19-02-2018 22:41:07

 

Hver femte projektleder er ikke klædt på til jobbet

Krydspres og evnen til at lede på flere niveauer er en del af jobbet som projektleder. Men hver femte projektleder har aldrig fået efteruddannelse og er ikke klædt på til at navigere i dette farvand. Det er problematisk, mener Ingeniørforeningen, IDA.
9. okt. 2017 Af IDA Learning
<p>Det er problematisk, at hver femte projektleder aldrig har fået efteruddannelse, mener Juliane Marie Neiiendam, formand for Ansattes Råd i IDA.</p>

Det er problematisk, at hver femte projektleder aldrig har fået efteruddannelse, mener Juliane Marie Neiiendam, formand for Ansattes Råd i IDA.

Er du projektleder - eller drømmer du om at blive det?

Vi har kurset til dig uanset, hvor meget erfaring du har med projektledelse. Ønsker du en certificering, så kan vi også hjælpe dig med det.

Se vores projektlederkurser

En ny IDA-medlemsundersøgelse blandt 659 projektledere viser, at 49 pct. af projektlederne oplever, at de arbejder i et krydspres. Det kommer til udtryk ved, at de måske nok har ansvar for at nå en deadline, men så har de hverken ansvar for projektets økonomi eller medarbejderressourcer. Dette pres fra flere sider er kort og godt et vilkår, hvis man er projektleder.

Derfor overrasker det Juliane Marie Neiiendam, formand for Ansattes Råd i IDA, at 19 pct. af projektlederne ikke har fået skyggen af efteruddannelse til at navigere i dette potentielt konfliktfyldte farvand.

”Krydspres er en del af jobbet, når du arbejder som projektleder. Du er styrmanden, der skal få projektet sikkert i havn ’on budget on time’ med ressourcer, du måske ikke råder over selv eller med medarbejdere, du ikke selv har udvalgt til opgaven. Det kræver, at du har værktøjerne til både at lede nedad, opad og til siden. Derfor er det vigtigt, at du bliver udstyret med den rigtige værktøjskasse, så du kan håndtere disse udfordringer. I den kontekst er det en overraskelse, at lige knap hver femte slet ikke har fået efteruddannelse på dette felt,” siger Juliane Marie Neiiendam.

Hun peger på, at højtuddannede med teknisk eller naturvidenskabelig baggrund ofte har stærke management-kompetencer, da de er kendt for at være bl.a. detaljeorienterede, analytiske, talstærke og dygtige til systematisk problemløsning. Til gengæld er de knapt så stærke, når det gælder de bløde ledelsesfærdigheder – de såkaldte leadership-kompetencer:

”Den dygtige projektleder kan ikke klare sig med stærke management-færdigheder alene. Leadership-færdighederne er lige så væsentlige. Det kan fx være i forhold til konflikthåndtering, trivsel, kommunikation eller coaching af medarbejdere med en anden baggrund end en selv. I undersøgelsen peger projektlederne også selv på, at det er her, at de er lidt tynde. Så de er fuldt ud bevidste om udfordringen,” siger Juliane Marie Neiiendam, med henvisning til, at mere end 30 pct. af deltagerne i undersøgelsen svarer, at de føler, at de mangler viden om konflikthåndtering, personlig kommunikation, motivation af projektdeltagere og medarbejderledelse. Ofte er det en projektleders lod at lede og motivere projektdeltagere, de hverken har ledelsesansvar eller ledelsesmandat over, og samtidig skal de selv referere til en styregruppe.

Og meget tyder på, at ønsket om mere efteruddannelse og kompetenceudvikling skal tages alvorligt af virksomhederne, hvis de vil holde på deres projektledere. For når de spørges om, hvad der skal til, for at din arbejdsgiver holder på dig, svarer 50 pct. efteruddannelse. Det overgår både højere løn, mere indflydelse og større ansvar.

”Man må ikke undervurdere efteruddannelse og kompetenceudvikling som middel til både fastholdelse og tiltrækning af dygtige medarbejdere. Virksomheden sender et klart signal til i dette tilfælde projektlederen om, at dit arbejde er vigtigt og værdsat, og vi satser på dig. Og jo bedre projektlederen er klædt på til styre projektet, jo bedre lykkes projektet. Det kan aflæses direkte på bundlinjen. Der for er det vigtigt at virksomhederne anerkender, at projektlederrollen er udsat for at stort krydspres og klæder projektlederne på til at navigere i den rolle,” siger Juliane Marie Neiiendam.

Vi har samlet en række relevante figurer fra undersøgelsen her: 

Relevante figurer:


Projektledernes ansvarsområder: 

 

Kun 17 procent af projektledere er certificeret
Kun 17 procent af projektledere er certificeret

Flere end fire ud af fem medlemmer projektledere er ikke certificeret i projektledelse. Ærgerligt, at der er ikke er flere, der får papir på deres kvalifikationer, mener Juliane Marie Neiiendam, f ...

Læs mere
Farligt ikke at vedligeholde dine kompetencer
Farligt ikke at vedligeholde dine kompetencer

Det er i dine kompetencer, du skal finde trygheden. Ikke i jobbet eller i den virksomhed, du er ansat i. Du skal konstant sørge for at vedligeholde din markedsværdi, siger Kim Knudsen, karriereråd ...

Læs mere
God styring hiver gevinsten hjem
God styring hiver gevinsten hjem

En business case skal bruges som et løbende styringsredskab og ikke samle støv på hylden, opfordrer erfaren rådgiver.

Læs mere
En solid projektmodel sikrer succesfulde projekter
En solid projektmodel sikrer succesfulde projekter

Alle projekter hos Novo Nordisk støtter sig til en fast skabelon for et projektforløb. Det giver projektlederen tryghed og fungerer som gardering undervejs, så projektet ikke løber af sporet.

Læs mere
Den perfekte projektleder…
Den perfekte projektleder…

…findes ikke. Forskellige projekter fordrer forskellige kompetencer, der til tider kan være ganske komplekse.

Læs mere
Projekter er konfliktmagneter
Projekter er konfliktmagneter

Du er som projektleder nødt til at håndtere konflikter i dit projektteam, for overser du konflikter, kan det få følger for projektets succes.

Læs mere

Deltag i debatten

luk
close