19-08-2018 19:36:07

IDA hjælper dig gennem hele din lederkarriere - hvadenten du er projektleder, chef med personaleansvar eller topleder. Få rådgivning om løn og arbejdsvilkår, få sparring i forhold til din karriere, styrk dine kompetencer og dyrk dit ledernetværk.

Har du styr på din ledelsesbalance?

Ledere af medarbejdere bruger mindst tid på leadership, viser IDA Lederpanel 2016. En god leder skal have den rigtige balance mellem leadership, management og faglighed, som aldrig går af mode, siger områdedirektør i IDA Peter Leth.
23. jan. 2017 Af IDA Learning
Dygtige ledere skal have styr på både leadership og management, mener områdedirektør i IDA Peter Leth.
Dygtige ledere skal have styr på både leadership og management, mener områdedirektør i IDA Peter Leth.

Hold dine lederkompetencer ved lige

Lær hvordan du bedst muligt skaber værdi for dig og din virksomhed.

Med vores kurser får du både en indføring i grundlæggende teori og konkrete værktøjer inden for ledelse - og dermed styrket dine forudsætninger for at skabe resultater med succes.

Se IDA's kurser om ledelse

En god leder har styr på både leadership, management og faglighed. Ledelsen af medarbejderne handler både om at sætte rammer, skabe de motiverende strukturer, at have styr på forretningen og de blødere ting som at motivere og udvikle medarbejderne – altså et miks af management og leadership.

IDA Lederpanel 2016 viser, at strukturer, tal, logistik og styring og ledelse af forretningen, managementdelen, fylder mest for IDAs ledere. Jo flere medarbejdere de har ledelsesansvar overfor, jo mindre tid bruger de på ekspertrollen, mens de bruger mere tid på management. Ikke overraskende bruger ledere af ledere væsentlig mindre tid på at agere teknisk/naturvidenskabelig ekspert, end ledere af medarbejdere.

Dygtige ledere skal have styr på det hele

Lederne af medarbejdere bruger mindst tid på leadership, altså ledelsen af deres medarbejdere.

Ledere af ledere bruger 42 procent af deres tid på management, 37 procent på leadership –altså 79 procent på ledelse – og 21 procent på ekspertrollen. Ledere af medarbejdere bruger også mest tid på management, nemlig 36 procent, 30 procent på leadership – altså to tredjedele af tiden på ledelse – og 35 procent på ekspertrollen.

Figur 1.3: Hvordan fordeler din arbejdstid sig 
Figur 1.3: Hvordan fordeler din arbejdstid sig

”Hvad er vigtigst, leadership eller management? Dygtige ledere skal have styr på det hele. De skal både kunne give den rigtige feedback og kunne motivere medarbejderne, men det skal også have styr på forretningen – ellers kan de ikke lede medarbejderne optimalt,” siger områdedirektør i Ledelse, karriere og kompetence i IDA Peter Leth.

Stadig spillende træner

Arbejdstiden fordeler sig også forskellige på de tre kategorier leadership, management og ekspertrollen alt efter, hvor mange medarbejdere lederen er leder for.

Figur 1.4: Hvordan fordeler din arbejdstid sig
Figur 1.4: Hvordan fordeler din arbejdstid sig 

Jo færre medarbejdere lederen leder, jo mere tid bruger de på ekspertrollen. Har du en til fem medarbejdere fylder ekspertrollen stadig 41 procent af tiden, og har du mere en 50 medarbejdere, så falder rollen som fagekspert til 18 procent.

”Jo højere oppe du er i hierarkiet, jo mindre tid bruger du ekspertrollen. Til gengæld er du stadig spillende træner, når du kun har en til fem ansatte og op til ti ansatte. Det er helt efter bogen,” siger Peter Leth.

Fagligheden går aldrig af mode

IDA Lederpanel 2016 viser også, at næsten halvdelen af ledere af medarbejdere og næsten en tredjedel af ledere af ledere bruger deres baggrund til at løse konkrete opgaver. For ledere med et lille ledelsesområde bruger op mod to tredjedele deres faglige baggrund til opgaveløsning – og selv for personer, der leder over 50 medarbejdere, er det mere end hver femte, der løser opgaver.

Tabel 1.8: Faglige opgaver og ledelsesområde
Tabel 1.8: Faglige opgaver og ledelsesområde

”Fagligheden fylder stadig meget for lederne af ledere. Men vi må også indse, at det er slut med ledere, som både kunne lede et hospital, et innovativ ingeniørvirksomhed og et skibsværft. Succesfulde ledere skal vide noget fagligt om den branche og faglighed, de er ledere for,” siger Peter Leth.

Manglende efteruddannelse giver mest utilfredse ledere
Manglende efteruddannelse giver mest utilfredse ledere

Det har betydning for lederes tilfredshed i jobbet, om de er blevet opkvalificeret i deres rolle som ledere eller ej. Ingeniørledere vil gerne have værktøjer til lederrollen, viser IDA Lederpanel ...

Læs mere
Personaleleder må sætte nørderi på vågeblus
Personaleleder må sætte nørderi på vågeblus

Ledelse der styrker 2016: Director of Engineering, Martin Andersen, i Trustpilot tog i foråret 2015 springet fra uformel leder til personaleleder. Ledelsen af medarbejderne fylder så meget, at hans tid til nørderi hele tid ...

Læs mere

Deltag i debatten

luk
close