10-12-2018 19:43:23

Styrk din viden og få fagligt indblik med IDAs on-demand webinarer. Mange af IDAs arrangementer er optaget, så du kan se dem, når det passer dig. Alle on-demand webinarer er gratis.

On Demand Produktion og Maskinteknologi Kunstig intelligens i praksis
Ekspert og forsker i kunstig Intelligens Erik David Johnson fortæller om sin egen forskning og giver praktiske eksempler på, hvordan det bruges i danske virksomheder i dag – illustreret ved teori, cases og live-kodning.

Erik David Johnson har i årevis beskæftiget sig med grænserne for, hvad vi kan gøre med kunstig intelligens (AI) og arbejdet med de praktiske aspekter af denne disciplin. Hans prisvindende kunstig intelligens-løsninger viser vejen for, hvordan vi i Danmark skal arbejde med kunstig intelligens.

Det har blandt andet ledt til udnævnelsen som Årets IT-konsulent ved Version2/Ingeniøren og medlemskab af SiriKommissionen, som har til formål at informere og rådgive om indflydelsen af AI og innovation på den danske samfund. Se mere på www.erk.dk.

I dag er Erik leder af Netcompanys Cognitive Computing-videnscenter med cirka 250 konsulenter tilknyttet. Her arbejdes der med helt konkrete, praktiske forretningsapplikationer af kunstig intelligens i danske virksomheder og organisationer.

I hans foredrag vil han først gennemgå forskellige aspekter af, hvad kunstig intelligens er og ikke er, punktere hypen og inspirere til nytænkning omkring de muligheder og udfordringer, AI vil give os i fremtiden. Herefter præsenteres en række praktiske eksempler på, hvordan han i Netcompany har benyttet kunstig intelligens som arkitekt, visionær og projektleder for at opnå konkrete forretningsfordele for sine klienter.

Til sidst live-kodes en kunstig intelligens-agent til at spille computerspil for at illustrere centrale pædagogiske pointer omkring, hvad det kræver at have succes med AI-projekter.

Se også
Andre har også set disse videoer

Bitcoins ruller: Hvordan virker de, hvad kan teknologien, hvordan er økonomien

Hvordan virker bitcoin-teknologien? Hvordan virker økonomien under bitcoins? Og hvad kan blockchain ellers bruges til?

Introduktion til statistisk proceskontrol: målesystemevaluering

Målesystem-analyser er en eksperimentel tilgang til evaluering af måleprocesser, der omfatter analyser af nøjagtighed (stabilitet, bias, linearitet) og præcision (repeterbarhed og reproducerbarhed). Men kender du til de forskellig typer af målesystemanalyser? Det kan det lære på dette on demand webinar.

Intelligence-of-Things

Om ganske få år vil mere end 50 milliarder ting være forbundet gennem internettet.

Introduktion til statistisk proceskontrol: data-indsamling og vurdering

Indsamling af data – vel og mærke de korrekte data – er første skridt til at trække information ud af forretningsprocessen, og derved opnå bedre resultater for virksomheder og organisationer. Men indsamler du de rigtige data? Lær hvordan.


Deltag i debatten

luk
close