23-02-2018 05:46:57

 

Projekter er konfliktmagneter

Du er som projektleder nødt til at håndtere konflikter i dit projektteam, for overser du konflikter, kan det få følger for projektets succes.
3. okt. 2016 Af IDA Learning
»Projekter er konfliktmagneter. Har du ikke en konflikt, så har du ikke et projekt,« siger Charlotte Bæk Risbjerg.
»Projekter er konfliktmagneter. Har du ikke en konflikt, så har du ikke et projekt,« siger Charlotte Bæk Risbjerg.

Forandringsledelse og organisatorisk implementering

Lær hvordan du bedst muligt implementerer et projekt i en hverdag, hvor tingene ofte ændrer sig og ikke alt kan kontrolleres.

Læs mere og tilmeld dig

Projekter er konfliktmagneter. Konflikter er et livsvilkår. De er hverken gode eller dårlige. Måden, vi håndterer dem på, bestemmer om de er konstruktive eller destruktive. Konstruktive konflikter skaber innovation, fremdrift og forandring.

Charlotte Bæk Risbjerg, stifter af plan2move, mener, at projektlederens opgave er at sikre et sundt konfliktmiljø, som forebygger og håndterer unødige konflikter og fremmer det, hun kalder konstruktiv uenighed. For forandringer og konflikter kan være udfordrende at håndtere som projektleder.

Når hun underviser eller taler med projektledere, hører hun ofte, at noget af det som er sværest, er at motivere projektdeltagerne.  Det at motivere andre og håndtere den menneskelige faktor og uforudsigelighed i projektledelse. Det vi ikke umiddelbart kan analysere og komme i en kasse.

»Derfor har projektledere brug for værktøjer, så de konstruktivt kan agere i den modstand og de interessekonflikter, der naturligt opstår,« siger Charlotte Bæk Risbjerg, der har 25 års erfaring med projektledelse, ledelse og forhandling fra internationale organisationer i Danmark og udlandet, og underviser på IDAs kursus ’Projektledelse: Forandringsledelse og organisatorisk implementering’.

Menneskeligt fokus i projektledelse

Charlotte Bæk Risbjerg er glad for, at der i dag er kommet mere fokus på håndteringen af mennesker i projektværktøjskassen.

Projektlederne efterlyser værktøjer, som de kan bruge konstruktivt, når de agerer i modstand. Hvad skubber gang i konflikter, hvilke mekanismer får dem til at udvikle sig, og hvordan håndterer vi så det?  

Forskellige dagsordener og forskellige interessenter med hver deres baggrund og opfattelse. Det er konfliktfyldt farvand, fordi der måske ikke er opbygget den nødvendige tillid, ligesom der kan være magtkampe og dårlig kommunikation.

»Konflikter er underlagt deres egen naturlov, og at fastholde krav kan udvikle en magtkamp og øge konflikter. Der er behov for en anden retorik og forståelse til at få andre til synes, at idéen eller projektet er lige så god, som man selv synes,« siger Charlotte Bæk Risbjerg og fortsætter:

»Den menneskelige refleks er, at vi laver vores egen version, når vi mangler informationer. Det kan blive en trussel mod projektet. Men det kan også være de givne rammer om mål, ressourcer og forventningsafstemning om tid, og hvem der gør hvad og hvor meget, der skaber konflikter.«

Forebyggelse af konflikterne

Hold øje med det, der kan føre til konflikter

Det er vigtigt, at du som projektleder holder øje med de ting, der kan ende i konflikter. Nedenstående situationer kan føre til konflikter, som vil udgøre en risiko for projektet:

  • Manglende tillid mellem parterne
  • Alliancer og konfliktoptrappende adfærd
  • Skjulte agendaer
  • Interne magtkampe
  • Konfliktsky adfærd
  • Utydelig eller manglende kommunikation
  • Uklarhed om rammer, roller, mål og ressourcer
  • Uklarhed om forventet indsats

Projektlederen skal først og fremmest være opmærksom på, at folk reagerer forskelligt i forandringssituationer. Når mennesker bliver revet ud af trygge og stabile rammer, påvirker det dem individuelt.  Nogle føler sig måske truet på deres faglighed, andre glæder sig til at kunne udvikle sig i nye rammer - det der motiverer én, giver en anden en indre konflikt. Det handler om graden af tryghed. Projektlederne er nødt til at interessere sig for mennesker.

»Projektlederen må være bevidst om, hvad der skaber konflikter – og være opmærksomme på at de selv kan skabe eller optrappe konflikterne, hvis de ikke kommunikerer godt nok. Derfor er det projektlederens opgave at have indsigt,« siger Charlotte Bæk Risbjerg, der godt ved, at det er svært, da projektlederne ikke har ledelsesretten over projektdeltagerne, som for øvrigt ofte arbejder på flere forskellige projekter sideløbende.

Bevidst om egen adfærd

Ledelsesret eller ej - projektlederen må være sig bevidst, at egen adfærd påvirker andres adfærd. De kan for eksempel reagere på to forskellige måder, hvis en projektdeltager ikke kommer med sin leverance til deadline. Enten køre hårdt mod hårdt eller møde konflikten åbent og finde ud af, hvad fakta er.

»Projektlederen kan vælge at gå ind og stille krav om leverancen med fokus på fremdrift. Det fremmer en negativ dialog, som kan optrappe en konflikt og skade relationen. En anden måde er at finde ud af, hvad der egentlig er årsagen til, at der ikke er leveret. Måske har en anden projektleder trukket på projektmedarbejderens ressourcer – og så kan det løses gennem forhandling og dialog, hvor begge projektlederes behov tilgodeses og projektdeltageren føler sig mødt,« forklarer Charlotte Bæk Risbjerg.

Udvikling af sundt projektmiljø

Hvis projektlederen udelukkende har fokus på projektets fremdrift, kan projektdeltageren føle sig overset, og det påvirker tilliden. Grundessens i god projektledelse er netop at skabe tryghed og tillid.

Charlotte Bæk Risbjerg taler om at udvikle et sundt konfliktmiljø, som fremmer udvikling og understøtter forandringer.

»Hvis jeg som projektleder kan sætte rammen for, hvordan vi kan være enige om at være uenige. Et konfliktmiljø, hvor vi tør lave fejl, sige fra. Hvor der – hvis man ikke leverer – er plads til undren og at undersøge, fremfor at der skabes mistillid. Når den ramme er sat, så har projektdeltagerne rum til sige fra – og har tillid til at tage de nødvendige konflikter,« siger hun og minder om, at konflikter er et livsvilkår, som vi er nødt til at finde en måde at agere på.

»Når mennesker føler sig set, hørt og forstået, så skaber det tillid. Så kommer tingene på bordet og projektlederen kan vende modstand til følgeskab,« fortsætter Charlotte Bæk Risbjerg. 

Kaos ikke at reagere

Hvad sker der, hvis projektlederen ikke reagerer? Så er der mange projekter, der kører af sporet.

»Derfor skal projektledere kende naturlovene omkring konflikter, som skal kobles sammen med reaktionsmønstre og en basisforståelse for, hvad der sker med mennesker, når der er forandringer i en organisation,« fortæller Charlotte Bæk Risbjerg.

Projektlederen kan være berøringsangst for at gå ind i en dybere dialog, fordi de ikke føler sig klædt på til, hvordan de skal reagere på andres reaktion. De er bange for, at konflikten kan blive højrøstet, eller at de ikke kan håndtere situationen.

»Men det nytter ikke at lukke øjnene for konflikterne. Derfor styrker projektledere deres ledelse ved at tune deres mindset ind på at se og forstå konflikterne i projekterne. Hele grundlaget for forandring er at tænke nyt og ud af boksen. Projektlederen skal turde tage diskussionen og uenigheden i det sunde konfliktmiljø,« fastslår Charlotte Bæk Risbjerg.

Sådan håndterer du konflikter

  1. Skab ro. Skab ro og retning og håndter modstand i et vind-vind perspektiv.
  2. Din adfærd. Vær bevidst om, hvordan du aktivt påvirker og håndterer andres reaktioner på forandringer.
  3. Rammerne. Skab et sundt konfliktmiljø, så der er grobund for at skabe innovation og forandring og håndtere de unødvendige konflikter undervejs.
De uformelle ledere
De uformelle ledere

Ledere uden personaleansvar skal navigere med stor omhu og dygtighed for at opnå gennemslagskraft i organisationen.

Læs mere
Projektet er først en succes,  når det er implementeret
Projektet er først en succes, når det er implementeret

70 procent af forandringsprojekter lykkes ikke, for de når aldrig ud at leve i virksomheden. Det viser både 20 år gamle og et år gamle undersøgelser.

Læs mere
Teamlederen skal kende teamets kultur for at skabe forandring
Teamlederen skal kende teamets kultur for at skabe forandring

Et teams kommunikationsmønstre er den afgørende faktor for teamets effektivitet og succes.

Læs mere
Den perfekte projektleder…
Den perfekte projektleder…

…findes ikke. Forskellige projekter fordrer forskellige kompetencer, der til tider kan være ganske komplekse.

Læs mere

Deltag i debatten

luk
close