23-02-2018 11:22:09

IDA hjælper dig gennem hele din lederkarriere - hvadenten du er projektleder, chef med personaleansvar eller topleder. Få rådgivning om løn og arbejdsvilkår, få sparring i forhold til din karriere, styrk dine kompetencer og dyrk dit ledernetværk.

COWI: Vores ledere skal skabe rum for kaos

En omverden i hastig forandring stiller nye krav til ledere på alle niveauer hos COWI. Og når det er nødvendigt, må der hentes viden i koncernen fra unge digitale genier.
18. nov. 2015 Af IDA Learning
Lars-Peter Søbye er uddannet civilingeniør fra Aalborg Universitet i 1986. Han kom til COWI i 1997 og har siden beklædt en stribe ledelsesposter i virksomheden, før han i 2008 blev koncernchef.
Lars-Peter Søbye er uddannet civilingeniør fra Aalborg Universitet i 1986. Han kom til COWI i 1997 og har siden beklædt en stribe ledelsesposter i virksomheden, før han i 2008 blev koncernchef.

For en internationalt orienteret virksomhed som ingeniørgiganten COWI, er det en nøgleudfordring at identificere de trends, der driver forandringer i verden, så man altid er i stand til at justere retning og ledelse i forhold til de aktuelle bevægelser.

Hold dine lederkompetencer ved lige

Lær hvordan du bedst muligt skaber værdi for dig og din virksomhed.

Med vores kurser får du både en indføring i grundlæggende teori og konkrete værktøjer inden for ledelse - og dermed styrket dine forudsætninger for at skabe resultater med succes.

Se IDA's kurser om ledelse

"Vores rammebetingelser er, at omgivelserne er i konstant forandring. Det betyder, at vi skal have mod og nysgerrighed og hele tiden holde os åbne for nye forretningsmodeller. Vores ledere skal med andre ord skabe rum for kaos, og det er bestemt en stor opgave for en virksomhed, der har eksisteret i 85 år," påpeger Lars-Peter Søbye, koncernchef i den rådgivende ingeniørvirksomheden COWI på årets største lederkonference, Ledelse der styrker, afholdt af Ingeniørforeningen IDA.

Hos COWI opererer de med en række megatrends, som er med til at diktere rammerne for virksomhedens udvikling. Lars-Peter Søbye kommenterer her tre af disse trends og uddyber, hvordan de ikke blot er abstrakte pejlemærker, men i høj grad påvirker de daglige ledelsesudfordringer.

Globalisering:

"Kapital flyder frit i dag og skeler ikke til grænser og skel. Lidt populært sagt, kan man sige, at jorden bliver mere flad. Vi har brug for ledere med internationalt udsyn og mind-set. Vi har et mål for at skabe diversitet i ledelse og her spiller nationalitet og kulturel overbevisning en mindre rolle. Fremtidens ledere skal kunne lede multikulturelle teams og kunne lede virtuelt for at udfylde ledelsesrollen. Vi ønsker at opbygge en ”One COWI kultur,” og alle ledere måles på deres evne til at skabe samarbejde på tværs af grænser. Globaliseringen medfører tillige, at vores ressourceallokering foregår uafhængigt af landegrænser."

Urbanisering:

"Vi vil se en endnu mere massiv befolkningsvækst i storbyerne. I 2030 vil der være flere end 40 megabyer med mere end 10 millioner indbyggere. Det stiller krav om bæredygtige løsninger på begrænset plads, og der vil blive en kamp om at tiltrække de dygtigste medarbejdere. Vi skal være et skridt foran, når det handler om at udvikle nye måder at løse problemer med infrastruktur og plads.

Vi skal kunne lede mere komplekse projekter og tænke mere i helheder samtidig med, at vi involverer stærke specialister fra forskellige fag.

Vores ledere skal være ekstremt dygtige til at forstå kundens behov og lede strategiske partnerskaber, selvom det ofte vil være umuligt at have det fulde overblik på grund af kompleksiteten. Behovet for optimal planlægning vil vokse, og dér investerer vi intensivt i at få de absolut bedste projektledere."

Digitalisering:

"Vi skal være skarpe til at se mønstre og nye muligheder i de enorme mængder data, der er til rådighed. Vi kan se, at vi har behov for nye kompetencer og en øget evne til at tænke innovativt. For at styrke den proces inviterede vi otte ”digitale indfødte” – alle omkring 30 år – til at give os input og inspiration i et udviklingsarbejde. Det havde vi stor gavn af. Digitaliseringen vil åbne for gode forretningsmuligheder, men hvordan har vi ikke helt ”regnet ud.” Det ligger dog fast, at vi kommer til at tænke på andre måder, end vi plejer og måske med mindre sikkerhed."

Vender vi blikket mod hans egen motivation og drivkraft som leder, hæfter Lars-Peter Søbye sig ved en tidlig interesse, som opstod under studierne på universitetet. Han mærkede en begejstring ved at få ting til at lykkes, når fællesskabet fungerede.

"Det har ikke ændret sig siden uanset ledelsesniveauet. At se andre lykkes og være en, der er god til at lytte og sparre med og give dem et skub, er stadig en stor tilfredsstillelse for mig," siger han og tilføjer:

"Ledelse er en fælles udfordring, vi skal skabe engagerede medarbejdere, hvilket er vejen til tilfredse kunder og en sund forretning. Jeg har en afgørende rolle i forhold til at indhegne det kaos, som vores ledere skal skabe i og trives i. Og når jeg ser, at de gør det med passion og dedikation, så ser jeg at vi udvikler os sammen og konstant bliver bedre ud fra det, vi er gode til."

Teamlederen skal kende teamets kultur for at skabe forandring
Teamlederen skal kende teamets kultur for at skabe forandring

Et teams kommunikationsmønstre er den afgørende faktor for teamets effektivitet og succes.

Læs mere
Ham for bordenden
Ham for bordenden

Grundig forberedelse gennem et par år førte til det første lederjob for Lars Vermund Rasmussen.

Læs mere
Ledelse bør udspringe af lyst
Ledelse bør udspringe af lyst

For såvel ledelsen som den unge medarbejder på spring til en lederkarriere er der nogle afgørende overvejelser, man skal gøre sig for at få en vellykket start.

Læs mere

Deltag i debatten

luk
close