21-08-2018 21:17:10

Robobusiness Europe 2016 er Europas største robot- og dronekonference med tilhørende udstillinger. 1.-3. juni finder messe+konference sted i Odense Congress Centre – og IDA er med! 

Program 1. juni

På IDAs stand kan du hele dagen møde førende roboteksperter og få nyeste viden om robotter. Derudover kan du møde en lang række af IDAs fagtekniske selskaber. Åbningstider den 1. Juni. 13.00-18.00.
Af: Pernille Dolin - netværksredaktør

Hele dagen byder på spændende oplæg fra inspirerende forskere. Mød blandt andet:

Kl 14:30: Rolf Ask Clausen, Teknologiekspert, IDA: 

Eksponentiel teknologi og krydspunktet mellem kunstig intelligens og robotter

Kl 15.15: Mød Andreas Mogensen, den første dansker i rummet
Seks års hårdt og målrettet arbejde kulminerede i september 2015, da Soyuz-kapslen med den danske astronaut Andreas Mogensen landede på en øde Kasakstansk slette efter en ti-dage lang mission ombord på Den Internationale Rumstation, ISS. Når Andreas Mogensen besøger IDA's stand, har du muligheden for at komme helt tæt på den første dansker i rummet og høre mere om hans tid i rummet og de videnskabelige undersøgelser han udførte.

.

Kl 16:00: Henrik Iskov Christensen, direktør for Institut for Robotteknologi på Georgia Institute of Technology:

Mød danskeren, der har rådgivet præsident Obama, om robotteknologi. Henrik Iskov Chrsitensen er en af de danskere der ved aller mest om robotteknologi. I februar 2016 snakkede vi med ham, om fremtidens for selvkørende biler. På Georgia Tech arbejdes der intenst med både selve de selvkørende biler og med de kommunikationslag og services, der i sidste ende skal give forbrugerne ”bil på app”, altså at vi abonnerer og bestiller kørsel på apps direkte på vores smartphones. Hvor langt er teknikken til de forskellige lag, hvornår sker hvad og hvordan kommer det til at virke. Se et uddrag her og se ham live den 1. juni.

.

Kl 16.30: Peter Favrholdt, CEO at Ztove
Ztove: fremtidens intelligente kogegrej og komfur.
Ztove er fremtidens intelligente kogegrej med sensorer og induktions-kogeplader med avanceret temperatur-styring, der betjenes fra en iPad. Derved kan man styre temperaturen meget præcist når man koger eller steger, hvilket sikrer et perfekt resultat - som at have en stjernekok med i køkkenet der hjælper med tilberedningen.

Kl. 17:00: André Hansen, CTO at 3dIntegrated
3DIntegrated arbejder med forbedret navigation ved laser i kirurgiske præcisions robotter



luk
close