20-02-2018 06:31:48

IDA hjælper dig gennem hele din lederkarriere - hvadenten du er projektleder, chef med personaleansvar eller topleder. Få rådgivning om løn og arbejdsvilkår, få sparring i forhold til din karriere, styrk dine kompetencer og dyrk dit ledernetværk.

Fem gode råd til at lede din introverte medarbejder

Karriererådgiver i IDA Kenneth Carstensen giver fem gode råd til den typiske ekstroverte leder om, hvordan den introverte medarbejder skal tackles.
19. sep. 2016 Af IDA Learning
Karriererådgiver i IDA Kenneth Carstensen påpeger, at den typiske leder er ekstrovert og meget talende. Men selvom de ikke kan lide stilhed, skal de lære at lytte til deres introverte medarbejdere, for her ligger guld begravet.
Karriererådgiver i IDA Kenneth Carstensen påpeger, at den typiske leder er ekstrovert og meget talende. Men selvom de ikke kan lide stilhed, skal de lære at lytte til deres introverte medarbejdere, for her ligger guld begravet.

Kommunikation for ledere

En stor del af lederopgaven er at kunne motivere dine medarbejdere – det gør du typisk gennem forskellige former for kommunikation.

Få værktøjer til at blive tydeligere i din kommunikation på IDAs kursus ’Kommunikation for ledere’.

Læs mere og tilmeld

Henrik skumler. Nu har ingeniør Kim igen afleveret et skriv med velargumenterede indvendinger mod det, der blev besluttet på temamødet for 14 dage siden. Hvorfor forstår Kim ikke, at beslutningerne tages på temamødet? Og hvorfor kommer han ikke frem med alle de gode argumenter, så de kan komme med i betragtning, inden beslutningen tages? Henrik er irriteret over, at Kim ikke tager ansvar for det, der er besluttet – især fordi han ved, at Kims nye argumenter er så gode, at afdelingen nok bliver tvunget til at starte forfra i processen.

Henrik er en typisk ekstrovert leder, der leder Kim, der er introvert. Kim arbejder i dybden, er velovervejet, foretrækker i første omgang at vende ideer og pointer med sig selv, inden de gives videre til andre. Der kan gå lidt tid, og det kan gå ud over timingen med de gode ideer. Han vil gerne bidrage, men at sidde og mundhugges i en brainstorm uden forberedelse virker ikke seriøst. Hvordan skal en introvert medarbejder som Kim ledes? Det giver karriererådgiver i IDAs Ledelse, karriere og kompetence Kenneth Carstensen fem gode råd til.

Råd 1: Send noget skriftligt før mødet

Den introverte medarbejder bryder sig i mindre grad om brainstormmøder og hurtige beslutninger. De har brug for tid til at tænke sig grundigt om. Derfor er det en god ide, at lederen sender noget skriftligt materiale ud til medarbejderen et stykke tid før mødet. Den introverte skal forberedes til mødet, så de undgår at forhale den normale beslutningsproces, og de gode ideer og løsningsforslag inddrages rettidigt.

»Lederen skal skrive ud om, hvad der er gang i, hvilke idéer der skal på banen – og hvilke overvejelser, der skal gøres på det kommende møde. På den måde vil den introverte medarbejder være bedre klædt på til den mundtligt prægede foranalyse og brainstormmøde, fordi de på forhånd har tænkt temaet igennem,« lyder det fra Kenneth Carstensen.

Råd 2: Tolerer en vis periode af tavshed

Lederen med introverte medarbejdere på holdet skal indse, at de udadtil kan virke tøvende og afventende. Simpelthen fordi de tænker. Det kan opfattes som, at de introverte modarbejder processerne, er afvisende, arrogante og ved bedre.

»Men det er vigtigt at komme bagom de her personer. Det er ofte en facade, når de virker distancerede. Introverte kan bedst lidt at arbejde i dybden. Derfor må lederen tolerere en tid med tavshed, inden den introverte kommer med et svar. Det er lederen opgave at sørge for, at den introvertes mening og bud også kommer i betragtning,« lyder Kenneth Carstensens andet råd.

Råd 3: Lav en forventningsafstemning

Lederen har ansvaret for at understøtte den introverte medarbejder til også at arbejde med den mundtlige kommunikation. Introverte foretrækker som hovedregel den skriftlige kommunikation, og er derfor som regel meget dygtige til det, fordi det er det, de har trænet hele livet.

»Som leder skal du forklare behovet for og skabe forudsætninger for, at den mundtlige kommunikation trænes og bringes i god balance. Det kræver en forventningsafstemning, fordi lederen skal vide, hvordan den introverte bedst kan lide at modtage feedback og kompetenceudvikle sig. Her skal lederen blidt skubbe den introverte til at give lidt afkald på sin egen præference,« siger Kenneth Carstensen.

Råd 4: Bliv ikke for privat

Det fjerde råd handler om ikke for hurtigt at blive privat. For mange introverte er ikke komfortable med at fortælle om deres privatliv.

»Overtræder lederne den introvertes privatsfære, navnlig overfor nye medarbejdere, så trækker de sig som regel – og så får de to aldrig den gode kommunikation op at stå. Det skal lederen være bevidst om,« siger Kenneth Carstensen.

Råd 5: Promover den introvertes arbejde

Lederen skal anerkende sin introverte medarbejders indsats – de går nemlig selv stille med dørene. Derfor skal lederen sørge for, at de introverte får den velfortjente anerkendelse i organisationen.

»Derfor er det vigtigt for lederen at sætte sig ind i, hvad der er gået godt for den introverte medarbejder og åbent påskønne dette. For de råber sjældent op om deres egne gode resultater, og det er skidt for alle parter, virksomheden, kollegaerne og dem selv. Der er masser af guld at hente,« siger Kenneth Carstensen.

Kommunikation er et must for ledere
Kommunikation er et must for ledere

Teknologiledere er udfordrede på de kommunikative kompetencer. Det viser rapporten ’Ingeniørlederens DNA’, som Teknologisk Institut har gennemført for IDA. Seniorrådgiver i Rhetorica giver et bud ...

Læs mere
Har du modet til at være leder?
Har du modet til at være leder?

En del af ledelse er at tage svære samtaler og træffe upopulære beslutninger. Få gode råd til at blive en autentisk leder, der tør sige tingene, som de er.

Læs mere
Styr mødets dynamik og få introverte kollegaer i tale
Styr mødets dynamik og få introverte kollegaer i tale

Forsker i mødekultur Ib Ravn giver råd til, hvordan man som medarbejdergruppe bringer de introverte medarbejdere i tale, når der holdes møde.

Læs mere

Deltag i debatten

luk
close