22-02-2018 23:56:18

Med IDA Startup sætter vi fokus på teknologibaseret iværksætteri. Vi understøtter dig, som har valgt en karrierevej, som iværksætter - hvad enten du selv har startet en teknologibaseret startup, eller ønsker at blive en del af en. Vi tilbyder rådgivning, og arrangementer, deler viden og faciliterer netværk med teknologibaseret iværksætteri som afsæt.

IDA Startup mentors

Står du og din startup virksomhed og mangler sparring, støtte eller inspiration til hvordan jeres virksomhed kommer videre? Så se her.
IDA Startup mentors

IDA har indgået et nyt mentorsamarbejde med Venture Cup, som driver Skandinaviens største mentorordning. Projektet hedder: IDA Startup mentors, og er et  pilotprojekt, som skal køre i første halvdel af 2018.

IDA Startup mentors er målrettet startup virksomheder som f.eks. har:

  • brug for en ny eller revideret forretningsstrategi
  • en ambition om at vækste globalt, men er udfordret på hvordan
  • brug for hjælp og sparring til hvordan og i hvilken retning virksomhedens produktudvikling skal gå
  • en række udfordringer, som ikke kan løses internt i virksomheden
  • osv.


Formålet

Mentorforløbet har til formål at støtte, inspirere og udvikle IDAs mange startups på deres rejse mod at skabe en levedygtig og støt voksende virksomhed. Forløbet skal bygge bro mellem IDAs startups og erfarne erhvervsfolk, der har stor ekspertise i at hjælpe startups videre. De udvalgte mentorer støtter startups gennem mentoring, networking og ved at dele deres viden og erfaringer.

Om mentorforløbet

Det er Venture Cup som driver forløbet.

  • Med et netværk på mere end 350 mentorer designer Venture Cup et skræddersyet forløb, der matcher hver enkelt startup med en passende mentor fra deres mentor-database.  Hvis det vurderes, at den rigtige mentor ikke findes i databasen, vil der blive rekrutteret en mentor udefra, der matcher de specifikke behov.
  • Mentor og startup underskriver ved opstart et code of conduct - og forpligter sig til at mødes mindst en gang pr. måned og gerne mere for at sikre den nødvendige fremdrift.
  • Der foretages en før- og eftermåling af startup-virksomheden på en række forskellige parametre, således at udvikling og fremskridt kan dokumenteres.
  • Du kan læse mere om IDAs og Venture Cups mentorsamarbejde her.

    Det er vigtigt at understrege, at mentorforløbet ikke er møntet på et personligt karriereforløb, men på virksomhedens forretning.

Ansøg her

Lyder denne mulighed fuldstændig uimodståelig, og ønsker din startup virksomhed at komme i betragtning til mentorforløbet, SÅ ANSØG HER
– og senest den 19-3-2018 [BEMÆRK NY DEADLINE]


Udvælgelsesproces og -kriterier

Er du IDA medlem og har en startup? Så har du mulighed for at blive én af de 10 IDA startups, der gratis får mulighed for at følge et 5 måneders mentorforløb. Det kræver blot, at din startup virksomhed opfylder nedenstående udvælgelseskriterier:

  • Der skal være mere end én ansat i virksomheden
  • Virksomheden skal have vækstpotentiale og ambition om at vokse
  • Virksomheden skal have et internationalt fokus

 …og så skal I selvfølgelig kunne forpligte jer til at følge hele forløbet.


Timeline

  • 19/03-2018: Sidste ansøgningsfrist
  • 23/03-2018: Udvælgelse og matching af startups med Venture Cups mentorer
  • 01/04-01/09 2018: Forløbene startes op og løber hen over de følgende 5 måneder
  • Ultimo september 2018: Forløbet evalueres

Pris

Deltagelse i mentorforløbet er gratis for de udvalgte.


Kontakt

Har du brug for yderligere information så kontakt Chanett Roland på cro@ida.dk eller: 33 18 97 38.

luk
close