19-11-2017 03:59:16

IDA hjælper dig gennem hele din lederkarriere - hvadenten du er projektleder, chef med personaleansvar eller topleder. Få rådgivning i forhold til din løn og dine arbejdsvilkår, få sparring i forhold til din karriere, styrk dine kompetencer og dyrk dit ledernetværk.

Mentor giver ny leder frit og fortroligt rum

Hanne Hostrup Poulsen, afdelingsleder i en udviklingsafdeling i MAN Diesel & Turbo, blev for to et halvt år siden leder for sine kolleger, og efter en intern lederuddannelse trængte hun til en mentor udefra til at lufte tanker om lederjobbet.
25. okt. 2016 Af IDA Learning
<p>Torkil Filholm har i et år ageret mentor for Hanne Hostrup Poulsen og han har kunnet nikke genkendende til hendes ledelsesudfordringer som forholdsvis ny leder i MAN Diesel & Turbo. Han har kunnet fortælle, hvad der har virket og ikke virket for ham, som leder i både Oticon og Novo Nordisk.</p>

Torkil Filholm har i et år ageret mentor for Hanne Hostrup Poulsen og han har kunnet nikke genkendende til hendes ledelsesudfordringer som forholdsvis ny leder i MAN Diesel & Turbo. Han har kunnet fortælle, hvad der har virket og ikke virket for ham, som leder i både Oticon og Novo Nordisk.

Mentorforløb

IDA Mentor er den forretningsmæssige indgang til din personlige udvikling.

Mentor og mentee matches ud fra faglige og personlige kompetencer, erfaringer, mål, udfordringer, geografi mm. Resultatet er et givende samspil ud fra fælles faglige referencerammer.

Læs mere om IDAs mentorforløb

Kemiingeniør og ph.d. Hanne Hostrup Poulsen havde brug for nogen at spille bold med. Derfor har hun det sidste år mødtes med en mentor for at lufte tanker og udfordringer i lederjobbet. Hun havde brug for én som ikke var mudret ind i den daglige andedams problemstillinger efter halvandet år som leder i den udviklingsafdeling hun havde arbejdet i i mange år.

Hun er afdelingsleder i en udviklingsafdeling i MAN Diesel & Turbo – nærmere betegnet Head of Emission Reduction Technology, Marine Low Speed R&D– og har mødtes med 61-årige Torkil Filholm fra Device Development i Novo Nordisk. Han har været leder i 20 år, først i Oticon og derefter i Novo Nordisk, og har budt ind med, hvad der har virket og ikke virket for ham. De to er blevet professionelt matchet gennem IDAs mentorprogram.

»Det første år efter jeg blev leder fulgte jeg en intern lederuddannelse, som jeg lærte meget af. Da den var afsluttet efterlod den et tomrum for videreudvikling. Derfor var tiden til, at jeg fik et mere fortroligt rum til at lufte tanker om udfordringer og bekymringer med en mentor, som ikke er sølet ind i daglige problemstillinger på min arbejdsplads,« siger Hanne Hostrup Poulsen, som har ansvaret for MAN Diesel & Turbos afdeling for forureningsbegrænsende teknologier til store to-takts marinemotorer.

Et leder-skæbnefælleskab

Hanne Hostrup Poulsen havde brug for sparring om forskellige daglige problemstillinger. Eksempelvis det at blive leder for sine tidligere kolleger, håndtering af arbejdsbelastning, ledelse opad og på tværs i organisationen, personaleledelse, daglig arbejdsstruktur, work-life-balance, stresshåndtering, ledelse af højtuddannede medarbejdere, balancen mellem ledelse og drift – og hvordan ved man, at man gør det godt nok?

»Min teori var, at mange ledere sidder med de samme udfordringer, når de sidder i den her slags stillinger – også selvom de ikke nødvendigvis bakser med to-takts marinemotorer.  Jeg havde brug for støtte i nye vinkler i mine egne tanker med min stilling og de udfordringer, jeg har,« siger Hanne Hostrup Poulsen og er især glad for, at hun har fået et nyt billede på mange af de gode og spændende ting i hendes nuværende job, som er fyldt med muligheder. Hun har fået sat sit job og sin rolle i et nyt perspektiv.

Torkil Filholm er enig. Han har siddet med mange af de samme udfordringer, som Hanne Hostrup Poulsen sidder med. Retrospektivt kan han se udfordringer i et nyt og måske mere simpelt lys og spørge ind til det på en mere reflekteret måde.

Professionelt frem for kaffeslabberas

Både Hanne Hostrup Poulsen og Torkil Filholm har været tilfredse med matchet mellem dem, som IDA har stået for. IDA taler med alle mentees, og mentorerne kommer på et fire timers kursus, hvor der forventningsafstemmes og rammerne trækkes tydeligt op.

»Jeg har været glad for, at det har foregået under så professionelle rammer med mentor-ordningen, så det ikke bare ender med kaffeslabberas. Det er været godt, at vi begge var afklaret med, hvad vi kunne bruge hinanden til. Det er ikke en coach eller et venskabeligt forhold, vi er ude i,« siger Hanne Hostrup Poulsen.

Det har været godt, at forløbet maksimalt skulle være på et års tid, for ellers bliver forholdet for personligt. Det gjorde det også effektivt for Hanne Hostrup Poulsen at vide, at det var en afgrænset periode.

Det er svært at lytte

På kurset for mentorer husker Torkil Filholm især en øvelse, hvor de skulle spille mentor og mentee.

»Det var en øjenåbner, fordi det er meget lettere at tale end at lytte. Og det at lytte er en vigtig rolle som mentor,« konstaterer han.

Da de to matchede ingeniører mødtes første gang for cirka et år siden, startede de med at afdække hinandens cirkler, så de var sikre på, at der ikke var overlap med fælles bekendte, kolleger og familie. På den måde sikrede de, at de kunne tale frit og være 100 procent fortrolige. Skabelonen har været, at Hanne Hostrup Poulsen har haft ét til tre spørgsmål med pr. møde. De har altid mødtes i Novo Nordisk i Søborg i caféområdet ved receptionen. Hver sjette uge om tirsdagen klokken 8.30. Det, der bliver sagt i rummet – kommer aldrig udenfor rummet.

»Det har gjort, at vi ud over det mere faglige også har kunne tale om alt fra konflikter, personlig adfærd, og andre ømtålelige emner, som jeg ville have mere svært ved at tale med interne kollegaer om i MAN Diesel & Turbo,« siger Hanne Hostrup Poulsen.

Gode råd fra mentee

Hanne Hostrup Poulsen  har følgende råd til andre nye ledere, der vælger at blive mentee og koble sig på en erfaren mentor:

  • IDAs mentorprogram, hvor mentor og mentee kobles professionelt sammen, en god idé., hvis du har brug for feedback og gode råd fra andre end dem internt.
  • Her kan du lette dit hjerte hos en, der ikke er inde i de daglige problemstillinger og interne diskussioner. Ligesom du også kan være langt mere fortrolig og åben, fordi du ved, at det er en professionel relation, der slutter efter et år.
  • Er du typen, der har brug for støtte til at skabe plads og mulighed til at udvikle dig selv, for ikke at blive opslugt at hverdagens travlhed, så er det strukturerede forløb effektivt, fordi du ved, at det bliver til noget.

Forløbet har støttet udvikling

Hanne Hostrup Poulsen mener, at mentorforløbet har støttet den udvikling, hun er i gang med i skiftet fra udviklingsingeniør til leder. Fordi det er to meget forskellige stillinger, er hun bevidst om også at prioritere sin egen kompetenceudvikling til den nye ledelses-faglighed.

»Jeg gør, hvad jeg kan for ikke at drukne i drift. Som ny leder er jeg nødt til også at arbejde med mig selv – eksempelvis gennem den interne lederuddannelse, dialog med kolleger, også i erfa-grupper og gennem faglitteratur – men det har været meget givende med Torkil som mentor som supplement til det, jeg ellers gør,« fastslår Hanne Hostrup Poulsen, der var ret overrasket, da hun for to et halvt år siden fik tilbudt stillingen.

»Jeg syntes selv, at jeg havde klaret mig udmærket som almindelig dødelig indianeringeniør – men havde så vidt jeg husker aldrig kigget min chef i øjnene og sagt, at jeg specifikt ønskede at blive chef. Desuden var mit yngste barn var under to år på det tidspunkt, så balancen til familielivet var naturligvis også var med i overvejelserne. Jeg sagde ja og har ikke fortrudt,« fortæller hun.

Små konkrete råd gør en forskel

Udover at Hanne Hostrup Poulsen har fået nye vinkler på sit lederskab – og har lært at anskue situationerne bagudrettet, så de fremstår i det rette perspektiv – så er der også små, konkrete råd fra Torkil Filholm, som hun bruger i sin daglige ledelse.

»En lille fif er for eksempel at nævnte folks navn, når man henvender sig til dem. Det responderer jeg selv positivt på, kom jeg i tanke om, da han nævnte det. Det er jo et lille konkret råd, som er nemt at forsøge sig med. Og så har jeg brugt min mentor meget til at tale om det, at jeg som leder skal acceptere, at alle ikke kan lide mig,« siger hun og fortsætter:

»Jeg har skullet arbejde med mit pleaser-gen og ændre mit mindset, for jeg skal forholde mig til min stillings opgaver og kan ikke hele tiden gøre alle tilfredse.«

Nyt rum for Hanne-tid

Forløbet er officielt afsluttet og Hanne Hostrup Poulsen og Torkil Filholm er nu forbundet på LinkedIn. Det har været præmissen fra start. De skulle ikke være venner. Og Hanne Hostrup Poulsen skal nu i gang med at finde ud af, hvordan hun nu skal skabe tid og rum for ’Hanne-tid’ til at blive kompetenceudviklet i lederrollen. Torkil Filholm vil gerne være mentor igen for en ny leder.

IDA Mentor 1:1 sparring
IDA Mentor 1:1 sparring

IDA Mentor er den forretningsmæssige indgang til din personlige udvikling.

Læs mere
Dit udbytte som mentor
Dit udbytte som mentor

Som mentor får du rig lejlighed til at udbygge dine lederkompetencer, og dine kommunikative evner stimuleres i processen.

Læs mere
Dit udbytte som mentee
Dit udbytte som mentee

Som mentee sætter du skub i din karriere ved aktivt at fokusere på dine styrker og de områder, hvor du har behov for at udvikle dig. Du bliver koblet sammen med en mentor, der befinder sig dér, hv ...

Læs mere
De uformelle ledere
De uformelle ledere

Ledere uden personaleansvar skal navigere med stor omhu og dygtighed for at opnå gennemslagskraft i organisationen.

Læs mere
5 gode råd til at lede dine tidligere kolleger
5 gode råd til at lede dine tidligere kolleger

Der er mange faldgruber, når du skal til at lede dine tidligere kolleger. Få karriererådgivernes bedste råd til at lykkes i din nye rolle.

Læs mere
Personaleleder må sætte nørderi på vågeblus
Personaleleder må sætte nørderi på vågeblus

Ledelse der styrker 2016: Director of Engineering, Martin Andersen, i Trustpilot tog i foråret 2015 springet fra uformel leder til personaleleder. Ledelsen af medarbejderne fylder så meget, at hans tid til nørderi hele tid ...

Læs mere

Deltag i debatten

luk
close