20-02-2018 10:28:31

Proces ’17 – Fremtidens Processer løber af stablen d. 19. september 2017. Her vil der være fokus på de processer, som danner basis for dansk succes anno 2017 og i fremtiden.

Bliv udstiller

Vil du gerne være udstiller på Proces '17? Læs mere nedenfor.
27. jun. 2017 Af: IDA

Målgruppen
Udviklingschefer, produktionschefer, it-chefer, afdelingschefer, projektledere, forskere, start-ups, investorer og studerende.

Udstilling
- Standen er 2 x 2 m placeret attraktivt i vandrehallen, hvor deltagerne samles ved morgenmad, frokost, kaffepauser og ved networking.
- Der bliver arrangeret speeddating, hvor deltagerne går rundt til udstillerne, der hver giver en 3 min. fortælling om de vigtigste fordele ved produktet.
- Udstillingsstandene vil være uden vægge, da det erfaringsmæssigt giver et lysere og venligere udstillingsområde.
- Der er gratis WIFI adgang.

Udstillingsgebyr
Gebyr for en stand 2 x 2 m er 5.000 kr.
Gebyr for stand 2 x 2 m for virksomhedsmedlemmer af IDA Proces 3.000 kr.
Forplejning og deltagelse i konferencen for 2 personer er med i udstillergebyret.
Der er et cafébord og to stole til hver udstillingsstand.

Tilmelding
Vi byder velkommen som udstiller til Proces’17. Tilmeld dig ved at udfylde tilmeldingsskema og send via mail til Hanne Høy Kejser, hhk@ida.dk.
Sidste tilmeldingsfrist for tilmelding af udstillingsstand er 12. september 2017. 
Er der spørgsmål til udstillingen, kontakt venligst John Thomsen, mobil 22 82 98 14 eller mail jt@qpconsult.com

Hvorfor udstille?
I forbindelse med konferencen vil der være et udstillingsområde, hvor der vil være stande for udstilling af produkter, teknologi og serviceydelser fra virksomheder, der satser på Industri 4.0.

Som udstiller får du mulighed for:
- At møde op til 300 besøgende fra den private og offentlige sektor
- At møde iværksættere, leverandører og studerende.
- At opleve et nyt og entusiastisk publikum
- At skabe forretningsrelationer face to face gennem netværk
- At være med til at debattere og sætte visioner for Industri 4.0
- At møde start-ups og deres spirende teknologiprojekter. Måske en samarbejdspartner?

Udstillingsprofil
Proces ’17 henvender sig til udstillere, der kan vise nye produkter, effektiv produktion og serviceydelser i tilknytning til processerne.
Som udstiller får du mulighed for at profilere dig over for virksomheder, der ønsker at få sat gang i udviklingen af deres virksomhed.

Eksponering af udstillere
Proces ’17 vil blive markedsført via IDAs annonceplatform IDA Universe til ca. 100.000 IDA medlemmer. Som udstiller vil du få:
- Firmanavn i brochuren.
- Målrettet markedsføring på de sociale medier under Facebook og LinkedIn
- Omfattende PR-arbejde målrettet målgruppen

luk
close