt, er konservative, konsensussøgende, loyale overfor virksomheden
  • Baby boomers – kom på arbejdsmarkedet fra ca. 1965-1985 – de er succesfulde, præsterende, ambitiøse, er ikke vilde med autoriteter og er loyale overfor deres egen karriere
  • Generation X – kom på arbejdsmarkedet fra ca. 1985-2000 – de går efter work/life balance, er team-orienterede, kan ikke lide regler og er loyale overfor relationer
  • Generation Y – kom på arbejdsmarkedet fra ca. 2000 og indtil nu – de er selvsikre, har finansiel succes, tror på sig selv, men er også team-orienterede – og er loyale overfor både sig selv og relationer
  • Generation Z – den yngste generation på arbejdsmarkedet som konstant er på sociale medier og bruger ikoner som sprog.  
Sådan leder du de digitale indfødte på job
Sådan leder du de digitale indfødte på job

Video: Er du klar til at lede de digitale indfødte? I denne video lærer Søren Schultz Hansen dig, hvem de er og hvordan du motiverer og engagerer dem.

Se filmen
Lær kunsten at rose dine medarbejdere!
Lær kunsten at rose dine medarbejdere!

Lederen evne til at rose medarbejderne betyder meget for medarbejderens tilfredshed og arbejdsglæde på jobbet. Som leder skal du lære kunsten af give komplimenter, påpeger karriererådgiver i IDA M ...

Læs mere
Mentor giver ny leder frit og fortroligt rum
Mentor giver ny leder frit og fortroligt rum

Hanne Hostrup Poulsen, afdelingsleder i en udviklingsafdeling i MAN Diesel & Turbo, blev for to et halvt år siden leder for sine kolleger, og efter en intern lederuddannelse trængte hun til en men ...

Læs mere
Sådan leder du en perfektionist
Sådan leder du en perfektionist

Som leder må du lære at forstå, hvordan perfektionister ser verden. Og så skal du som leder lære dem, at alt arbejde ikke skal være kunst – det skal være færdigt, påpeger karriererådgiver i IDA Ki ...

Læs mere

Deltag i debatten

luk
close