10-12-2018 19:05:18

Styrk din viden og få fagligt indblik med IDAs on-demand webinarer. Mange af IDAs arrangementer er optaget, så du kan se dem, når det passer dig. Alle on-demand webinarer er gratis.

On Demand Startup Find den rigtige virksomhedsform og få styr på din ejeraftale
Skal din virksomhed være et IVS eller en anden selskabsform? Eller har du allerede et IVS og overvejer du at lave det om? Er I flere ejere, eller står du og skal have en medejer?

Så skal du se dette on demand webinar!

Her får du styr på hvad et IVS (Iværksætterselskab) er og hvornår kan være relevant, du får en kort intro til de andre virksomhedsformer (I/S, ApS og A/S), herunder fordele og ulemper samt de vigtigste elementer i ledelsen af virksomhedsformerne.
Er I allerede flere ejere i virksomheden, eller står du for at skulle have en medejer, så er det rigtig vigtigt at få en aftale på plads om hvordan det fælles lederskab skal håndteres, og hvordan I hver især er stillet, f.eks. i forbindelse med et evt salg af en enkelt ejerandel eller hele virksomheden. I webinaret får du derfor gennemgået reguleringen af ejernes interne forhold via en ejeraftale eller interessentskabskontrakt.

Oplægsholder:
Jørgen Bek Weiss Hansen er advokat og partner hos advokatfirmaet Lassen Ricard. Han har møderet i Danmark og New York samt en LL.M. (Master of Laws) med speciale i corporate governance fra Stanford University.

Hans arbejdsområder omfatter primært erhvervsret, hvor han rådgiver danske og udenlandske virksomheder inden for navnlig selskabsret, virksomhedsoverdragelse, finansieringsret, energiret og entrepriseret.

Jørgen er desuden meget involveret i iværksættermiljøet. Han bistår blandt andet en række iværksætterorganisationer som Stardust-DTU, Venture Cup, Fonden for Entreprenørskab, Danish Tech Challenge, Scion-DTU og Start-Up Chile med rådgivning, foredrag, pitch-træning og som dommer i iværksætterkonkurrencer mv. Derudover er han mentor og rådgiver for en lang række iværksættere, primært højteknologiske iværksættere fra Danmarks Tekniske Universitet.

Jørgen underviser også på Juridisk Fakultet på Københavns Universitet i kandidatfaget ”Iværksætterens Juridiske Udfordringer”. Desuden er han medforfatter i fagets lærebog af samme navn, hvor han blandt andet har forfattet kapitlerne om ejeraftaler og vækst uden for Danmark.

Se også
Andre har også set disse videoer

Hvordan beskytter du din innovation?

Webinaret er tænkt som en introduktion til de forskellige rettighedstyper, så alle kan være med uanset forhåndskendskab.

Få kapital til dit startup

Få kapital til dit startup Hvad enten du har en helt nystartet virksomhed, et nyt produkt eller en virksomhed med et vækstpotentiale, som kræver større midler at få udviklet, så er der flere veje til finansiering end omkring den lokale bank. For eksempel business angels, venture fonde, accelerator programmer, lån via Vækstfonden, eller forskellige offentlige støtteordninger. Og ikke at forglemme: dig selv og dit netværk.

Hvordan sikrer du dig som selvstændig rådgivende ingeniør?

Er du selvstændig, og yder rådgivning inden for bygge-anlægsområdet? Så er dette webinar noget for dig.

Start din egen konsulentvirksomhed

Overvejer du at starte som selvstændig konsulent?

Lesson Learned - How to Build a Tech Startup?

In this talk Camilla will take you through the lessons learned when starting up a business. Camilla has also initiated Women in Tech, which she will also touch upon in her talk.


Deltag i debatten

luk
close