19-11-2017 03:58:48

IDA hjælper dig gennem hele din lederkarriere - hvadenten du er projektleder, chef med personaleansvar eller topleder. Få rådgivning i forhold til din løn og dine arbejdsvilkår, få sparring i forhold til din karriere, styrk dine kompetencer og dyrk dit ledernetværk.

Innovation når ikke ud over rampen

Danmark er blandt de allerbedste til innovation i EU. Udfordringen er bare, at vi ikke er så gode til at få forskning og ny viden til at blive til produkter og nye virksomheder. Det er et ledelsesansvar, siger formand for IDA Lederforum Lars Andresen.
18. okt. 2016 Af IDA Learning
Lederne i innovationsmiljøerne skal blive dygtigere til at sammensætte hold, der kan føre idéer ud i virkeligheden, mener formand for IDA Lederforum Lars Andresen.
Lederne i innovationsmiljøerne skal blive dygtigere til at sammensætte hold, der kan føre idéer ud i virkeligheden, mener formand for IDA Lederforum Lars Andresen.

Eksponentielle organisationer – ExO

Bliv en af fremtidens disruptive virksomheder. Deltag på kurset og lær, hvordan din virksomhed bliver en eksponentiel organisation – fremtidens vinder virksomheder.

Læs mere

En ny benchmark viser, at Danmark er blandt de bedste i EU til innovation – og generelt viser undersøgelser, at Danmark har forskning i verdensklasse. Men forskningen og idéerne støder på en barriere – i hvert fald når de gode idéer ofte hverken at blive til produkter, nye arbejdspladser eller til nye hurtigt voksende virksomheder. 

»Ledere – i virksomheder, på universiteter, erhvervsakademier, GPS-institutter – skal være bedre til at sammensætte det hold, der kan trække innovationen fra idé til markedet,« siger formand for IDA Lederforum Lars Andresen, der er administrerende direktør i Wallmo A/S på Fyn, som udvikler en montagerobot, der kan løfte, bære og montere bygningselementer.

Rammebetingelserne for innovation er altså til stede i Danmark, men når det kommer til at kapitalisere på idéerne, så går der noget galt. Ifølge Lars Andresen er det, at lederne ikke er gode nok til at sammensætte det rigtige team til at få innovation ud over rampen. En holdning han både deler med forskere, DI, Innovationsfonden og Danske Universiteter.

Utålmodige i processen

Vi er næstbedst i EU i bechmarken, som European Innovation Scoreboard 2016 netop har lavet, men dykker man ned i undersøgelsen, så ligger Danmark i bunden, når det gælder venture-investeringer, niveauet for unges mellemskoleuddannelse, eksport af mellem- og højteknologiske produkter, ph.d.-studerende fra lande uden for EU og udgifter, der ikke har med research og udvikling at gøre.

»Vi har en masse gode tilskuds- og støtteordninger til virksomhederne, men når ideerne skal implementeres, så er vi ikke gode nok til at få det gjort til færdige produkter, som vi kan tjene penge på,« siger Lars Andresen og fortsætter:

»Vi har lidt af et kompleks i Danmark, fordi vi generelt vil se resultater meget hurtigt. Vi har ikke tålmodighed til at nå igennem alle faserne med kundeundersøgelser, produktudvikling, industrialisering og kommercialisering, så den gode idé kan blive til et produkt eller måske en ny virksomhed.«

Lederne skal kunne sætte holdet

IDA Lederforum-formanden mener, at lederne i innovationsmiljøerne skal være dygtigere til at sammensætte de rigtige teams til at føre idéer ud i virkeligheden.

»Det er jo højtuddannede som vores medlemmer, der kan hjælpe ude i virksomhederne. Men toplederne i de forskellige industrigrene skal jo have koblet den viden, der er på universiteterne og på GTS-institutterne. Ellers ender de gode idéer i skufferne, fordi man i universitetsmiljøerne typisk siger: Det er jo ikke os, der industrialiserer ideeérne,« konstaterer Lars Andresen.

Derfor er det en ledelsesopgave at få sat det rigtige hold et stykke inde i innovationsprocessen. Helt fra kundeundersøgelserne til salget af produktet.

»Det handler ikke for mig om store eller små virksomheder, men om at få sammensat holdet – og selvfølgelig afsætte både kroner og timer – så innovationen kan trækkes fra idé til marked. Det er det, der er svært,« fastslår Lars Andresen.

Projektlederen spiller afgørende rolle

Der findes allerede en række gode tiltag, der kan hjælpe virksomheder med at sætte fokus på innovation. Innovationsfonden har Innobooster-ordningen, hvor virksomhederne kan få tilskud til at samarbejde med et universitet eller ansætte en højtuddannet. Ligesom regeringen netop har besluttet at give løntilskud til højtuddannede i landdistrikterne – og også i forslaget til helhedsplanen 2025 vil give små og mellemstore virksomheder et forskningsfradrag på 150 procent. Der kan også søges forskellige fonde i EU-regi.

Men det kræver en dreven og erfaren projektleder at overskue mulighederne og selve innovationsprocessen.

»Problemet med ordningerne er, at det er svært for virksomhederne at overskue. For nogle virksomheder er bare det at skrive den rigtige ansøgning en hurdle. Virksomhederne skal kunne overskue, hvilke kompetencer, der skal i spil for at realisere innovationsidéerne. Det kræver gode projektledere, der kan overskue alt i innovationsprocessen,« siger Lars Andresen.

Del en højtuddannet med naboen 

IDA arbejder også selv på et forslag om, at små og mellemstore virksomheder kan dele en højtuddannet med nabovirksomhederne. Det skal styres igennem et fælles sekretariat mellem gruppen af virksomheder, som sammen efterlyser en række af kompetencer og derudfra sammensætter et team af medarbejdere, der kan hjælpe på tværs i virksomhederne.

»Det er et forslag, som jeg sagtens kan se perspektiver i for de små og mellemstore virksomheder. De kan så få projektledere, der sidder ved bordenden fra koncept til marked. Men det er som sagt en topledelsesopgave at stille de nødvendige ressourcer til rådighed og få hyret projektledere med de rette kompetencer, så Danmarks høje placering i innovation kan blive til nye produkter og arbejdspladser,« siger Lars Andresen.

Ledelse af Team IQ
Ledelse af Team IQ

Ledelse der styrker 2016: Glem alt om sammensætning af teamet ud fra personprofiler eller at få de klogeste personer med i teamet. Ny forskning fra MIT og Google viser, at andre faktorer er langt mere afgørende for et team ...

Læs mere
Innovation as Usual: Lederens rolle
Innovation as Usual: Lederens rolle

Webinar: Lær hvordan du og dine medarbejdere bliver mere innovative i hverdagen.

Se webcast
Ledelse af innovation kræver psykologiske principper
Ledelse af innovation kræver psykologiske principper

Ledelse der styrker 2015: Hvis man skal have innovation til at fungere i organisationer, så kommer man ikke uden om, hvordan mennesker fungerer i sociale omgivelser. Erhvervspsykolog Thea Mikkelsen giver tre psykologiske p ...

Læs mere
Disruption i Danske Bank: En app ændrede spillereglerne
Disruption i Danske Bank: En app ændrede spillereglerne

MobilePay lærte Danske Bank at være på forkant med fremtiden. Nu har de en ny og radikalt anderledes enhed i banken, som skal tænke det utænkelige.

Læs mere

Deltag i debatten

luk
close